

I dag har været en travl og vild dag! Altså vild på den gode måde! Nye inspirerende mennesker, et spændende pressemøde, præsentation af fire skønne produkter, som jeg VIRKELIG glæder mig til at dele med dig. Dagens skønne præmie skal på nu… før jeg tager et par timer fri og forkæler mig selv med saunagus og svømmeture i havet. God aften og prøv at forkæle dig selv lidt! Du fortjener det med garanti.
Ren forkælelse
Den meget fine gave jeg i dag har hentet fra dybet af den store gavepose indeholder nogle af mine personlige favoritter fra Badeanstalten. Det er et helt sæt af selvforkælelse, som er produceret med stor kærlighed, det er en god oplevelse at se på dem, og det bliver kun bedre, når du prøver dem… aaahhhh! Et par timer i dit eget selskab, lidt musik, blød belysning og skønne produkter. Så kan både krop og sjæl bedre overskue at stå på juleræset eller bare hverdagen igen…
Luksuriøst sæt
Badeanstalten har sørget for, at du får alt, hvad du behøver for at forkæle dig selv. Der er både forkælelse til kroppen, til ansigtet og til ekstra krævende steder…
Sættet består af alt det du ser på billedet:
- Kropsolie med mandelolie og appelsin: Perfekt pleje efter badet. Massér olien ind i huden efter badet for en lækker gennemfugtet hud. Kropsolien kan selvfølgelig også bruges på tør hud.
- Ansigtsolie E-vitamin: Kort tids brug afslører en fin fugtmættet og meget mere smidig hud.
- Badeolie og massageolie med forfriskende citrus: Brug olien til massage af trætte ben eller få en veninde eller kæreste til at give nakke, ryg og skuldre lidt tiltrængt opmærksomhed. Den er også skøn i en balje med vand til fødderne…
- Ansigtscreme med mandelolie: Skøn creme som fugter og balancerer huden, den er især rar med Ansigtsolien under her i kulden.
- Citrus salve: Med masser af sheasmør er salven god til behandling af tørre læber, neglebånd albuer og alle mulige andre tørre steder.
- Nektar saltskrub: En af genistregerne fra Badeanstalten, så enkelt og helt fantastisk blanding af salt, mandelolie og skøn duft af citrus… i denne variant er der endda lidt honning.
Ud over det, er der også:
- Nektar sæbe: En hånd eller kropssæbe med lækkert blødt skum og duft af appelsin.
- En af badeanstaltens flotte toilettasker.
Det eneste du skal sørge for er tid og omgivelser, og det fortjener du med garanti at forkæle dig selv med!
For at være med i lodtrækningen, skal du i kommentarfeltet herunder give dit bedste bud på, hvordan man kommer igennem december eller andre perioder med travlhed.
Husk at læse reglerne, som jeg skrev forleden. Ser du ikke umiddelbart din kommentar, betyder det bare, at den venter på at blive godkendt af mig.
Vinderen
Kender I ikke det, at der er et tal, eller klokkeslæt, som går igen og igen. Sådan har det været med tallet fire i dag. Det har været virkelig påfaldende, og derfor besluttede jeg, at det måtte være et tegn… Derfor er det kommentar nummer 4 der vinder de skønne og meget smukke duftlys fra Voluspa! Det er Camilla Michelsen (3. december 2014 kl. 17:21)
- Duftlys… Købte en gang en hel masse i Tiger fordi jeg skulle bruge de små glasstager de var i til fyrfadslys til bordpynt til mit bryllup. Duftlysene blev efterfølgende smidt ud – de var så vamle! Så jeg krydser i den grad fingre for, at jeg kan blive beriget med en ny og skøn oplevelse med duftlys.
Stort tillykke Camilla, du får en mail fra mig snarest!
Jule- og værtindegaver
Badeanstalten har en masse skønne sæt, som passer rigtig godt til gaver. Kig igennem det fine sortiment på Magasin Webshop eller prøv produkterne i butikken. Personligt er jeg ret glad for denne type gaver, fordi de minder mig om, at jeg skal huske mig selv, og at jeg fortjener forkælelse. Og helt ærlig har vi ikke alle sammen behov for at blive mindet om det?
Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.
jeg prøvet at nyde hvert øjeblik – imens jeg ser frem til juleaften 🙂
Jeg er midt i eksamensperioden og synes det hjælper med de små ting. Jeg har f.eks. købt en rigtig lækker julekalender med god marcipan, og dekoreret mit skrivebord med en lyskæde, nu hvor jeg alligevel skal sidde der hele tiden 🙂
Mit bedste råd er nok at lægge planer, så det hele ikke falder ned over hovedet på en. Og husk derfor også at sætte en eller to dage af til afslapning. I en tid med travlhed er det vigtigste at få afsat tid til selv selv, så man ikke bryder sammen.
Tip til dem med for mange planer: Du behøver ikke altid at være den ansvarlige, lyt til dig selv.
Som med alt andet – fokuserer på det positive!
Ved at huske at slappe af, hygge sig, forkæle sig selv og smile 🙂
Altså. Jeg er sådan en hellig banan som synes det er SÅ ærgeligt at december har fået sådan et ‘Åhh jeg har så travlt ry’ Jeg nægter st lade mig stresse af noget der er SÅ hyggeligt! Så jeg tænker. Træk vejret. Drik god kaffe. Shop gaver på nettet og tag et par timer fri til det sidste en eller anden formiddag. Lad slagteren stege anden eller kalkunen og gør resten så nemt for dig selv som muligt. Tror ikke der er nogen som tænker du er et dovent dyr hvis der ikke ligger 15 slags hjemmebag på fadet 🙂
– seriøst. Jeg elsker december og jeg er på ingen måder stresset selv om jeg ikke har købt en eneste gave endnu 🙂
Frisk luft, daglig motion og tilpas med søvn er altid en god start. Jeg prøver at lave noget jeg godt kan lide, bare en halv time hver dag, hvis det er muligt.
Få skrevet en god to do liste så du ikke glemmer noget!
Mit bedste fif til perioder med travlhed – jul som alle andre tider på året – er at skrue ned for ambitionsniveauet. Gør det nemt, vælg de nemme løsninger og prioriter at passe på dig selv i stedet. Få den altafgørende søvn og tag dig tid til at trække vejret, og hvis du kan så prøv at være forberedt på travlhed. Shop julegaverne på internettet i god tid, så du slipper for stresshelvede i butikkerne. Og hav evt. nogle portioner mad i fryseren op til travle perioder uden tid til rigtig madlavning. Meget snusfornuftigt måske, men det er hvad der virker for mig 🙂
Hvis man sørger for at tage en opgave/dag ad gangen plejer det at virke for mig – omend de sidste gaver ikke sjældent først er købt d. 23 🙂