

I dag har været en travl og vild dag! Altså vild på den gode måde! Nye inspirerende mennesker, et spændende pressemøde, præsentation af fire skønne produkter, som jeg VIRKELIG glæder mig til at dele med dig. Dagens skønne præmie skal på nu… før jeg tager et par timer fri og forkæler mig selv med saunagus og svømmeture i havet. God aften og prøv at forkæle dig selv lidt! Du fortjener det med garanti.
Ren forkælelse
Den meget fine gave jeg i dag har hentet fra dybet af den store gavepose indeholder nogle af mine personlige favoritter fra Badeanstalten. Det er et helt sæt af selvforkælelse, som er produceret med stor kærlighed, det er en god oplevelse at se på dem, og det bliver kun bedre, når du prøver dem… aaahhhh! Et par timer i dit eget selskab, lidt musik, blød belysning og skønne produkter. Så kan både krop og sjæl bedre overskue at stå på juleræset eller bare hverdagen igen…
Luksuriøst sæt
Badeanstalten har sørget for, at du får alt, hvad du behøver for at forkæle dig selv. Der er både forkælelse til kroppen, til ansigtet og til ekstra krævende steder…
Sættet består af alt det du ser på billedet:
- Kropsolie med mandelolie og appelsin: Perfekt pleje efter badet. Massér olien ind i huden efter badet for en lækker gennemfugtet hud. Kropsolien kan selvfølgelig også bruges på tør hud.
- Ansigtsolie E-vitamin: Kort tids brug afslører en fin fugtmættet og meget mere smidig hud.
- Badeolie og massageolie med forfriskende citrus: Brug olien til massage af trætte ben eller få en veninde eller kæreste til at give nakke, ryg og skuldre lidt tiltrængt opmærksomhed. Den er også skøn i en balje med vand til fødderne…
- Ansigtscreme med mandelolie: Skøn creme som fugter og balancerer huden, den er især rar med Ansigtsolien under her i kulden.
- Citrus salve: Med masser af sheasmør er salven god til behandling af tørre læber, neglebånd albuer og alle mulige andre tørre steder.
- Nektar saltskrub: En af genistregerne fra Badeanstalten, så enkelt og helt fantastisk blanding af salt, mandelolie og skøn duft af citrus… i denne variant er der endda lidt honning.
Ud over det, er der også:
- Nektar sæbe: En hånd eller kropssæbe med lækkert blødt skum og duft af appelsin.
- En af badeanstaltens flotte toilettasker.
Det eneste du skal sørge for er tid og omgivelser, og det fortjener du med garanti at forkæle dig selv med!
For at være med i lodtrækningen, skal du i kommentarfeltet herunder give dit bedste bud på, hvordan man kommer igennem december eller andre perioder med travlhed.
Husk at læse reglerne, som jeg skrev forleden. Ser du ikke umiddelbart din kommentar, betyder det bare, at den venter på at blive godkendt af mig.
Vinderen
Kender I ikke det, at der er et tal, eller klokkeslæt, som går igen og igen. Sådan har det været med tallet fire i dag. Det har været virkelig påfaldende, og derfor besluttede jeg, at det måtte være et tegn… Derfor er det kommentar nummer 4 der vinder de skønne og meget smukke duftlys fra Voluspa! Det er Camilla Michelsen (3. december 2014 kl. 17:21)
- Duftlys… Købte en gang en hel masse i Tiger fordi jeg skulle bruge de små glasstager de var i til fyrfadslys til bordpynt til mit bryllup. Duftlysene blev efterfølgende smidt ud – de var så vamle! Så jeg krydser i den grad fingre for, at jeg kan blive beriget med en ny og skøn oplevelse med duftlys.
Stort tillykke Camilla, du får en mail fra mig snarest!
Jule- og værtindegaver
Badeanstalten har en masse skønne sæt, som passer rigtig godt til gaver. Kig igennem det fine sortiment på Magasin Webshop eller prøv produkterne i butikken. Personligt er jeg ret glad for denne type gaver, fordi de minder mig om, at jeg skal huske mig selv, og at jeg fortjener forkælelse. Og helt ærlig har vi ikke alle sammen behov for at blive mindet om det?
Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.
jeg har lært ikke at stress over tingene og bruger mere tid på mig selv og er yderst tilfreds <3 i julen bager vi og elsker alle de levende lys der er tændt i rummene som gør stemningen mere hyggeligt <3 samværet med familie og venner <3 nyde tiden stille og roligt og man skal nok nå alt og så har man det også meget bedre <3 <3 på den måde syntes jeg ikke julen er hård eller træls. <3 super lækker præmie som jeg ønsker at forkælelse med og min hud vil elske det og når man er noget oppe i alderen skal der mere til <3 glædelig jul
Hold da op et fantastisk sæt. Hvad jeg ikke ville gøre for at vinde det. Trænger i den grad til at forkæle mig selv efter at livet har vist tænder i en længere periode
Prioriter dig selv! Lad opvasken stå og giv dig selv 30 mins prioriteret luksus hver dag
Vinterbadning, dyner i sofaen
Ta et par teknologifrie timer (her menes alt: tlf, com , TV, radio…osv). Træk stikket og gåen lang tur i den friske luft og nyd den dejlige natur alene, med manden, børnene eller veninden. Bare du gør det. Det hjælper så meget. Man indser at det alligevel ikke er SÅ vigtigt at nå alle de ting, man havde planlagt. Det er vigtigere at nyde de ting man får gjort i stedet og tage sig tons til det. Kvalitet fremfor kvantitet! God december!
Vinterbadning og en hurtig lur plejer at redde mig på de ekstra travle dage, hvor jeg kan mærke stressen komme snigende.
Jeg kommer igennem december ved at tage en dag ad gangen. Hvis der er tid får jeg bagt julekager og lavet konfekt men synes jeg der sker for meget springer jeg det over for der bliver nok jul alligevel og butikkerne bugner af disse varer 😉 Jeg vil hellere bruge tiden på at hygge med mine 2 drenge ved at spille, se film eller læse en god bog.
Ellers er det vigtigt for mig i den mørke tid at tænde stearinlys når vi hygger og have lys i julekæderne udenfor 🙂
Jeg klarer julen og travleperioder med benhård planlægning, f.eks. skal jeg have købt 21 gaver inden juleaften, og der er 3 weekender tilbage = 7 julegaver indkøbes pr. weekend. Men kunsten er også at kunne sige “pyt”! Pyt med at jeg ikke har nået at sende julekort, bagt småkager, lavet konfekt, hjemmelavet rødkål, hjemmelavet julepynt, set mindst 2 julekalender pr. Dag osv. Men pudderdaasernes er nu et must:-)
KH Anne W.
Synes jeg desværre er ved at være stress professional, for mig er det bedste jeg kan gøre, at prøve at mærke efter og lytte til min krops signaler, så jeg kan holde fri med god samvittighed, når jeg har brug for det – det er en god investering i længden.
Julen (eller resten af året) bliver ikke særlig hyggelig, hvis man har så travlt, at det er umuligt at nyde det man gør, så er det bedre at skære arrangementer fra, og være til stede til dem man faktisk tager til!
Jeg forsøger at undgå at danne alt for høje forventninger til mig selv, da jeg bare ender med en følelse af utilfredshed, hvis tingene så ikke går som forventet 🙂