Pudderdåsernes Julekalender 2014: Den 3. december

03.12.14
Voluspa Japonica Collection Bella Sucre

Voluspa Japonica Collection Bella Sucre

Det er noget skrækkeligt noget, sådan at blive afhængig af duftlys. Det hele startede med SoyLites… før de skønne massagelys kom ind i mit liv, ville jeg aldrig have troet på, at duftlys igen skulle blive en del af min hverdag. Nu står der et her og et der, og de bliver tændt på skift efter humør. Duftlys er oftest en kostbar affære, og derfor er jeg så glad for, at jeg har fået lov til at udlodde dagens præmie. Voluspa står bag nogle skønne dufte og nogle virkelig pæne glas og metaldåser. Her kan du læse lidt om Voluspa Japonica Collection Bella Sucre

Voluspa Japonica Collection Bella Sucre
Bella Sucre, som denne duft hedder, stammer fra kollektionen Japonica. Det er egentlig en blomst, som har inspireret til det smukke design på både dåser og glas. Med en klar hyldest til den traditionelle japanske kunst, kan du finde det smukke mønster både i overfladen af glassene, og som illustration uden på dåserne.
Lysene er alle produceret af en kokosvoks, som underbygger den sarte duft, samtidig med at den brænder rent uden at forstyrre duften.

Duften
Voluspa Japonica Collection Bella Sucre er på ingen måde påtrængende. Den er mest af alt sådan lidt sød og blomstret.
En af noterne i duften er den skønne tahitianske gardenia Tiaré, som jeg er ret så tosset med. Kokos er også på listen, men det er ikke på den der vamle måde… Og det er store sager, for en som virkelig afskyr alt kokosduftende! Den sidste note er demerara sukker, og det er heller ikke sødt på den der kvalmefremkaldende måde. Voluspa Japonica Collection Bella Sucre er en meget afbalanceret duft, samtidig med at den er rar og mild.

Sådan vinder du
Det er alle tre lys fra Voluspa Japonica Collection Bella Sucre på billedet, som du har mulighed for at vinde. Jeg synes, at de er meget smukke, når de står sammen, men de kan selvfølgelig også brændes individuelt forskellige steder i dit hjem. For at være med skal du i kommentarfeltet herunder fortælle om en af dine oplevelser med duftlys.
Hvis du søger lidt på bloggen, kan du med held finde flere af mine oplevelser, de er langt fra lige heldige alle sammen. Det håber jeg derimod, at du er med din kommentar :-* Glædelig 3. december <3

Vinderen af Shu Uemura Moisture Velvet
I går fik jeg desværre udgivet konkurrencen meget sent, og derfor bliver kommentarfeltet til den konkurrence først lukket lige så sent.
Det er en rigtig dårlig rytme at komme ind i, og derfor har jeg valgt, at de to konkurrencer må ligge på bloggen samtidig. Sådan at det ikke ender med natteroderi hver eneste dag i hele december.
Det betyder også, at gårsdagens konkurrencevinder bliver offentliggjort her i dette indlæg klokken cirka 22.15, når jeg har talt mig gennem alle besvarelserne….
Vinderen er Ditte P (3. december kl. 19.39)

Desværre har jeg nedprioriteret mit hår i ret mange år, så det nærmest jeg kommer hårforkælelse er nok Purely Professional Treatment 1 🙂 Men jeg har aftalt med mig selv at gøre mere for og ud af mit lange, tykke, frizzy hår fremover.

Stort tillykke Ditte, jeg skriver en mail til dig med det samme :-*

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
293 kommentarer
Sheila

Min bedste oplevelse med duftløs var da min mand og jeg var ude og rejse i Marokko, på vores bryllupsrejse. Da vi ankom til hotellet, fik vi vores nøgle til vores værelse, og der var blevet tændt de dejligste duftlys som gjorde at den aften blev helt magisk. Siden den dag har jeg på min årsdag fået et duftlys af min mand i gave som en lille reminder af vores hyggelige tur. Så det kunne være SÅ skønt at vinde dem her, og skabe hyggelige oplevelser 🙂
Btw super fed blog !

Freja Hansen

Elsker at have dem tændt i badet.

Julie W

Før duftlys fik et kæmpe comeback for små 2 år siden, købte jeg kun duftlys i Tiger. Duftlysene kom i glas og en aften da jeg sad sammen med en veninde og så fjernsyn, begyndte lyset pludselig med at blinke sindssygt. Før vi havde set os om, var glasset rundt om selve lyset brændt op og bagefter brandslukningen, stod en kæmpe brændt cirkel på bordet! Uheldig oplevelse

BeritK

jeg har KUN dårlige erfaringer m duftlys…men har til gengæld alene hørt positivt om dette – fuldstændig som du beskriver

Thea

Jeg har altid være lidt “bange” for at kaste mig ud i det, men har de seneste år alligevel sukket efter af prøve. Dog synes jeg oftes, at det er mange penge at smide efter dem, når jeg nu ikke ved om jeg kan lide duften 🙂
Jeg håber på at vinde, og forhåbentligtvis få en åbenbaring overfor duftlysene.
God jul!

Laura

Jeg er meget kræsen, når det kommer til duftlys, men jeg har fundet et par favoritter i Bath and Body Works, som jeg køber hver gang jeg vender tilbage til USA. Bl.a. Honeysuckle er fantastisk!

Birgitte

Jeg tænder et lille duftlys i glas på toilettet når vi har gæster fordi det virker så hyggeligt

Camilla

Åh jeg har ikke haft duftlys siden for nok 10 år siden – har ikke turde prøve det igen, for det var virkelig ingen succes :0)

superheltemor/kim

Jeg har ingen som helst erfaringer med duftlys, men har huset fyldt af håndværkere, der bla er ved at fikse et badeværelse, med min største drøm: et badekar! Glæder mig helt elektrisk, og skal have fat på alt det jeg tror hører med til luksusbad, deriblandt duftlys! 😉

Marlene J

Jeg bryder mig desværre ikke om duftlys. Jeg har sandsynligvis bare været uheldig, men synes simpelthen duften er så krads og kvalm. 🙁 Jeg håber at vinde, for disse duftlys må da om nogen være dem, der kan omvende mig..

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *