

Manner… I er for seje! Tak fordi I har lyst til at dele jeres historier, tips og tricks, det er skønt at læse!
Alt det hygge og selvforkælelse, som jeg havde lovet mig selv i går, blev slet ikke til noget… Det gjorde det derimod i dag, og derfor er julekalenderen blevet forsinket.
I morgen lægger jeg kalendergaven på tidligere, fordi jeg skal til julefrokost og ikke helt ved, hvornår jeg kommer hjem, eller om jeg lige har lyst til julekalender, når jeg kommer hjem. Derfor kommer der til at ligge en skøn konkurrence mere på bloggen cirka klokken 12.00 i morgen. Husk at kommentere på både dette og indlægget i morgen!
Hvad bruger du selv
Som jeg lagde ud med at sige, da jeg offentliggjorde kalenderen, er jeg svært tilfreds med gaverne i julekalenderen. Og dagens præmie er bare en af mange, som jeg gerne selv ville have fingrene i! Så jeg håber endnu en gang, at du har lyst til at deltage.
Hvis du er i tvivl om Pudderdåsernes holdning til BioEffect, så er der masser af muligheder for at finde ud af det. En ting er sikkert, BioEffect er det serum, som både Katja og jeg vender tilbage til gang på gang.
Alt du behøver
En af de mest fantastiske ting ved BioEffect Serum er, at du ikke behøver andet… Du kan selvfølgelig give den gas med pleje ved siden af, så længe plejen ikke er for fed. Smører du olieholdige produkter oven på BioEffect Serum, vil du slet ikke få samme udbytte af de dejlige dråber! Men som sagt, er det overflødigt, i hvert fald er min hud meget fint tilfreds med det skønne BioEffect Serum alene.
Gaveæske
Du deltager i konkurrencen om denne meget fine gaveæske fra BioEffect ved at fortælle om den gave, du glæder dig mest til at forære væk i år. Det skal du gøre i kommentarfeltet herunder, husk lige at læse reglerne, så du er sikker på, at du er med i konkurrencen.
Gaveæsken fra BioEffect indeholder:
- EGF Serum 15 ml.: Det klassiske og sindssygt effektive EGF Serum.
- Volcanic Exfoliator 60 ml.: Den ret nye og skønne skrubbemaske med vulkansk aske.
- Daytime 7 ml.: Den lette af de to dagcremer.
- EGF Serum 3 ml. (nuttet flaske med det samme indhold som ovennævnte)
- og et lille spejl til tasken.
Hvis ikke det er en lækker gave, så ved jeg ikke, hvad der er! Skynd dig at deltage, så du er sikker på et lod i konkurrencen.
Dagens vinder
Vinderen af gårsdagens virkelig lækre selvforkælelsespakke fra Badeanstalten er kommentar nummer 124, det er Heidi (4. december 2014 kl. 19.44):
Har lige fået sommerhus. Det er ikke særlig stort, men så hyggeligt. Der kan man ikke foretage sig andet end gå til stranden og så hjem og tænde op i pejsen og drikke vin. Ingen vasketøj, ingen pligter og ingen rengøring.
Stort tillykke til Heidi! Det lyder simpelthen fantastisk!
Gid man havde et sommerhus… Og kan det mon pakkes ind? Så ønsker jeg mig et i julegave! Du hører fra mig snarest Heidi :-*
Gavesættet fra BioEffect er eksklusivt for Magasin, og hvis du har lyst til at forære det væk, er det en god idé at investere i det nu, mens Magasin har 20% rabat.
Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.
For et lille stykke tid siden fandt jeg en lille notits i min telefon fra 30. april i år, hvor jeg åbenbart har taget noter til de farver min kæreste gerne ville have i et halstørklæde, hvis jeg engang fik tid til at strikke et til ham. Jeg tror han har glemt alt om det (- det havde jeg jo næsten selv) og jeg kan kun strikke “ligeud” og skifte farve ind imellem, men jeg glæder mig virkelig til at overraske ham med det.
Glædelig jul 🙂
Den gave jeg glæder mig allermest til at give i år, er en gave til min mor. Hun er den bedste i hele verden til at gøre julen helt speciel for resten af vores familie, men i år bliver julen lidt speciel, fordi hun netop er gået fra sin kæreste. Derfor vil jeg gøre alt for at hun får en fantastisk jul alligevel, så jeg har købt en vase hun forelskede sig i, i en butik engang. Jeg ved det kommer til at betyde meget for hende – mest af alt fordi hun ikke har nogen idé om jeg gik ind i butikken bagefter og købte den til hende 🙂
Jeg glæder mig allermest til at gi’ gaver til mine to piger på 3 år. Er fjollet med at høre dem fortælle til andre hvad julemanden har givet dem. Ligesom det selvfølgelig er nisserne fra loftet, der hænger adventsgaver på skabet…
Jeg har lavet et lille smykkeskrin til min niece. Det er en lille kasse, som jeg engang fik. Jeg har beklædt den med noget klisterpapir med træmønster, Og lavet ‘pølser’ af skumgummi, hvor der kan sidde ringe og ørestikker. Jeg har sat et lille spejl i, og jeg glæder mig bare helt vildt til at give hende den! Hun er lige fyldt 6, så det er lige den alder!
En designer pung til min mor 🙂
Hun køber aldrig noget til sig selv, og har ønsket sig en så længe.
Men efter skift fra job til job osv, så har pengene ikke lige været der for hende..
Så bliver det lækkert at give hende den.
Jul er ikke lige mig, men sådan noget her, får mig til at glæde mig. 🙂
Alle kender det: mænd, der ikke ønsker sig noget, hvor man kæmper en indædt kamp for at finde på noget nyt hvert år, og kreativiteten, efter at de obligatoriske sokker/vin/chokolade er givet, langsomt slipper op. I år har jeg besluttet mig for, at min far skal have TID. Han har voldsomt travlt på sit arbejde og han er samtidig det mest anti-materialistiske menneske i verden, der ikke sætter pris på “ting” som sådan. Så i stedet for at give ham en ligegyldig gave fra en herretøjsbutik, giver min bror og jeg ham hel dag helliget til hygge med os. Vi skal ud at spise frokost, på museum og til sidst i biffen. Jeg glæder mig helt vildt både til at give gaven samt til at bruge den og tiden med ham, som jeg elsker så højt.
Der er flere jeg glæder mig til at give gave i år. Mine tre niecer for jeg har købt noget jeg ved de vil blive så glade forog så glæder jeg mig også til at se min dreng i ansigtet når han åbner sin gave og der er hans højeste ønske deri, en ps4.
Jeg glæder mig rigtig til at forære lillemandens oldeforældre et nyt billede af ham i glas og ramme. Det bringer altså lykke hos de gamle.
Eller se min søsters ansigt når hun får et par lækre støvler som hun ikke selv har haft råd til at købe længe.
Jeg glæder mig til at forære min lille pige hendes aller første julegave.. Hun er 3 mdr gammel, så det handler helt sikkert om senere at kunne fortælle hende om hendes første jul og den første gave.. Når man får små børn bliver julen dejlig magisk igen og jeg glæder mig til at gøre den uforglemmelig for store og små
Min veninde skal have en rigtig julehyggekurv med en virkelig smuk gæstebog en dåse bodybutter og hjemmelavet knas til at hygge med.det glæder jeg mig til..