Pudderdåsernes Julekalender 2014: Glædelig 11. december

11.12.14
Avène XeraCalm

Avène XeraCalm

”Hvor er det dog nogle lækre gaver, men øv altså! Jeg er bare så træt af, at der aldrig er noget til os med allergi” Den sætning landede i min inbox forleden, og det gør det bare ekstra dejligt at præsentere den præmie, jeg har fisket op af gaveposen i dag. Den er nemlig udviklet til den hud, med eksem, irritation, allergi og alt det andet, som man helst vil være fri for. Det er en serie, som blæste mig helt omkuld, da jeg for nylig blev præsenteret for den. Den særlige lufttætte emballage og de ukonserverede produkter knuselsker jeg simpelthen. Her i december er der jo et sandt gaveorgie for de fleste, men for dem som ikke lige kan tåle parfume og andre allergener, der må det altså være lidt trist bare at være tilskuer.

Tak til sød og ivrig læser
I dag havde jeg sandelig glemt at skrive spørgsmålet… Stor tak til dig, der lige prikkede mig på skulderen! Nu er der et spørgsmål, og det skal man altså svare på, for at være med i konkurrencen! Alle kommentarer efter den 11. december 22:42 som ikke svarer på spørgsmålet i indlægget, bliver derfor ikke godkendt!
Spørgsmålet er: Har du brugt produkter “bare fordi”… og derfor taget til takke med en frygtelig lugt, væmmelig konsistens, kom selv på flere!
Husk at læse reglerne….

Sart, irriteret, rød og kløende hud!
Selvom jeg godt kunne tale længe om sart hud og vigtigheden af at behandle den rigtigt, så vil jeg meget hellere præsentere de tre produkter, som Avène XeraCalm serien består af. Fælles for produkterne er at de er særligt udviklet til den tør og atopisk hud hos både børn og voksne. Alle produkterne virker kløedæmpende og genopbyggende, antiinflammatorisk og selvfølgelig beroligende på huden. Alle tre produkter er naturligvis baseret på den termalske kildevand fra Avène, som i sig selv har beroligende egenskaber. Derudover er der et patenteret aktiv, som hedder I-modulia og et lipidkompleks, som hedder Cer-omega.

  • Avène XeraCalm A.D Cleansing Oil: En skøn blødt skummende vaskeolie, som mindsker irritation, og den udtørrende effekt som vandet, du bader i, desværre har. Hudens lipidbarriere bliver styrket og næret af Cer-omega og olien er bade let at fordele og skylle af. Du får slet ikke den der fedtede fornemmelse af olie, den føles mest som en rar og blød badegelé. Den er god både god til ansigt og krop.
  • Avène XeraCalm A.D Cream: En let lotionkonsistens, som alligevel nærer, lindrer og modvirker sart, kløende, rød og irriteret hud. Den lipidebarriere bliver styrket af det hudidentiske lipidkompleks. A.D Cream er altså let at fordele og er hurtigt absorberet af huden.
  • Avène XeraCalm A.D Balm: En fedtcreme som alligevel virker lettere end andre fedtcremer. Alle de gode egenskaber fra cremen får du naturligvis også i balmen, den er bare rigere i konsistensen.

Ingen af produkterne i serien indeholder alkohol, farve, konserveringsmidler eller parfume. Min søde veninde med eksem har testet for mig, og hun er virkelig begejstret. Og hun rapporterer, at cremerne virkelig er kløestillende, hun er især fan af at lægge cremen i køleskabet.

Den er bare…
For snart mange år siden, var jeg på besøg hos selvsamme veninde, jeg var ret desperat, for min hud var rød og slidt. Derfor var jeg på udkig efter lindring i hendes skab. Jeg fandt en creme, mærket er ligegyldigt, men hendes ord printede sig ind i min hukommelse. ”Den skal du ikke tage, den er bare til min eksem”… efter lidt snak om cremen, lod jeg den stå, for den virkede godt nok meget fedtet. Siden hen har jeg mange gange undret mig over konceptet eksemcremer. Denne type cremer har nemlig ofte en helt håbløs konsistens, og nu har jeg ikke eksem, men når min hud er slidt, er det da det sidste, jeg behøver.
Her er endelig en serie, hvor der virkelig er tænkt over konsistenserne, samtidig med at ingredienserne selvfølgelig er alt, hvad man drømmer om!

Vinderen af Kérastase Couture Styling
Dagen har været skøn, men fuld af udfordringer! Derfor benytter jeg den nemme løsning nemlig Random.org… som i valgte nummer 142. Kommentaren bag dette nummer er skrevet af Elise Søgaard (11. december 2014 kl. 12:24):

  • Det produkt til håret jeg har haft mest glæde af at opdage må helt klart være hårolie. Mit hår er langt og kan filtre noget så dumt, men lidt hårolie i fugtig hår efter badet kan faktisk forhindre langt det meste filteri. Tænk om jeg havde kendt den mulighed da jeg var lille og skulle sidde stille mens min mor redte (filtrede ud) mit hår… 😉

Stort tillykke til Elise, jeg kontakter dig snarest! Min ældste søn har tit sagt, at han virkelig ikke kan forestille sig at leve uden hårolie!

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
202 kommentarer
Julie Riber

Dem ville jeg elske at prøve! Har haft stor glæde af deres lotion till rød hud efter jeg har fået en begyndende rosacea/irriteret hud..
Lækker Premier

Cendie Dyekjær-Themsen

Blå Nivea i dåse som bodycreme. Synes den var sej, umulig at smøre ud og få til at trænge ind.

Sara

Jeg bruger ofte produkter “for at få dem udryddet”, synes tit at det er spild af produkt at smide det ud bare fordi konsistensen ikke er i top. Eller hvad der nu ellers måtte være i vejen med et produkt.
Jeg vil utroligt gerne vinde, mine overarme er plaget af eksem og almindelige produkter kan ikke få bugt med det. Vil rigtig gerne prøve disse da de lyder som lige det jeg mangler.

Sanne Liv

Ork ja; alt muligt der måske kunne have en god effekt på acne. Usjh. Det meste lugter og kradser.

Kirsten Hedegaard

Jeg har tonsvis af creme, som jeg har bare fordi der var en fantastisk beskrivelse. Det kunne jo være, at netop den creme kunne klare psoriasis. Netop konsistens er afgørende for, om jeg får det brugt. Det skal være nemt at smøre på. Jeg kender ikke denne serie, men gad godt vinde den og prøve 🙂

Line Svane

Jeg har brugt mange produkter, fordi de lige var der. Men hvis der er noget der lugter specielt, så kan jeg simpelthen ikke få mig til at bruge det! Har en underlig idé om at jeg tror at min hud ikke kan tåle ting der lugter dårligt! haha.

Rikke Bisgård Sørensen

Kun en enkelt gang, og det var fordi, at produktet duftede så godt 😀 Så skidt da med, at det hele fedtede, og jeg havde den der olieagtige fornemmelse overalt på kroppen 😀
Jeg kan slet ikke huske hvilket produkt det var, men det var også i mine “helt” unge dage.
Kh Rikke

Johanne

Jeg brugte engang “røde bade”, som eftersigende skulle hjælpe på mit håndeksem. Det gjorde det ikke, tilgengæld havde jeg glæde af helt røde hænder i lang tid. På trods af dette gentog jeg dette flere gange, så havde i en temmelig lang periode røde hænder uden effekt på håndeksemen.

Satina Wandel

Jeg brugte engang noget aloe vera i ansigtet, “bare fordi” alle (og især min moder) prædikede om det og sagde, at var åh, så godt. Men jeg endte altså med at få et meget rødt og kløende ansigt, der efterfølgende måtte redes af Dermalogica. Men ja, Aloe Vera blev brugt lidt for længe, fordi det fik jeg at vide …

Amelia

ÅH gud jeg troede jeg var det eneste menneske i verden det var sket for. Jeg havde helt præcist samme oplevelse

Christina w

oh yeah! Det har jeg godt nok en del gange.. Oftest har det været fordi jeg alligevel har betalt for produktet, eller fordi jeg har fået det i en gave og synes det skal bruges op… Hvilket har gjort at mit ansigt i en periode lugtede af rugbrød.. Ikke så charmerende.

Din kommentar