Pudderdåsernes Julekalender 2014: Glædelig 11. december

11.12.14
Avène XeraCalm

Avène XeraCalm

”Hvor er det dog nogle lækre gaver, men øv altså! Jeg er bare så træt af, at der aldrig er noget til os med allergi” Den sætning landede i min inbox forleden, og det gør det bare ekstra dejligt at præsentere den præmie, jeg har fisket op af gaveposen i dag. Den er nemlig udviklet til den hud, med eksem, irritation, allergi og alt det andet, som man helst vil være fri for. Det er en serie, som blæste mig helt omkuld, da jeg for nylig blev præsenteret for den. Den særlige lufttætte emballage og de ukonserverede produkter knuselsker jeg simpelthen. Her i december er der jo et sandt gaveorgie for de fleste, men for dem som ikke lige kan tåle parfume og andre allergener, der må det altså være lidt trist bare at være tilskuer.

Tak til sød og ivrig læser
I dag havde jeg sandelig glemt at skrive spørgsmålet… Stor tak til dig, der lige prikkede mig på skulderen! Nu er der et spørgsmål, og det skal man altså svare på, for at være med i konkurrencen! Alle kommentarer efter den 11. december 22:42 som ikke svarer på spørgsmålet i indlægget, bliver derfor ikke godkendt!
Spørgsmålet er: Har du brugt produkter “bare fordi”… og derfor taget til takke med en frygtelig lugt, væmmelig konsistens, kom selv på flere!
Husk at læse reglerne….

Sart, irriteret, rød og kløende hud!
Selvom jeg godt kunne tale længe om sart hud og vigtigheden af at behandle den rigtigt, så vil jeg meget hellere præsentere de tre produkter, som Avène XeraCalm serien består af. Fælles for produkterne er at de er særligt udviklet til den tør og atopisk hud hos både børn og voksne. Alle produkterne virker kløedæmpende og genopbyggende, antiinflammatorisk og selvfølgelig beroligende på huden. Alle tre produkter er naturligvis baseret på den termalske kildevand fra Avène, som i sig selv har beroligende egenskaber. Derudover er der et patenteret aktiv, som hedder I-modulia og et lipidkompleks, som hedder Cer-omega.

  • Avène XeraCalm A.D Cleansing Oil: En skøn blødt skummende vaskeolie, som mindsker irritation, og den udtørrende effekt som vandet, du bader i, desværre har. Hudens lipidbarriere bliver styrket og næret af Cer-omega og olien er bade let at fordele og skylle af. Du får slet ikke den der fedtede fornemmelse af olie, den føles mest som en rar og blød badegelé. Den er god både god til ansigt og krop.
  • Avène XeraCalm A.D Cream: En let lotionkonsistens, som alligevel nærer, lindrer og modvirker sart, kløende, rød og irriteret hud. Den lipidebarriere bliver styrket af det hudidentiske lipidkompleks. A.D Cream er altså let at fordele og er hurtigt absorberet af huden.
  • Avène XeraCalm A.D Balm: En fedtcreme som alligevel virker lettere end andre fedtcremer. Alle de gode egenskaber fra cremen får du naturligvis også i balmen, den er bare rigere i konsistensen.

Ingen af produkterne i serien indeholder alkohol, farve, konserveringsmidler eller parfume. Min søde veninde med eksem har testet for mig, og hun er virkelig begejstret. Og hun rapporterer, at cremerne virkelig er kløestillende, hun er især fan af at lægge cremen i køleskabet.

Den er bare…
For snart mange år siden, var jeg på besøg hos selvsamme veninde, jeg var ret desperat, for min hud var rød og slidt. Derfor var jeg på udkig efter lindring i hendes skab. Jeg fandt en creme, mærket er ligegyldigt, men hendes ord printede sig ind i min hukommelse. ”Den skal du ikke tage, den er bare til min eksem”… efter lidt snak om cremen, lod jeg den stå, for den virkede godt nok meget fedtet. Siden hen har jeg mange gange undret mig over konceptet eksemcremer. Denne type cremer har nemlig ofte en helt håbløs konsistens, og nu har jeg ikke eksem, men når min hud er slidt, er det da det sidste, jeg behøver.
Her er endelig en serie, hvor der virkelig er tænkt over konsistenserne, samtidig med at ingredienserne selvfølgelig er alt, hvad man drømmer om!

