Jeg elsker Exomega-serien fra A-Derma. Den kan noget helt unikt, når det kommer til at berolige tør, irriteret og eksemplaget hud. Jeg bruger serien til både ældste og yngste søn, der begge har børneeksem, og det er vel bare et spørgsmål om tid før den anden tvilling også begynder at få børneeksem. Jeg bruger den til min mands vintertørre hænder, og jeg bruger den til min egen vintertørre og sarte krop.
Men jeg bruger aldrig mere Exomega i ansigtet.
Der er alene tale om mine egne personlige erfaringer her. Jeg har ingen undersøgelser eller andet at bygge det op på. Men efter at have haft en del problemer med perioral dermatit har jeg opdaget af Exomega så sikkert som amen i kirken forårsager udbrud.
Jeg ved ikke hvorfor, men jeg er 99% sikker på, at det er den aktive ingrediens havreekstraktet Rhealba, der har den effekt på mig. Paula’s Choice har et beroligende serum med samme havreekstrakt, og det havde præcis samme bivirkning på mig. Udbrud af røde knopper på hagen og omkring munden.
Jeg har ingen logisk forklaring og ingen undersøgelser at henvise til. Men vil bare komme med det råd, at hvis du også er fan af produkter med havreekstrakt og har problemer med udbrud i ansigtet, så prøv i en periode at undgå at bruge det i ansigtet og se, om det gør en forskel. Det er et forsøg værd i hvert fald.
Og selvfølgelig: Hvis du ikke har problemer med perioral dermatit, så skal du bare nyde den fantastiske effekt, som ekstrakt af havre har på eksemplaget hud.
Hej Katja,
Hvor er det dejligt at du skrevet dette her. Min datter har børneeksem og vi blev anbefalet at bruge denne creme til hende af hydlægen. Vi har været rigtig glade for at bruge den, men hun blevet ved med at være rød/tør omkring munden. Jeg sad lige i dag og overvejet at kontakte hudlægen igen for at hører hvor jeg skulle gøre da jeg ikke ønsker at blive ved ed at bruge homoncreme i hendes ansigt.
Men nu vil jeg da prøve at stoppe med at bruge denne her creme i ansigtet på hende for at se om det vil virke.
Jeg har slet ikke overvejet at der kan være denne her creme som giver udslettet, da vi er så glade for den på resten af kroppen.
Venlig hilsen
Signe
PS. Tak for så mange gode råd og anbefalinger
Kære Signe. Jeg ved faktisk ikke om det kan ramme børn? Har aldrig set det på børn. Men det er et forsøg værd i en periode! Kh. Katja
Jeg var en af dem der så din instagram da du lagde billede ud af A-Derma, og jeg spurgte ind til om hvordan A-Derma fungerede i forhold til Locobases Repair Cream. Efter dit svar skyndte jeg mig ud og købe A-Derma.
Først virkede det godt, og mit børneeksem virkede til at gå i sig selv, men kort tid efter begyndte det at blusse endnu mere op end før, og mit eksem blev knaldrødt og varmt når jeg smurte det på om morgenen og om aftenen. Nu er jeg begyndt at bruge en fed bodylotion om morgenen efter bad og så bruge A-Derma om aftenen, og nu kan man næsten ikke se mit eksem.
Har du måske e forklaring på hvorfor mit eksem reagerede så voldsomt når jeg smurte 2 gange om dagen?
Hvad bruger du så i stedet? Jeg har sværget til Exomega i ansigtet i flere år, men døjer jævnligt med røde knopper. Jeg har brug for masser af fugt 🙂
Jeg har ikke selv eksem i ansigtet, men bruger som fed fugtighedscreme primært Purely Professional Repair Cream eller Alt-i-en cremen fra vores egen hudplejeserie. Ingen af dem har givet mig udbrud.
Jeg er rigtig glad for at bruge Exomega fra A-derma til mit atopiske eksem, så da mit lille barnebarn også fik atopisk eksem anbefalede jeg selvfølgelig cremen, men han kunne slet ikke tåle den. Uanset hvor godt og gennemtestet et produkt er, vil der nok altid være nogen, der ikke tåler det. Heldigvis er der efterhånden flere rigtig gode plejeserie til netop eksemhud, så der er mulighed for at skifte lidt mellem flere gode produkter.
