

Manner… I er for seje! Tak fordi I har lyst til at dele jeres historier, tips og tricks, det er skønt at læse!
Alt det hygge og selvforkælelse, som jeg havde lovet mig selv i går, blev slet ikke til noget… Det gjorde det derimod i dag, og derfor er julekalenderen blevet forsinket.
I morgen lægger jeg kalendergaven på tidligere, fordi jeg skal til julefrokost og ikke helt ved, hvornår jeg kommer hjem, eller om jeg lige har lyst til julekalender, når jeg kommer hjem. Derfor kommer der til at ligge en skøn konkurrence mere på bloggen cirka klokken 12.00 i morgen. Husk at kommentere på både dette og indlægget i morgen!
Hvad bruger du selv
Som jeg lagde ud med at sige, da jeg offentliggjorde kalenderen, er jeg svært tilfreds med gaverne i julekalenderen. Og dagens præmie er bare en af mange, som jeg gerne selv ville have fingrene i! Så jeg håber endnu en gang, at du har lyst til at deltage.
Hvis du er i tvivl om Pudderdåsernes holdning til BioEffect, så er der masser af muligheder for at finde ud af det. En ting er sikkert, BioEffect er det serum, som både Katja og jeg vender tilbage til gang på gang.
Alt du behøver
En af de mest fantastiske ting ved BioEffect Serum er, at du ikke behøver andet… Du kan selvfølgelig give den gas med pleje ved siden af, så længe plejen ikke er for fed. Smører du olieholdige produkter oven på BioEffect Serum, vil du slet ikke få samme udbytte af de dejlige dråber! Men som sagt, er det overflødigt, i hvert fald er min hud meget fint tilfreds med det skønne BioEffect Serum alene.
Gaveæske
Du deltager i konkurrencen om denne meget fine gaveæske fra BioEffect ved at fortælle om den gave, du glæder dig mest til at forære væk i år. Det skal du gøre i kommentarfeltet herunder, husk lige at læse reglerne, så du er sikker på, at du er med i konkurrencen.
Gaveæsken fra BioEffect indeholder:
- EGF Serum 15 ml.: Det klassiske og sindssygt effektive EGF Serum.
- Volcanic Exfoliator 60 ml.: Den ret nye og skønne skrubbemaske med vulkansk aske.
- Daytime 7 ml.: Den lette af de to dagcremer.
- EGF Serum 3 ml. (nuttet flaske med det samme indhold som ovennævnte)
- og et lille spejl til tasken.
Hvis ikke det er en lækker gave, så ved jeg ikke, hvad der er! Skynd dig at deltage, så du er sikker på et lod i konkurrencen.
Dagens vinder
Vinderen af gårsdagens virkelig lækre selvforkælelsespakke fra Badeanstalten er kommentar nummer 124, det er Heidi (4. december 2014 kl. 19.44):
Har lige fået sommerhus. Det er ikke særlig stort, men så hyggeligt. Der kan man ikke foretage sig andet end gå til stranden og så hjem og tænde op i pejsen og drikke vin. Ingen vasketøj, ingen pligter og ingen rengøring.
Stort tillykke til Heidi! Det lyder simpelthen fantastisk!
Gid man havde et sommerhus… Og kan det mon pakkes ind? Så ønsker jeg mig et i julegave! Du hører fra mig snarest Heidi :-*
Gavesættet fra BioEffect er eksklusivt for Magasin, og hvis du har lyst til at forære det væk, er det en god idé at investere i det nu, mens Magasin har 20% rabat.
Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.
Jeg glæder mig allermest til at give min mand hans gave! Jeg har virkelig kørt mange kilometer (knap 400 t/r) for at finde det han ønsker sig i år, men jeg gør det gerne for hans skyld – jeg ELSKER bare at se når han bliver mega glad for det jeg giver ham. Hvis min mand ønsker sig noget bestemt, skal jeg nok sørge for han får det! ♡
jeg glæder mig meget til at give min veninde sin gave. Jeg har lavet et lille potpourri af mine yndlingsprodukter/beautystuff. Blandt andet hh simonsens set brush, som jeg elsker 🙂
Jeg glæder mig allermest til at give gaven til min kæreste 🙂 han kom hjem fra London i september og snakkede om en plakat han ville ønske han havde købt med hjem. Så jeg opsøgte den på nettet og har nu fået den tilsendt, så jeg kan give ham den i julegave.
Jeg glæder mig allermest til den gave, jeg giver min gode veninde Louise – men jeg kan ikke fortælle hvad det er, for hun læser også med her! 😉
Glæder mig til at forære min mor en håndlavet glasperle i kæde, fyldt med gode ønsker fra hele familien, med håb om at hun er her så længe som muligt med mindst mulige gener.
Jeg glæder mig mest til at forære min mor hendes julegave, fordi det er noget, hun ønsker sig, men ikke tror, hun får. 🙂
Jeg glæder mig til at forære min bror en rejse, fordi han er så fantastisk.
Jeg glæder mig mest til at give min hund gaver, da den er som et lille barn juleaften. Derudover ved jeg ikke hvem jeg glæder mig mest til at give gaver, da jeg har glemt hvad jeg har købt til folk. Det lyder langt ude, men er i ECT behandling og lider derfor af hukommelsestab. Men det lever jeg med, da mit liv er blevet meget bedre 🙂
Min datters gave er den, jeg glæder mig mest til – hun er den bedste at give gaver. Altid så overvældende glad 🙂
Jeg glæder mig til at give min mor de øreringe som hun har ønsket sig virkelig længe, og som nu er udsolgt:)