Vinderen af Kérastase Couture Styling
Dagen har været skøn, men fuld af udfordringer! Derfor benytter jeg den nemme løsning nemlig Random.org… som i valgte nummer 142. Kommentaren bag dette nummer er skrevet af Elise Søgaard (11. december 2014 kl. 12:24):

  • Det produkt til håret jeg har haft mest glæde af at opdage må helt klart være hårolie. Mit hår er langt og kan filtre noget så dumt, men lidt hårolie i fugtig hår efter badet kan faktisk forhindre langt det meste filteri. Tænk om jeg havde kendt den mulighed da jeg var lille og skulle sidde stille mens min mor redte (filtrede ud) mit hår… 😉

Stort tillykke til Elise, jeg kontakter dig snarest! Min ældste søn har tit sagt, at han virkelig ikke kan forestille sig at leve uden hårolie!

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
202 kommentarer
Lisa Laursen

Jeg har desværre en del eksem og når de ikke i tasken på vej ud af døren, kan jeg være ret desperat. Jeg har efterhånden både været ved vaseline og hårolier i desperationens tegn. Det, at få anskaffet nogle lækre cremer til formålet, kunne måske gøre indsmøringen lidt sjovere – og mere behagelig ift. vaseline 🙂

Louise K.

Jeg har netop selv atopisk eksem, så jeg kender alt til det med irriterende cremer og at bruge de ‘rigtige’ cremer selvom man inderst inde bare ville købe den flotte og tiltalende creme, så må man altid ty til fornuften og tage den kedelige parabene-fri, parfume-fri, og alt muligt andet-fri creme ned fra hylden istedet.. For det er jo det der er bedst for éns hud i sidste ende. Men nu er det også mere blevet et problem for mig med håret, jeg synes nogle gange det kan være rigtig svært at finde ordentlige hårprodukter, ordentlig i den forstand at de ikke er fyldt med ovennævnte gejl, men stadig virker. Derfor føler jeg mig ofte nødsaget til at købe et produkt, som nok ikke er helt korrekt ifølge mit eksem, fordi det er bedre og der ikke findes en parfumefri osv. variant.. Men jeg vil dog sige, at det kommer mere og mere frem og jeg er så glad for, at i også sætter fokus på det, det gør også en del for udviklingen, da det bliver mere tydeligt at der er et behov for det 🙂
Tak for jeres altid gennemførte arbejde! (og undskyld for den lange kommentar 😉 )

Ditte

Når det kommer til håndcreme, kan jeg ikke sige mig fri for at bruge det ‘bare fordi’ men med ansigtscreme er jeg noget mere påpasselig.

Mette WK

Tja… Jeg købte engang en hårlak uden parfume pga min allergi. Det var virkelig en modbydelig oplevelse – hold da op, hvor den stinker!! Eneste produkt der virkelig BØR være parfume i 😉

Nanna Villadsen

Jeg købte for nylig en “lækker” uparfumeret bodylotion – som rigtig nok viste sig at være uden parfume, men til gengæld lugtede den virkelig grimt af kemi! Den fik et par chancer, bare fordi varedeklarationen jo var som den skulle være – men den endte til sidst i skraldespanden…

Beate

For en del år siden brugte jeg parfumen Sun Flowers, fordi den var så voldsom populær. Problemet var bare, at den gav mig hovedpine og kvalme, men skid hul i det, jeg ville også med på bølgen! :/

Emma K

Synes generelt, at jeg er ret heldig ved køb af nye produkter, men det er da hændt, at jeg ind i mellem er rendt ind i produkter, der ikke heeelt har levet op til den ønskede effekt!
Avéne har jeg imidlertid længe villet prøve, og med alle de gode anmeldelser jeg læser (både herinde og mange andre steder), er jeg sikker på de ikke vil skuffe, så jeg krydser fingre! x

sabrina

Jeg har brugt en del ting bare fordi at jeg har fået dem og måske ikke lige havde andet eller var for fattig til at købe noget nyt og bedre 😉

Nanna

Jeg tror, det eneste jeg bruger, selv når jeg hader luften er hårlak. Det stinker altid frygteligt. Ellers ender produkter, jeg ikke så godt kan lide pga. lugt, konsistens osv. som regel i skralderen.

Lillian

Det er sket at produkter er blevet brugt “bare fordi” de stod forrest i skabet, eller de var blevet så varmt anbefalet at jeg blev med st prøve, på trods af lugt, konsistens og manglede succesrate.

Din kommentar