Pudderdåsernes Julekalender 2014: Glædelig 4. december

04.12.14
Badeanstalten Nektar
Badeanstalten Nektar
Foto: Badeanstalten

I dag har været en travl og vild dag! Altså vild på den gode måde! Nye inspirerende mennesker, et spændende pressemøde, præsentation af fire skønne produkter, som jeg VIRKELIG glæder mig til at dele med dig. Dagens skønne præmie skal på nu… før jeg tager et par timer fri og forkæler mig selv med saunagus og svømmeture i havet. God aften og prøv at forkæle dig selv lidt! Du fortjener det med garanti.

Ren forkælelse
Den meget fine gave jeg i dag har hentet fra dybet af den store gavepose indeholder nogle af mine personlige favoritter fra Badeanstalten. Det er et helt sæt af selvforkælelse, som er produceret med stor kærlighed, det er en god oplevelse at se på dem, og det bliver kun bedre, når du prøver dem… aaahhhh! Et par timer i dit eget selskab, lidt musik, blød belysning og skønne produkter. Så kan både krop og sjæl bedre overskue at stå på juleræset eller bare hverdagen igen…

Luksuriøst sæt
Badeanstalten har sørget for, at du får alt, hvad du behøver for at forkæle dig selv. Der er både forkælelse til kroppen, til ansigtet og til ekstra krævende steder…
Sættet består af alt det du ser på billedet:

  • Kropsolie med mandelolie og appelsin: Perfekt pleje efter badet. Massér olien ind i huden efter badet for en lækker gennemfugtet hud. Kropsolien kan selvfølgelig også bruges på tør hud.
  • Ansigtsolie E-vitamin: Kort tids brug afslører en fin fugtmættet og meget mere smidig hud.
  • Badeolie og massageolie med forfriskende citrus: Brug olien til massage af trætte ben eller få en veninde eller kæreste til at give nakke, ryg og skuldre lidt tiltrængt opmærksomhed. Den er også skøn i en balje med vand til fødderne…
  • Ansigtscreme med mandelolie: Skøn creme som fugter og balancerer huden, den er især rar med Ansigtsolien under her i kulden.
  • Citrus salve: Med masser af sheasmør er salven god til behandling af tørre læber, neglebånd albuer og alle mulige andre tørre steder.
  • Nektar saltskrub: En af genistregerne fra Badeanstalten, så enkelt og helt fantastisk blanding af salt, mandelolie og skøn duft af citrus… i denne variant er der endda lidt honning.

Ud over det, er der også:

  • Nektar sæbe: En hånd eller kropssæbe med lækkert blødt skum og duft af appelsin.
  • En af badeanstaltens flotte toilettasker.

Det eneste du skal sørge for er tid og omgivelser, og det fortjener du med garanti at forkæle dig selv med!
For at være med i lodtrækningen, skal du i kommentarfeltet herunder give dit bedste bud på, hvordan man kommer igennem december eller andre perioder med travlhed.
Husk at læse reglerne, som jeg skrev forleden. Ser du ikke umiddelbart din kommentar, betyder det bare, at den venter på at blive godkendt af mig.

Vinderen
Kender I ikke det, at der er et tal, eller klokkeslæt, som går igen og igen. Sådan har det været med tallet fire i dag. Det har været virkelig påfaldende, og derfor besluttede jeg, at det måtte være et tegn… Derfor er det kommentar nummer 4 der vinder de skønne og meget smukke duftlys fra Voluspa! Det er Camilla Michelsen (3. december 2014 kl. 17:21)

  • Duftlys… Købte en gang en hel masse i Tiger fordi jeg skulle bruge de små glasstager de var i til fyrfadslys til bordpynt til mit bryllup. Duftlysene blev efterfølgende smidt ud – de var så vamle! Så jeg krydser i den grad fingre for, at jeg kan blive beriget med en ny og skøn oplevelse med duftlys.

Stort tillykke Camilla, du får en mail fra mig snarest!

Jule- og værtindegaver
Badeanstalten har en masse skønne sæt, som passer rigtig godt til gaver. Kig igennem det fine sortiment på Magasin Webshop eller prøv produkterne i butikken. Personligt er jeg ret glad for denne type gaver, fordi de minder mig om, at jeg skal huske mig selv, og at jeg fortjener forkælelse. Og helt ærlig har vi ikke alle sammen behov for at blive mindet om det?

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
324 kommentarer
Jette

Planlægning og forberedelse!
Jeg sender ønskesedler ud i starten af november og beder om at få nogle retur. Jeg køber langt de fleste gaver i november. Jeg sørger for at lægge så få planer som muligt i weekenderne i adventen, for der skal nok være nok at lave.
Julekortet laves også på forhånd, og der skrives et udkast så tidligt som muligt. Så er der meget mere tid til virkelig at nyde december.

Ina

Man skal huske sig selv ! Jeg står foran en masse eksamner lige her op til jul, men stressen rammer mig aldrig . Jeg har en regel der hedder at jeg hver dag hiver en time ud KUN til mig . Enten nyder jeg et fodbad, ordner negle, tænder masser af lys og nyder stilheden med en go kop te . – Planlæg så du har tid til at være impulsiv, man bliver tit stresset over alt det man ikke kan nå . Og til sidst, så er tid med skønne mennesker en skøn ting der skal til for at undgå at syntes mørket er deprimerende 🙂

Maria Ørum

Ej de bliver bare bedre og bedre, de præmier….
Jeg sørger for at når der er et lille øjebliks fred at få sat mig og clearet hovedet og så plejer jeg altid at få styr på det hele i starten af december, så jeg kan slappe af resten af måneden

Katja Skiby Andersen

Julen er i følge mig den bedste tid på året. Selvom december altid er utrolig travl, så gør det mig bestemt ingenting, fordi jeg elsker jul så meget.
Selvom skolen fylder meget, og der er mange projekter, afleveringer og prøver, som man liiiige skal nå inden året er omme, så plejer et par pebernødder, levende lys eller lign. på lektielæsningen. Jeg har også altid julemusik i ørene, når jeg kører med bus her i december. Travlheden skal ikke tage julehumøret fra mig 🙂

Janni K. Justesen

Husker på at det er ok at sige nej til at deltage i alle mulige ting, vi har i familien 4 fødselsdage i dec. så vi deltager ikke i alt vi bliver inviteret til.

Katrine B

At omgive mig med personer jeg holder af – som giver og ikke tager energi at være sammen med. Derudover at sørge for at få rørt mig, helst udenfor når det er lyst og at få sovet nok – hvilket er det vigtigste, da jeg så kan klare (næsten) alt 🙂

sabrina

Man skal huske at trække vejret dybt og holde sig en pause med jævne mellemrum, der kommer ikke noget godt ud af at man kører sig selv helt ned

Luna /Bærmonster

Yoga er noget af det, jeg prioriterer ekstra højt, når jeg har meget om ørerne. Selvom det lige præcis er der, det føles som om, jeg ikke har tid til at bruge tid på mig selv, mit sind og min krop, så ved jeg også, at det er i travle perioder, jeg har allermest brug for det.
Jeg har læst et sted, at Gandhi (så vidt jeg husker) mediterede to timer i stedet for en, når han havde travlt eller uro i sindet. Og på en underlig måde, giver det god mening for mig. For tid til ro giver også mere tid til at have travlt på en fokuseret måde. 🙂

AFA

En ting, der hjælper mig igennem december, er at se julekalender. Det er en god måde til at få sat en halv time af, hvor jeg bare slapper af og får sat mig selv helt ned i gear.

Lise Brønnum Friis

Hygge, varme tæpper, søvn, smil…..og kaffe i rå mængder 🙂

Din kommentar