Vichy Beauty Deo: Deodorant mod indgroede hår

25.03.15
Vichy Beauty Deo

Vichy Beauty Deo

Vichy har lanceret en deodorant med flere talenter. Den er tilsat L’Oreal-koncernens egen syre LHA, der kan mindske indgroede hår og lignende problemer efter barbering. Og det er f… genialt tænkt.

Derudover er det en helt klassisk, god og effektiv deodorant med en behagelig duft. Den er baseret på gode, sikre og effektive aluminiumssalte og har en mild duft, der ikke forstyrrer anden parfume, som jeg bruger. Den giver mig heller ikke problemer med deodorantmærker på tøjet.

Og det lille trick med at tilsætte LHA virker. LHA er L’Oreal koncernens egen opfindelse. Det er en variant af salicylsyre, som de selv har udviklet, og den har (ifølge L’Oreals egne undersøgelser) tilsvarende egenskaber. Den kan altså eksfoliere huden og virke antibakterielt og antiinflammatorisk, hvilket er rigtig godt, når man har barberet sig.

Salicylsyre/BHA er en fremragende aftershave, og det er derfor en rigtig god idé, Vichy har fået her. Jeg har selv jævnligt problemer med små røde knopper i armhulen efter barbering og selvom jeg kunne bruge et ekstra produkt under armene, som kunne afhjælpe det, så får jeg det ikke altid lige gjort. Det behøver jeg så heller ikke nu, hvor det er tilsat i min nye yndlingsdeodorant.

Her kan du købe det
Vichy Beauty Deo koster 110 kroner på apoteket.

 

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
19 kommentarer
Satina Wandel

Hold nu k*ft, hvor er det smart!

Melanie

Ja det skal da klart prøves – men hvor effektiv er den imod sved?? For det er jo også lidt af et krav til en deo 😉

Katja Moikjær

Den holder mig lugt- og svedfri. Men jeg er ikke ekstremt krævende der bliver jeg nødt til at sige. Det kan de fleste deodoranter, så der er jeg en dårlig testperson.

Nanna

Den holder også mig lugtfri – endda bedre end mange andre deodoranter (og det har bestemt været et problem for mig)

Tine

I skriver, at syren kan afhjælpe indgroede hår. Efter at være begyndt at epilere mine ben, døjer jeg meget indgroede hår på benene. Har L’oreal lavet et produkt, som kan hjælpe der?

Katja Moikjær

Nej. Men salicyre kan. https://pudderdaaserne.dk/2014/09/13/hvilken-syre-skal-jeg-vaelge-aha-bha-eller-en-af-de-andre/
Men indgroede hår er almindeligt ved epilering. Desværre.

Stine

Og nu kommer jeg så til at tænke på om man kan bruge Pudderdåsernes BHA på venusbjerget for at mindske indgroede hår der?
For der har jeg problemer med indgroede hår, ikke under armene.
Deoen kan jeg godt selv regne ud, at jeg ikke skal bruge dernede, men hvad med en dedikeret BHA-creme?

Helene Randløv

Hej Stine
Det hjælper på mig, men altså… det svier jo!
Kh. Helene

Katja Moikjær

Det kan man i høj grad 🙂 Det virker.

Cecilia

Jeg har samme problem som Stine.
Godt at høre med BHA-cremen, men tænkte på om det var “sundt”? Og kan i anbefale et godt produkt dertil? 😉

Katja Moikjær

Jeg kan anbefale vores egen T-zone peeling eller Paula’s Choice BHA. De vil begge fungere. Men der er altid risiko for irritation og røde knopper. Der er ikke noget, der kan fjerne problemet helt.

Louise

Kære skønne pudderdåser.
I kender vel ikke et godt tip/produkt mod barber knopper? Nu kommer sommeren snart og jeg går så mange røde knopper af barberingen. Bruger pt A derma bodycreme efterfølgende. Og kan i anbefale en god serum til ansigtet til dehydreret hud uden parfume?

Helene Randløv

Hej Louise
Det har jeg skrevet om her:
https://pudderdaaserne.dk/2014/02/04/tirsdagstip-sadan-undgar-du-rode-knopper/
Af serum vil jeg varmt anbefale Purely Professional Serum, det er en gave, når huden er tør.
http://purelyprofessional.dk/shop/serum/
Kh. Helene

Katrine

Hej Pudderdaaserne.
Tak fordi i har sådan en fantastisk blog. den har virkelig hjulpet mig 🙂
Kan i ikke lave et indlæg om deodoranter og aluminium?
Jeg har svært ved at finde ud af om det har en skadelig effekt, og langt de fleste af de deodoranter jeg har prøvet uden aluminium har bare ikke helt den samme effekt, eller også koster de en bondegård.
Mvh.Katrine

Katja Moikjær

Kære Katrine
Det har vi gjort, som jeg også har linket til i indlægget: https://pudderdaaserne.dk/2014/07/14/myte-aluminium-deodorant-er-farligt/
Håber det hjælper 🙂
Kh. Katja

Nanna

Hej i to 🙂
Ikke lang tid efter jeg havde læst dette indlæg første gang var jeg nede på apoteket for at købe deodoranten – aldrig har jeg haft så pæne armhuler
Men nu er jeg blevet gravid, og

Nanna

Øv. Fik trykket forkert. Her kommer resten af kommentaren:
Nu er jeg blevet gravid, og jeg er derfor kommet i tvivl om, om det stadig er en god ide at bruge produkter med salicylsyre?

Katja Moikjær

Kære Nanna. Det kan du roligt gøre. Kh. Katja

Julie

Tusinde tak for dette tip! Aldrig har mine armhuler været så pæne.
I er jo sande orakler 😉
Jeg vil nu begive mig ud og finde jeres bha. Jeg læste længere oppe, at den kunne bruges på venusbjerget, så det vil jeg give et forsøg.
Jeg fik en brazilian med sugaring i går, og hende det udførte det på mig, sagde at man kunne bruge hvilken som helst form for eksfoliering. Jeg bliver sgu bare lidt nervøs, når det er dernede 😉

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *