Det er noget skrækkeligt noget, sådan at blive afhængig af duftlys. Det hele startede med SoyLites… før de skønne massagelys kom ind i mit liv, ville jeg aldrig have troet på, at duftlys igen skulle blive en del af min hverdag. Nu står der et her og et der, og de bliver tændt på skift efter humør. Duftlys er oftest en kostbar affære, og derfor er jeg så glad for, at jeg har fået lov til at udlodde dagens præmie. Voluspa står bag nogle skønne dufte og nogle virkelig pæne glas og metaldåser. Her kan du læse lidt om Voluspa Japonica Collection Bella Sucre
Voluspa Japonica Collection Bella Sucre
Bella Sucre, som denne duft hedder, stammer fra kollektionen Japonica. Det er egentlig en blomst, som har inspireret til det smukke design på både dåser og glas. Med en klar hyldest til den traditionelle japanske kunst, kan du finde det smukke mønster både i overfladen af glassene, og som illustration uden på dåserne.
Lysene er alle produceret af en kokosvoks, som underbygger den sarte duft, samtidig med at den brænder rent uden at forstyrre duften.
Duften
Voluspa Japonica Collection Bella Sucre er på ingen måde påtrængende. Den er mest af alt sådan lidt sød og blomstret.
En af noterne i duften er den skønne tahitianske gardenia Tiaré, som jeg er ret så tosset med. Kokos er også på listen, men det er ikke på den der vamle måde… Og det er store sager, for en som virkelig afskyr alt kokosduftende! Den sidste note er demerara sukker, og det er heller ikke sødt på den der kvalmefremkaldende måde. Voluspa Japonica Collection Bella Sucre er en meget afbalanceret duft, samtidig med at den er rar og mild.
Sådan vinder du
Det er alle tre lys fra Voluspa Japonica Collection Bella Sucre på billedet, som du har mulighed for at vinde. Jeg synes, at de er meget smukke, når de står sammen, men de kan selvfølgelig også brændes individuelt forskellige steder i dit hjem. For at være med skal du i kommentarfeltet herunder fortælle om en af dine oplevelser med duftlys.
Hvis du søger lidt på bloggen, kan du med held finde flere af mine oplevelser, de er langt fra lige heldige alle sammen. Det håber jeg derimod, at du er med din kommentar :-* Glædelig 3. december <3
Vinderen af Shu Uemura Moisture Velvet
I går fik jeg desværre udgivet konkurrencen meget sent, og derfor bliver kommentarfeltet til den konkurrence først lukket lige så sent.
Det er en rigtig dårlig rytme at komme ind i, og derfor har jeg valgt, at de to konkurrencer må ligge på bloggen samtidig. Sådan at det ikke ender med natteroderi hver eneste dag i hele december.
Det betyder også, at gårsdagens konkurrencevinder bliver offentliggjort her i dette indlæg klokken cirka 22.15, når jeg har talt mig gennem alle besvarelserne….
Vinderen er Ditte P (3. december kl. 19.39)
Desværre har jeg nedprioriteret mit hår i ret mange år, så det nærmest jeg kommer hårforkælelse er nok Purely Professional Treatment 1 🙂 Men jeg har aftalt med mig selv at gøre mere for og ud af mit lange, tykke, frizzy hår fremover.
Stort tillykke Ditte, jeg skriver en mail til dig med det samme :-*
Mine erfaringer med duftlys har været meget blandet. I starten fik jeg altid hovedpine af dem, fordi de var søde og for stærke i duften. Men sidste år til jul fandt jeg et skønt julelys fra Nest og siden da har jeg elsket duftlys 🙂
Første gang jeg flyttede helt alene, efter at have boet mange år med en kæreste, rykkede jeg ind i min venindes lejlighed mens hun var på udveksling. Der sad jeg så. Temmelig heart-broken og en smule ensom. Tændte lidt stearinlys og et af dem så anderledes ud end de andre. Efter kort tid, bredte der sig en let beroligende og meget afslappende duft i rummet og jog alle de nedslående tanker væk. Siden har jeg været hooked. – Det var næsten bedre end kæresten (som jeg dog har fundet sammen med igen 😉 )
Jeg bruger duftlys en hel del, især om aftenen om vinteren. Jeg har længe brugt dem fra IKEA, dem der dufter lidt af vanilie og efterår blandet sammen. Jeg elsker duftlys, synes det er så beroligende.
Har aldrig prøvet duftløs, så måske det er nu jeg skal prøve det. Glædelig jul
Jeg elsker at tænde duftlys når jeg tager mig et karbad
Når jeg kommer ind i ikeas lysafdeling og bliver overvældet af alle de forskellige dufte, det giver mig kvalme, men jeg elsker duften af et enkelt lys, den diskrete tone af duft, som fylder hjemmet. Det giver mig ro 🙂
Jeg stødte på voluspa første gang for fire år siden og var (selvfølgelig) helt begejstret for deres fine fine duft. Men nøj, hvor var de dyre! Jeg bød derfor på to på eBay, vandt auktionen bare for at finde ud af, at sendte til Danmark! Oh ak og ve. Fik sendt dem til en venindes far og så tog veninden dem med hjem halvt år senere. Jeg har værdsat dem så meget, at jeg stadig har et kvart tilbage
Jeg elsker karmamejus duft lys -de giver en behagelig duft og har en terapeutisk effekt. Samtidig kan den smeltede stearin/voks bruges til massage -total WIN/WIN! Min favorit er yellow som (med før nævnte terapeutiske virkning) giver mig et spark energi, selv i denne mørke og triste vintertid
Duftlys er, i min verden, noget rædselsfuldt noget, som altid er i en af pakkerne til julens pakkelege. Kunne rigtigt godt tænke mig at opleve noget andet end discountbutikkernes små duftlys i fyrfadsudformning, og derfor ville det være skønt at vinde 🙂
Hej Pudderdåserne – De lyder meget lækre de duftlys- jeg har ikke prøvet det da jeg- som I også skriver- synes det virker lidt halvpebret for et lys….
Jeg er multiallergiker og har derfor også været meget i tvivl om jeg ville reagere på et duftlys hvis det blav for kraftigt men heldigvis har jeg flere gange oplevet på spisesteder ude i byen og hos en enkel veninde at der var duftlys tændt på badeværelset hvilket gav en meget behagelig aroma i rummet som jeg ikke reagerede på allergisk!
Det ville være fedt at kunne give denne aromatiske oplevelse videre til mine julegæster her i december når vi skal holde 2 julefrokoster for vores familie og venner 🙂 Hygge, Ane