

I dag har været en travl og vild dag! Altså vild på den gode måde! Nye inspirerende mennesker, et spændende pressemøde, præsentation af fire skønne produkter, som jeg VIRKELIG glæder mig til at dele med dig. Dagens skønne præmie skal på nu… før jeg tager et par timer fri og forkæler mig selv med saunagus og svømmeture i havet. God aften og prøv at forkæle dig selv lidt! Du fortjener det med garanti.
Ren forkælelse
Den meget fine gave jeg i dag har hentet fra dybet af den store gavepose indeholder nogle af mine personlige favoritter fra Badeanstalten. Det er et helt sæt af selvforkælelse, som er produceret med stor kærlighed, det er en god oplevelse at se på dem, og det bliver kun bedre, når du prøver dem… aaahhhh! Et par timer i dit eget selskab, lidt musik, blød belysning og skønne produkter. Så kan både krop og sjæl bedre overskue at stå på juleræset eller bare hverdagen igen…
Luksuriøst sæt
Badeanstalten har sørget for, at du får alt, hvad du behøver for at forkæle dig selv. Der er både forkælelse til kroppen, til ansigtet og til ekstra krævende steder…
Sættet består af alt det du ser på billedet:
- Kropsolie med mandelolie og appelsin: Perfekt pleje efter badet. Massér olien ind i huden efter badet for en lækker gennemfugtet hud. Kropsolien kan selvfølgelig også bruges på tør hud.
- Ansigtsolie E-vitamin: Kort tids brug afslører en fin fugtmættet og meget mere smidig hud.
- Badeolie og massageolie med forfriskende citrus: Brug olien til massage af trætte ben eller få en veninde eller kæreste til at give nakke, ryg og skuldre lidt tiltrængt opmærksomhed. Den er også skøn i en balje med vand til fødderne…
- Ansigtscreme med mandelolie: Skøn creme som fugter og balancerer huden, den er især rar med Ansigtsolien under her i kulden.
- Citrus salve: Med masser af sheasmør er salven god til behandling af tørre læber, neglebånd albuer og alle mulige andre tørre steder.
- Nektar saltskrub: En af genistregerne fra Badeanstalten, så enkelt og helt fantastisk blanding af salt, mandelolie og skøn duft af citrus… i denne variant er der endda lidt honning.
Ud over det, er der også:
- Nektar sæbe: En hånd eller kropssæbe med lækkert blødt skum og duft af appelsin.
- En af badeanstaltens flotte toilettasker.
Det eneste du skal sørge for er tid og omgivelser, og det fortjener du med garanti at forkæle dig selv med!
For at være med i lodtrækningen, skal du i kommentarfeltet herunder give dit bedste bud på, hvordan man kommer igennem december eller andre perioder med travlhed.
Husk at læse reglerne, som jeg skrev forleden. Ser du ikke umiddelbart din kommentar, betyder det bare, at den venter på at blive godkendt af mig.
Vinderen
Kender I ikke det, at der er et tal, eller klokkeslæt, som går igen og igen. Sådan har det været med tallet fire i dag. Det har været virkelig påfaldende, og derfor besluttede jeg, at det måtte være et tegn… Derfor er det kommentar nummer 4 der vinder de skønne og meget smukke duftlys fra Voluspa! Det er Camilla Michelsen (3. december 2014 kl. 17:21)
- Duftlys… Købte en gang en hel masse i Tiger fordi jeg skulle bruge de små glasstager de var i til fyrfadslys til bordpynt til mit bryllup. Duftlysene blev efterfølgende smidt ud – de var så vamle! Så jeg krydser i den grad fingre for, at jeg kan blive beriget med en ny og skøn oplevelse med duftlys.
Stort tillykke Camilla, du får en mail fra mig snarest!
Jule- og værtindegaver
Badeanstalten har en masse skønne sæt, som passer rigtig godt til gaver. Kig igennem det fine sortiment på Magasin Webshop eller prøv produkterne i butikken. Personligt er jeg ret glad for denne type gaver, fordi de minder mig om, at jeg skal huske mig selv, og at jeg fortjener forkælelse. Og helt ærlig har vi ikke alle sammen behov for at blive mindet om det?
Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.
Jeg har af egen erfaring, lært at det er vigtigt ikke at sætte for store mål og forventninger, op for eksempelvis julen, ferien eller festen. Det giver energi at nå målene og så føles skønt, når man så alligevel når noget mere. Jeg har haft så store planer om mig selv som julemor, værtinde og Mega kreativ pædagog, at jeg var lige ved at ryge i stressgryden, og opdagede at jeg ikke trak vejret. Så nu sætter jeg små mål og deler opgaver ud og tror på at andre og kan udføre tingene lige så godt mig.
Jeg stresser nemt, så i travle og grå perioder har jeg brug for ekstra hvile, men det kan være svært bare at give slip og være lige her. Det lyder banalt, men det virker for mig; Når jeg er gået i seng og putter mig godt under dynen, nævner jeg tre ting, som jeg sætter pris på i dag. Det er mit trick til at forkæle mig selv; falde i søvn med et lille smil selv efter en dag, hvor jeg midt i travlhed glemte at sætte pris på det gode i nuet.
Skriv to do-liste over det du skal huske. Når jeg har for travlt glemmer jeg det mest basale. Og så tag dig tid til at få bare 10 minutters ro.
Husk at tage nogle dybe vejrtrækninger helt nede i maven et par gange dagligt.
Husker mig selv på, at julen ikke handler om det jeg når, men hvem jeg er sammen med 🙂
Vi har hver en nisseven på arbejdet. Nogle dage møder man op på arbejde til hyggelige og sjove overraskelser. Man kommer også i godt humør når man selv skal være kreativ med hyggelige og sjove ideer. Det holder godt nok humøret højt! 🙂
Jeg forsøger at prioritere ro og hygge med min lille familie ekstra højt her i december. Vi har desuden en aftale om at det er helt ok at sige nej til arrangementer hvis det går ud over roen og hyggen. Glædelig jul til alle!
Jeg kommer bedst igennem travle perioder ved at sætte tid af i kalenderen til at være helt mig selv med lige det jeg har brug for f.eks. læse et godt magasin i helt ro med tændte lys omkring mig eller en god serie på tv.
Jeg sørger for at tage tid til at have “mig” tid hver dag
Svaret er sukker. Masser af sukker! Mine travle perioder er primært eksamensperioder og jeg skammer mig kun LIDT over det semester, hvor jeg under eksamenslæsningen indtog 4 kg m&m’s… Netto havde 1 kgs poser på tilbud og well… så skete det ligesom bare? Der var også et semester hvor jeg fik indtaget 1200 g vingummibamser… Dette semester nærmer jeg mig med hastige skridt 1 kg marabou med salty crackers.
Heldigvis er det her de sidste eksamener. Så venter der bare et speciale… Og bagefter måske en slankekur! 😀