Det er noget skrækkeligt noget, sådan at blive afhængig af duftlys. Det hele startede med SoyLites… før de skønne massagelys kom ind i mit liv, ville jeg aldrig have troet på, at duftlys igen skulle blive en del af min hverdag. Nu står der et her og et der, og de bliver tændt på skift efter humør. Duftlys er oftest en kostbar affære, og derfor er jeg så glad for, at jeg har fået lov til at udlodde dagens præmie. Voluspa står bag nogle skønne dufte og nogle virkelig pæne glas og metaldåser. Her kan du læse lidt om Voluspa Japonica Collection Bella Sucre
Voluspa Japonica Collection Bella Sucre
Bella Sucre, som denne duft hedder, stammer fra kollektionen Japonica. Det er egentlig en blomst, som har inspireret til det smukke design på både dåser og glas. Med en klar hyldest til den traditionelle japanske kunst, kan du finde det smukke mønster både i overfladen af glassene, og som illustration uden på dåserne.
Lysene er alle produceret af en kokosvoks, som underbygger den sarte duft, samtidig med at den brænder rent uden at forstyrre duften.
Duften
Voluspa Japonica Collection Bella Sucre er på ingen måde påtrængende. Den er mest af alt sådan lidt sød og blomstret.
En af noterne i duften er den skønne tahitianske gardenia Tiaré, som jeg er ret så tosset med. Kokos er også på listen, men det er ikke på den der vamle måde… Og det er store sager, for en som virkelig afskyr alt kokosduftende! Den sidste note er demerara sukker, og det er heller ikke sødt på den der kvalmefremkaldende måde. Voluspa Japonica Collection Bella Sucre er en meget afbalanceret duft, samtidig med at den er rar og mild.
Sådan vinder du
Det er alle tre lys fra Voluspa Japonica Collection Bella Sucre på billedet, som du har mulighed for at vinde. Jeg synes, at de er meget smukke, når de står sammen, men de kan selvfølgelig også brændes individuelt forskellige steder i dit hjem. For at være med skal du i kommentarfeltet herunder fortælle om en af dine oplevelser med duftlys.
Hvis du søger lidt på bloggen, kan du med held finde flere af mine oplevelser, de er langt fra lige heldige alle sammen. Det håber jeg derimod, at du er med din kommentar :-* Glædelig 3. december <3
Vinderen af Shu Uemura Moisture Velvet
I går fik jeg desværre udgivet konkurrencen meget sent, og derfor bliver kommentarfeltet til den konkurrence først lukket lige så sent.
Det er en rigtig dårlig rytme at komme ind i, og derfor har jeg valgt, at de to konkurrencer må ligge på bloggen samtidig. Sådan at det ikke ender med natteroderi hver eneste dag i hele december.
Det betyder også, at gårsdagens konkurrencevinder bliver offentliggjort her i dette indlæg klokken cirka 22.15, når jeg har talt mig gennem alle besvarelserne….
Vinderen er Ditte P (3. december kl. 19.39)
Desværre har jeg nedprioriteret mit hår i ret mange år, så det nærmest jeg kommer hårforkælelse er nok Purely Professional Treatment 1 🙂 Men jeg har aftalt med mig selv at gøre mere for og ud af mit lange, tykke, frizzy hår fremover.
Stort tillykke Ditte, jeg skriver en mail til dig med det samme :-*
Jeg er ret tosset med duftlys. Oftest bliver det de billige fra IKEA der er lige lovligt hæftige i parfumen – men de gør det nu meget godt, når der skal skabes wellness-stemning på badeværelset 🙂 🙂
Mine erfaringer er sparsomme, men for en lille måneds tid siden forærede min mor mig et duftlys fra Clean, og jeg er helt forelsket i den luksus det er, at have sådan et brændende! 🙂
Min erfaring med duftlys er at der er stor forskel på kvaliteten, og når man har fingrene i god kvalitet er de dejlige. Når de er dårlig kvalitet dufter de af bordel.. (Og ja – jeg ved hvordan sådan et dufter.. :)).
Miatilda A
Mine oplevelser med duftlys har været af varierende karakter, fra dem der dufter helt fantastisk til dem som oser en syntetisk æbleduft ud i lokalet. Sidstnævnte ikke nær så behageligt som en diskret duft af fransk vanilje.
Jeg har altid elsket duftlys – men har ikke brændt et eneste siden min søn kom til verden.. Så måske det skulle være nu?
Min erfaring med duftlys er ret begrænset. Kraftige og søde (på den måde der giver kvalme) lys har afholdt mig fra at prøve de lidt dyrere lys, som netop dem fra Voluspa.
Min bedste erfaring med duftlys er med Diptyque Tubereuse, som jeg synes er fantastisk 🙂 Desværre har jeg ikke råd til at købe et nyt, da jeg synes Diptyque er monster dyrt 🙁
Min oplevelse med duftlys er meget blandet – nogle dufter simpelthen så dejligt, og kan fylde hele rummet med en dejlig og hyggelig duft. Omvendt kan nogle duftlys simpelthen stinke så voldsomt, og være så syntetiske, at jeg knap nok har fået dem hjem, før de var røget en tur i skraldespanden.
Jeg husker tydeligt mine første soya duftlys. De duftede helt fantastisk, og var især lækre til massage. Men så en dag var to af dem, som lå i en kasse, der lige pludselig blev helt gule! Da jeg så tilfældigt stødte på en sælger fra firmaet på en Femina Messe stand, fortalte jeg ham om det mærkelige farveskift. Det havde ham aldrig hørt om før – og så forærede han mig en helt ny pakke med duftlys ganske gratis! Det er god service 😀
Jeg har kun rigtig dårlige erfaringer med duftlys, derfor ville det være rigtigt dejligt at prøve nogle rigtig lækre af slagsen 🙂