

Manner… I er for seje! Tak fordi I har lyst til at dele jeres historier, tips og tricks, det er skønt at læse!
Alt det hygge og selvforkælelse, som jeg havde lovet mig selv i går, blev slet ikke til noget… Det gjorde det derimod i dag, og derfor er julekalenderen blevet forsinket.
I morgen lægger jeg kalendergaven på tidligere, fordi jeg skal til julefrokost og ikke helt ved, hvornår jeg kommer hjem, eller om jeg lige har lyst til julekalender, når jeg kommer hjem. Derfor kommer der til at ligge en skøn konkurrence mere på bloggen cirka klokken 12.00 i morgen. Husk at kommentere på både dette og indlægget i morgen!
Hvad bruger du selv
Som jeg lagde ud med at sige, da jeg offentliggjorde kalenderen, er jeg svært tilfreds med gaverne i julekalenderen. Og dagens præmie er bare en af mange, som jeg gerne selv ville have fingrene i! Så jeg håber endnu en gang, at du har lyst til at deltage.
Hvis du er i tvivl om Pudderdåsernes holdning til BioEffect, så er der masser af muligheder for at finde ud af det. En ting er sikkert, BioEffect er det serum, som både Katja og jeg vender tilbage til gang på gang.
Alt du behøver
En af de mest fantastiske ting ved BioEffect Serum er, at du ikke behøver andet… Du kan selvfølgelig give den gas med pleje ved siden af, så længe plejen ikke er for fed. Smører du olieholdige produkter oven på BioEffect Serum, vil du slet ikke få samme udbytte af de dejlige dråber! Men som sagt, er det overflødigt, i hvert fald er min hud meget fint tilfreds med det skønne BioEffect Serum alene.
Gaveæske
Du deltager i konkurrencen om denne meget fine gaveæske fra BioEffect ved at fortælle om den gave, du glæder dig mest til at forære væk i år. Det skal du gøre i kommentarfeltet herunder, husk lige at læse reglerne, så du er sikker på, at du er med i konkurrencen.
Gaveæsken fra BioEffect indeholder:
- EGF Serum 15 ml.: Det klassiske og sindssygt effektive EGF Serum.
- Volcanic Exfoliator 60 ml.: Den ret nye og skønne skrubbemaske med vulkansk aske.
- Daytime 7 ml.: Den lette af de to dagcremer.
- EGF Serum 3 ml. (nuttet flaske med det samme indhold som ovennævnte)
- og et lille spejl til tasken.
Hvis ikke det er en lækker gave, så ved jeg ikke, hvad der er! Skynd dig at deltage, så du er sikker på et lod i konkurrencen.
Dagens vinder
Vinderen af gårsdagens virkelig lækre selvforkælelsespakke fra Badeanstalten er kommentar nummer 124, det er Heidi (4. december 2014 kl. 19.44):
Har lige fået sommerhus. Det er ikke særlig stort, men så hyggeligt. Der kan man ikke foretage sig andet end gå til stranden og så hjem og tænde op i pejsen og drikke vin. Ingen vasketøj, ingen pligter og ingen rengøring.
Stort tillykke til Heidi! Det lyder simpelthen fantastisk!
Gid man havde et sommerhus… Og kan det mon pakkes ind? Så ønsker jeg mig et i julegave! Du hører fra mig snarest Heidi :-*
Gavesættet fra BioEffect er eksklusivt for Magasin, og hvis du har lyst til at forære det væk, er det en god idé at investere i det nu, mens Magasin har 20% rabat.
Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.
elsker bare at give gaver! Men glæder mig meget til at give min handicappet lillesøster sin gave for syntes virkelig den er god så håber hun gider den
Jeg glæder mig mest til at give min lille niece hendes gave En fin dukkegave, som jeg tror bliver et hit. For hun har plaget om den flere gange. Nu er der jo noget irriterende med talende dukker (i hver fald for forældrene) Min søster og jeg købte den sammen på en af vores mange hyggelørdage. Da vi efter puttetid skulle vise min svoger indløbet, opdagede vi det var en lettere kulerisk højtravende dukke. Det stod larmende tydeligt på forsiden af kassen. endda med et hul til demonstration for tryk på dukken. Det havde vi bare ikke set fordi vi var brugt op af shopping En l
Sikke en lækker kalendergave!
Jeg glæder mig rigtig meget til at give min far hans gave: han er en stor udfordring at finde gaver gaver til, da han har alt og ikke rigtig ønsker sig noget, men jeg tror jeg tilfældigvis er faldet over en helt perfekt gave!
Glæder mig allermest til at give min store dreng hans gave. Han får et par ski og det er en meget større gave end han forventer. Men egne ski og støvler gør det nu mere økonomisk overkommendeligt at komme på skiferie som studerende.
Jeg ved ikke, om det kategoriserer under “gave”, når det er ens selskab og hjælpsomhed, man bidrager med, but here goes… 🙂
Jeg har meldt mig som frivillig juleaften, og skal bruge hele dagen og aftenen sammen med andre frivillige, og selvfølgelig alle de familier, der af den ene eller anden årsag ikke selv overkommer at holde jul.
De får den bedste jul med juleklip, jule-zumba, julemad, juletræ, julegaver – alt med jul på, og det bliver vildt at kunne give dem den gave!
Det glæder jeg mig allermest til 🙂
Min bonusfar har ikke været i Biffen siden han var helt ung, så i år skal han have den oplevelse i gave! Glæder mig til hans begejstring <3
Jeg glæder mig til at give min far et par gode gummistøvler!
Jeg glæder mig nok allermest til at opleve min far, når han får sin gave. Min mor og jeg slår os sammen og giver ham hans første smartphone. Han er lidt af et legebarn med sådan nogle ting efterhånden så jeg er sikker på jeg i alle juledagene får set ham glæde sig over gaven 🙂
Jeg glæder mig til at give gaven til min far. Vi er alle sammen gået sammen om at købe et nyt fjernsyn til ham. 48″ er ikke let at gemme, og det bliver ikke let at få under træet :’D
Glædelig jul
Jeg glæder mig mest til at give min lille niece hendes gave. Ikke en vildt stor gave, men den passer så fint til hende 🙂