Måske kan du huske noget med nogle lyserøde produkter med vores navn på? Vi er stadig både VILDT stolte og glade for dem. Og selvom vi ikke altid råber højt om dem, så vil vi rigtig gerne anbefale dem hele tiden.
Der har som bekendt været lidt udfordringer forbundet med at få fat i produkterne. Det er vildt irriterende for jer, men det er samtidig ikke noget vi klager over… Det er et KÆMPE klap på skulderen og det er svært at takke jer nok for den fantastiske modtagelse I har givet os i Magasin.
Nu er tiden kommet
Det går jo ikke at falde i søvn, når nu det går så fint, og indtil videre betyder det ti nye forhandlere endnu mest fordelt på Sjælland… Vi er meget stolte og taknemmelige over at kunne præsentere den nye og opdaterede liste over forhandlere af Pudderdåsernes Musthave:
- Belling i Stubbekøbing
- GOSH.dk
- Kamille & Meuz i Sakskøbing
- Kamilleshop
- Magasin du Nord A/S
- Frederiksberg Materialhandel A/S
- Haslev Materialhandel A/S
- Rødovre Materialhandel A/S
- Partex Dianalund
- Partex Nysted
- Skibby Apotek
- Aarhus Lufthavn
Til vores læsere på Fyn og i Jylland er der altså stadig gode gamle Magasin, og så er der selvfølgelig også GOSHs webshop.
Vi får mange spørgsmål om forhandlere netop på Fyn og i Jylland, og derfor vil jeg være fræk og benytte lejligheden til at opfordrer alle jer, der savner vores produkter i jeres by til at spørge efter produkterne. Det handler om udbud og efterspørgsel, så hvis du spørger, så har vi en meget bedre chance for at være der på sigt… Der er selvfølgelig stadig mange, som ikke kender os, så hvis butikkerne ikke kender til hverken os eller vores produkter, så henvis til GOSH… Det er dem der tager dialogen med forhandlerne.
Event i Matas i Rødovre Centrum
Nu på fredag den 20. marts står vi klar til at tale med jer om hudpleje, makeup og alt mulig andet i Matas i Rødovre Centrum. Det er det første event i år, så vi håber meget på at se jer. Vi er i butikken fra klokken 15.00-19.00, og vi har selvfølgelig taget produkterne med, så du også kan kigge på dem, hvis du har lyst.
Det har været en kæmpe fornøjelse at møde så mange af jer både i Magasin i Lyngby, i Magasin på Kgs. Nytorv, i Magasin i Odense og sidst men bestemt ikke mindst i Magasin i Aarhus og derfor krydser vi fingre for, at du har lyst til at hilse på i Matas i Rødovre Centrum.
Ses vi på fredag?
Hej pudderdåser.
Jeg vil gerne sige tusind tak. Min Keratosis Pilaris på begge arme er væk efter jeg er begyndt at bruge anti-anti. Endelig en cream som virker og man kan betale sig fra og jeg har prøvet mange. Det er ikke sidste gang jeg køber den, den er snart Tom, så skal der skal købes en ny.
Tusind tak. Kh Heidi fra Herning.
Iiih, Belling er min stam-frisør! Det lyder dejligt at de har fået jeres produkter også!
Et STORT STORT tak fra mig også!
Brug af jeres t-zone peeling (brugt sammen basiron med i den første periode, som foreslået af jer) har totalt ændret min problematiske hud med periodiske store/ømme urenheder til at være helt uproblematisk/mere strålende (jeg har faktisk ikke haft en bums siden).
Hej Marie
Det er fantastisk! Tak for tilbagemeldingen.
Kh. Helene
Jeg må vist have alt i en cremen med i Matas i Sønderborg – vi har faktisk hele 4 af dem i byen 😉 .
Elsker cremen!!! Kunne I ikke lave en udgave med solfaktor i? Sådan lige NU.
Knus