Sephora Blue Lilac Love

Sephora Blue Lilac Love
01.02.15
Sephora Blue Lilac Love
Foto: Sephora

Om det er Sephora Blue Lilac Love, jeg skal bebrejde for min indre kynikers fald, det ved jeg ikke. Sædvanligvis er jeg nærmest ligeglad med Valentines Day, men i år kan jeg mærke, at det er rykket lidt nærmere. Selvom jeg er sikker på, at Valentines Day aldrig rigtig bliver en naturlig del af traditionerne i mit eget hjem, så synes jeg alligevel, at det er hyggeligt, at det spirer frem hist og pist i en ellers ret så grå februar måned.
De mange udenlandske mærker og butikker hjælper helt klart denne type traditioner på vej, men det ser også ud til, at danskerne tager dem til sig.

En lille hilsen
Min ældste søn har en ting med lilla (hvor mon han har det fra?), og den dag jeg kom hjem med nogle af produkterne fra Sephora Blue Lilac Love kollektionen, kastede han sig nærmest over de små tilhørende klistermærker og kreerede en meget sød hilsen til sin mor… Vræææææl!
Det med at personliggøre de forskellige produkter er en brandgod idé. Sephora har kørt med flere variationer og produkter med tilhørende klistermærker, og jeg er ret vild med det. Personlige gaver, hvor der er kælet for detaljerne med fin indpakning og et personligt præg, er altid velkomne.

Syrener
Duften i produkterne er en ret kraftig syrenduft, hvis du er til duften af syrener, kunne det godt være et bud på en forårsbebuder til badet eller håndvasken. De røde hjerter passer rigtig fint til den virkelig skønne blålilla nuance, som naturligvis også matcher duften. I Sephora Blue Lilac Love kollektionen finder du:

  • Sephora Blue Lilac Love Calendar: En meget sød pakkekalender med fjorten låger.
  • Sephora Blue Lilac Bubble Bath To Decorate: En showergel med et tilhørende ark med klistermærker, så din Valentine kan skrive en lille hilsen.
  • Sephora Blue Lilac Hand Wash Made With Love: Klassisk håndsæbe med dispenser og selvfølgelig hjertemotiver.
  • Sephora Blue Lilac Love Box: De to ovennævnte produkter i en fin lille æske.
  • Sephora Blue Lilac Body Lotion Made With Love: En let bodylotion.
  • Sephora Blue Lilac Eau De Toilette Made With Love: En lille sprayflaske med 20 ml syrenduftende Eau de Toilette.

Det er et fin og overskueligt udvalg af produkter. Duften deler lidt vandene vil jeg tro, for duften er virkelig kraftig, men til karbad, bruser og håndvask synes jeg egentlig, at den er ret fin.

Sephora Blue Lilac Love finder du i Sephora i Illum og i Field’s, hvor produkterne koster mellem 40 og 130 kroner.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *