Pudderdåsernes Julekalender 2014: Glædelig 4. søndag i advent

African Botanics Rejsesæt og Intense Skin Repair Body Balm
21.12.14

African Botanics Rejsesæt og Intense Skin Repair Body Balm

Hvis du er fast læser her på bloggen, så ved du, at jeg har en forkærlighed for produkter, som jeg kan bruge til lidt af hvert. I den skønne forkælelsespakke, som er landet i julekalenderen i dag, er der sådan et produkt, det er en af mine favoritter og den har været det længe… Faktisk har jeg lige købt min tredje dåse Intense Skin Repair Body Balm, fordi den bare virker! Det er vist ingen hemmelighed, at African Botanics er et af de mærker, som igen og igen finder vejen her hjem. Det er luksus og forkælelse, og dét er velfortjent!

Håndlavet smukling
Ikke nok med at du i dag har muligheden for at prøve intet mindre end fem af African Botanics vildt lækre produkter, så får du den fineste håndlavede makeuppung. De er selvfølgelig fremstillet i Sydafrika, og i kraft af at de er håndlavede, er de naturligvis unika og altså ikke 100 % ens. Den på billedet er min, men jeg har efterhånden set en del forskellige af dem, og de er meget smukke og unikke alle sammen. I makeuppungen ligger fire African Botanics produkter i rejsestørrelse. Du får:

  • Pure Marula Oil: Den rene Marulaolie, som dufter fantastisk, og så er den vildt drøj og lækker at bruge over det hele.
  • Shimmering Gold Oil: En skøn glitrende olie, som gør sig lige godt i udskæringen, på kindbenene eller skinnebenene.
  • Mineral Cleansing Mask: En rensende og opfriskende maske. Masken efterlader huden behageligt fugtet og hvis du lige slapper af med masken på, så kan du tydeligt se en forskel.
  • Pure Marula Cleansing Oil: Renseolie som bruges på tør hud, hvorefter den emulgeres op med vand. Det er en meget lækker måde at rense huden på.

Foruden den fine makeuppung med de fire lækkerier, får du altså også en af mine favoritter nemlig: Intense Skin Repair Body Balm. Det eneste, du skal gøre for at være med i konkurrencen, er at svare på, hvordan du foretrækker at rense din hud. Det skal du gøre i kommentarfeltet herunder.

Multiprodukt
Det er svært at holde sig tilbage, når nu man holder uendelig meget af sådan en fin lille dåse. Min yngste søn har virkelig taget min kærlighed for balm til sig, og han har altid mindst fire forskellige balms, som han bruger her og der og til forskellige lejligheder. Det er lidt pudsigt, for det er jo noget fedtet stads, men: ”det er lige meget, når det er det bedste” og knægten har jo ret! Det er sjældent, at jeg ikke oplever markant bedring, når jeg vælger en balm. Og det er uanset om det er kulde, blæst, indeklima, eller anden hudpleje, der har fået huden til at reagere. Når der kommer for meget på, kan resterne fint komme i håret, på læberne, vipperne, neglebåndene og albuerne… Der er altid et sted, som trænger!

Vinderen af hele Essies vinterkollektion
Dagens vinder er trukket af yngsten, vi har talt om tal og regnet i flere dage, men i dag har vi hygget, jeg har meget apropos kigget på neglelak. Da jeg spurgte ham, hvem der skulle vinde i dag, var han ikke i tvivl om, at det måtte være antallet af neglelakker, som jeg sad og kiggede på. Det inkluderede:

  • 8 lakker fra Essie
  • 5 lakker fra Appeal4
  • 3 lakker fra Clinique
  • 5 lakker fra The Body Shop
  • 8 lakker fra L’Oréal
  • 2 lakker fra Estée Lauder
  • 18 lakker fra OPI
  • 2 lakker fra Chanel
  • 4 lakker fra Models Own
  • 3 lakker fra Maybelline
  • 1 lak fra Dior
  • 5 lakker fra Deborah Lippmann
  • 8 lakker fra Ciaté
  • 5 lakker fra Formula X
  • 7 lakker fra Depend

Det betyder at det er nummer 84 der har vundet og vedkommende bag den kommentar er: Sascha (21. december 2014 kl. 04:56)

  • Jeg har mange favoritter, det er umuligt at vælge bare én… Essies Sunday Funday, Formula Xs Outrageous og Essies Romper Room er blandt favoritterne om sommeren, mens Essies Warm & Toasty Turtleneck og L’Oréals Rouge Cancan er favoritter om vinteren.
    Men generelt elsker jeg bare farver!

Uuuhh… vi har mange favoritter til fælles Sascha <3 Hjerteligt tillykke med præmien, du hører fra mig snarest!

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
219 kommentarer
Sisi

Jeg er blevet rigtig glad for Biodermas Sensibio, men bruger også jævnligt en renselotion fra Vichy. Prøver at vænne mig til at bruge vaskeklud da alle de kloge jo anbefaler det, men det er stadig kun i startfasen 😉

Jeanette Hosbond

Jeg foretrækker at bruge Purely Professionel ansigtsrens både morgen og aften, og hvis jeg har haft meget make-up på i løbet af dagen, så tager jeg os en tur med en Konjac svamp 🙂

Sisi

Jeg er blevet rigtig glad for Biodermas Sensibio, men bruger også jævnligt en renselotion fra Vichy. Prøver at vænne mig til at bruge vaskeklud da alle de kloge jo anbefaler det, men det er stadig noget jeg skal blive bedre til 🙂

Marianne

Jeg renser gerne med make-up fjerner og derefter bruger jeg en konjac svamp 🙂

Anne schelde

Med en rensecreme.

Jiara

En ansigtsgel – føler først min hud er ren hvis det skummer op. Derefter lunkent vand og duppe huden tør med et håndklæde til kun det ene formål. Engang imellem skummer jeg gelen op med en ansigtsbørste, derved får ansigtet en omgang mild skrub.

Pia Rotbøl

Jeg bruger lunken vand og mine rene hænder

Bodil P

Lige nu er det mandelolie og en vaskeklud

Nanna Larsen

jeg er stor fan af lette løsninger, så renseservietter og en god anisgtsolie er mine klassikere, selvom jeg naturligvis også renser lidt dybere en gang i mellem, når det trænger.

Din kommentar