Pudderdåsernes Julekalender 2014: Glædelig 5. december

05.12.14
BIOEFFECT Giftset
BIOEFFECT Giftset
Foto: BioEffect

Manner… I er for seje! Tak fordi I har lyst til at dele jeres historier, tips og tricks, det er skønt at læse!
Alt det hygge og selvforkælelse, som jeg havde lovet mig selv i går, blev slet ikke til noget… Det gjorde det derimod i dag, og derfor er julekalenderen blevet forsinket.
I morgen lægger jeg kalendergaven på tidligere, fordi jeg skal til julefrokost og ikke helt ved, hvornår jeg kommer hjem, eller om jeg lige har lyst til julekalender, når jeg kommer hjem. Derfor kommer der til at ligge en skøn konkurrence mere på bloggen cirka klokken 12.00 i morgen. Husk at kommentere på både dette og indlægget i morgen!

Hvad bruger du selv
Som jeg lagde ud med at sige, da jeg offentliggjorde kalenderen, er jeg svært tilfreds med gaverne i julekalenderen. Og dagens præmie er bare en af mange, som jeg gerne selv ville have fingrene i! Så jeg håber endnu en gang, at du har lyst til at deltage.
Hvis du er i tvivl om Pudderdåsernes holdning til BioEffect, så er der masser af muligheder for at finde ud af det. En ting er sikkert, BioEffect er det serum, som både Katja og jeg vender tilbage til gang på gang.

Alt du behøver
En af de mest fantastiske ting ved BioEffect Serum er, at du ikke behøver andet… Du kan selvfølgelig give den gas med pleje ved siden af, så længe plejen ikke er for fed. Smører du olieholdige produkter oven på BioEffect Serum, vil du slet ikke få samme udbytte af de dejlige dråber! Men som sagt, er det overflødigt, i hvert fald er min hud meget fint tilfreds med det skønne BioEffect Serum alene.

Gaveæske
Du deltager i konkurrencen om denne meget fine gaveæske fra BioEffect ved at fortælle om den gave, du glæder dig mest til at forære væk i år. Det skal du gøre i kommentarfeltet herunder, husk lige at læse reglerne, så du er sikker på, at du er med i konkurrencen.

Gaveæsken fra BioEffect indeholder:

  • EGF Serum 15 ml.: Det klassiske og sindssygt effektive EGF Serum.
  • Volcanic Exfoliator 60 ml.: Den ret nye og skønne skrubbemaske med vulkansk aske.
  • Daytime 7 ml.: Den lette af de to dagcremer.
  • EGF Serum 3 ml. (nuttet flaske med det samme indhold som ovennævnte)
  • og et lille spejl til tasken.

Hvis ikke det er en lækker gave, så ved jeg ikke, hvad der er! Skynd dig at deltage, så du er sikker på et lod i konkurrencen.

Dagens vinder
Vinderen af gårsdagens virkelig lækre selvforkælelsespakke fra Badeanstalten er kommentar nummer 124, det er Heidi (4. december 2014 kl. 19.44):

Har lige fået sommerhus. Det er ikke særlig stort, men så hyggeligt. Der kan man ikke foretage sig andet end gå til stranden og så hjem og tænde op i pejsen og drikke vin. Ingen vasketøj, ingen pligter og ingen rengøring.

Stort tillykke til Heidi! Det lyder simpelthen fantastisk!
Gid man havde et sommerhus… Og kan det mon pakkes ind? Så ønsker jeg mig et i julegave! Du hører fra mig snarest Heidi :-*

Gavesættet fra BioEffect er eksklusivt for Magasin, og hvis du har lyst til at forære det væk, er det en god idé at investere i det nu, mens Magasin har 20% rabat.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
371 kommentarer
Line Ullehus

Jeg glæder mig mest til at give min dejlige kæreste en gave. Han er kok, og ønsker sig meget en helt speciel kokkekniv, så den glæder jeg mig til at give ham i år 🙂

Mari

En pakke Lego som min knægt har ønsket i SÅ lang tid:-)

Mette

Jeg glæder mig allermest til at give min gave til min far. Som regel består de altid af sokker eller andet praktisk tøj, men i år jeg har fundet på noget virkelig fikst teknologi, som jeg tror er lige noget for herren 🙂

Laura

Jeg GLÆDER mig til at give min dejlige kæreste lidt værktøj – han har ti tommelfingre og er absolut ikke handyman, så det bliver sjovt ☺️og så får han koncertbilletter som en glædelig overraskelse – det glæder jeg mig endnu mere til at give!

Sheila

Den gave jeg glæder mig allermest til at forære væk juleaften er en personlig gave. Jeg har lavet en scrab book til min veninde som jeg har kendt siden jeg var 13 år med billedere og søde tekster som beskriver vores teenage år sammen. Håber hun bliver glad for den 🙂

Kristine Licht

Jeg glæder mig mest til at give min kæreste sin gave. Det er også den eneste jeg har fået købt indtil videre 😉

Lærke Bjorholm

efter min dejlige lillesøster klippede sine lange blonde lokker af for et par år siden, er det nu ved at have samme længde som før. Hun har gået og sukket efter et stort krøllejern hele året, når nu længden er til det, men har ikke skrevet det på ønskelisten, så jeg glæder mig til at se når hun åbner æsken

Line Høj

Jeg glæder mig til at forkæle min mor med hudpleje, hun har ønsket sig længe 🙂

Trine Petersen

Den gave jeg glæder mig ALLERMEST til at give er til min bedste bedste BEDSTE ven! Det er kærlighed som jeg vil strø ud over ham hele året, på alle tider og til alle tider… Kan slet IKKE vente og er allerede lidt begyndt… <3

YM

Jeg glæder mig mest til at give min kæreste hans julegave – mest fordi han altid er vildt svært at give gaver til (han ønsker sig aldrig noget), så det er altid en kærkommen udfordring. Til gengæld er det så også rigtigt dejligt, når han bliver glad for gaven!

Din kommentar