Vi er helt enige 🙂
Hej Katja,
Nu døjer jeg selv med perioral dermatit, og min læge gav mig derfor et præparat, der hedder Dalacin, til at smøre med. Den brugte jeg derfor under min sædvanlige lotion, som netop er fra exomegaserien. Udslættet gik nogenlunde væk efter 1-2 mdr, hvorefter jeg stoppede med at bruge dalacinen.
For en måneds tid siden kom knopperne igen, og jeg har derfor fået en henvisning til en hudlæge. I mellemtiden er jeg igen startet op på Dalacin.
Nu hvor du har en mistanke om, at exomega ikke er godt ift. perioral dermatit, har du så anbefale en anden creme, som du har haft gode erfaringer med til at formindske udslættet?
For det virker da dumt, at jeg smører med et antibiotikum for at slippe af med det dumme udslæt, og derefter putter et lag creme ovenpå, som potentielt er med til at forværre det!
Hej Catharina. Ja det lyder som en god ide at prøve ude Exomega i en periode i hvert fald. Jeg har selv været meget glad for Purely Professionals Repair Cream i perioder med udbrud. http://purelyprofessional.dk/shop/repair-cream-1/
Den kan ikke nødvendigvis behandle udbrud men den forværrer dem ikke i hvert fald. Og der er nok calendula i til at det kan have en potentiel positiv effekt i hvert fald.
Hej
Jeg har aldrig skrevet en kommentar før, men jeg ville gerne fortælle at jeg har oplevet det samme med denne creme. Så du er ikke den eneste der har oplevet det og det er af en eller anden grund altid rart at vide =P
Tak Chris. Det er nemlig rigtig rart!
Jeg har samme erfaring og har i stede været meget glad for at bruge purely professionals repair creme om aftenen og en mindre fed ansigtscreme om morgenen. Bare et tip som måske kunne virke for andre 🙂
Kære Julie. Jeg har brugt præcis det samme 🙂
Hej Katja
jeg er nysgerrig på hvilken paula’s choice serum det er du henviser til?
Mvh. Susanne
Hej Susanne. Naturligvis – det er denne: http://www.paulaschoice.com/shop/collections/Clinical/_/Clinical-Instant-Calm-Advanced-Redness-Relief/ Kh Katja
Jeg har heldigvis ikke oplevet problemer med cremen, men kunne derimod godt bruge et mål på hvor høj flasken med pumpen er? Det er noget billigere at købe den i stedet for tuberne, men hvis den ikke kan være i skuffen på badeværelset, er den jo ikke meget bevendt 🙂
Hahaha Iiiihh jeg elsker sådan nogle lavpraktiske spørgsmål. Jeg måler den lige i morgen :-*
Kh. Helene
Tak! Nogen gange har I bare den bedste timing – jeg har gået og overvejet om det nu kunne være aderma epitheliale a.h. cremen som mine øjenomgivelser ikke kan lide, eller om det generelt skulle være så sart.. Har dog bare ikke haft tålmodigheden til at teste en anden creme, men nu bliver jeg nødt til det!
Har I mon så et bud på en creme til sart og über tør hud? Jeg er sådan en som gnider tør søvn af ved øjenomgivelserne om morgenen…
Fortæl mig lige lidt mere om, hvordan dine øjne reagerer på Epitheliale?
Nu ved jeg jo ikke om det netop er denne creme som gør det, men jeg er ret rød i den yderste øjenkrog, og en smule under den inderste øjenkrog. Kun der, ikke i øjenlågets kant eller randen, det er heller ikke hævet eller klør.
Der tør jeg ikke gætte på. Der er kun en måde at finde ud af det på og det gælder alle de produkter, du bruger omkring øjnene. Holde en pause og se om det hjælper.
Jeg kan heller ikke tåle den creme i øjenomgivelserne. De bliver hævede og røde både over og under. Så jeg bruger La Roche Posays Toleriane og Pudderdåsernes alt i en creme en gang i mellem, for hvis jeg bruger den hver dag, reagerer mine øjenomgivelser også med rødme og irritation.
Interessant. Gad godt vide hvad det præcist er I reagerer på.