Det er noget skrækkeligt noget, sådan at blive afhængig af duftlys. Det hele startede med SoyLites… før de skønne massagelys kom ind i mit liv, ville jeg aldrig have troet på, at duftlys igen skulle blive en del af min hverdag. Nu står der et her og et der, og de bliver tændt på skift efter humør. Duftlys er oftest en kostbar affære, og derfor er jeg så glad for, at jeg har fået lov til at udlodde dagens præmie. Voluspa står bag nogle skønne dufte og nogle virkelig pæne glas og metaldåser. Her kan du læse lidt om Voluspa Japonica Collection Bella Sucre
Voluspa Japonica Collection Bella Sucre
Bella Sucre, som denne duft hedder, stammer fra kollektionen Japonica. Det er egentlig en blomst, som har inspireret til det smukke design på både dåser og glas. Med en klar hyldest til den traditionelle japanske kunst, kan du finde det smukke mønster både i overfladen af glassene, og som illustration uden på dåserne.
Lysene er alle produceret af en kokosvoks, som underbygger den sarte duft, samtidig med at den brænder rent uden at forstyrre duften.
Duften
Voluspa Japonica Collection Bella Sucre er på ingen måde påtrængende. Den er mest af alt sådan lidt sød og blomstret.
En af noterne i duften er den skønne tahitianske gardenia Tiaré, som jeg er ret så tosset med. Kokos er også på listen, men det er ikke på den der vamle måde… Og det er store sager, for en som virkelig afskyr alt kokosduftende! Den sidste note er demerara sukker, og det er heller ikke sødt på den der kvalmefremkaldende måde. Voluspa Japonica Collection Bella Sucre er en meget afbalanceret duft, samtidig med at den er rar og mild.
Sådan vinder du
Det er alle tre lys fra Voluspa Japonica Collection Bella Sucre på billedet, som du har mulighed for at vinde. Jeg synes, at de er meget smukke, når de står sammen, men de kan selvfølgelig også brændes individuelt forskellige steder i dit hjem. For at være med skal du i kommentarfeltet herunder fortælle om en af dine oplevelser med duftlys.
Hvis du søger lidt på bloggen, kan du med held finde flere af mine oplevelser, de er langt fra lige heldige alle sammen. Det håber jeg derimod, at du er med din kommentar :-* Glædelig 3. december <3
Vinderen af Shu Uemura Moisture Velvet
I går fik jeg desværre udgivet konkurrencen meget sent, og derfor bliver kommentarfeltet til den konkurrence først lukket lige så sent.
Det er en rigtig dårlig rytme at komme ind i, og derfor har jeg valgt, at de to konkurrencer må ligge på bloggen samtidig. Sådan at det ikke ender med natteroderi hver eneste dag i hele december.
Det betyder også, at gårsdagens konkurrencevinder bliver offentliggjort her i dette indlæg klokken cirka 22.15, når jeg har talt mig gennem alle besvarelserne….
Vinderen er Ditte P (3. december kl. 19.39)
Desværre har jeg nedprioriteret mit hår i ret mange år, så det nærmest jeg kommer hårforkælelse er nok Purely Professional Treatment 1 🙂 Men jeg har aftalt med mig selv at gøre mere for og ud af mit lange, tykke, frizzy hår fremover.
Stort tillykke Ditte, jeg skriver en mail til dig med det samme :-*
Der findes næsten ikk noget bedre end at ligge i spa’et og ha duftlys tændt på badeværelset
Uhhh….. duftlys
Hov – hvor blev resten af…
Nå, skrev bare at jeg kun erfaring med Ikea’s duftlys, og det har ikke Været en udelt succes
Faktisk har det meste af familien nedlagt veto mod dem ..
Så tænkte at et duftlys af ordentlig kvalitet måske ville kunne vende stemningen ☺
Har ikke haft nogle erfaringer med duftlys udover de forfærdelige nogle fra ikea, som altid giver mig hovedpine 🙁
Når jeg hører ordet duftlys, får jeg straks flashbacks til Ikea – og det er ikke på den gode måde :-/ Så det ville da slet ikke være dårligt med et duftlys, der rent faktisk dufter, og som kan rette lidt op på de negative associationer 😀
Jeg elsker duftlys! Men synes, det er SÅ svært at finde nogen, som dufter godt og mildt. De fleste enten lugter (ja, lugter) helt anderledes end først troet, eller er så kraftige, at de ikke er til at holde til at have tændt.
Jeg har en enkelt gang været heldig at finde fyrfadsduftlys, som virkelig duftede godt. Og så var de billige. Over 50 stk for 20 kr. Men selvom jeg fik købt mig et mindre lager, så er de ved at være brugt op. Hvilket nok er meget godt, da de vist ikke ligefrem er af den ikke-skadelige slags. Så det kunne være virkelig skønt at vinde denne pakke, så jeg kan få lidt duft og hygge ind i mit hjem, uden det er sundhedsskadeligt 🙂
Mine oplevelser med duftlys er ret sparsomme, da jeg kun har ejet tre. To af dem kunne man knapt dufte, men det tredje havde en perfekt duft af roser. Nøj hvor mit værelse duftede fint. 🙂
Er personligt helt vild med vanille duftlys – så dufter der altid af hjemmebag
Jeg elsker duftlys.
Det giver sådan en skøn duft i hele hjemmet. Og selvom jeg har katte, så lader de lysene være. Nok fordi jeg hele tiden er over dem, så de ikke brænder af.
Ville SÅ gerne vinde de her lys da jeg for det meste er lidt for nærig til at købe nogle af den kvalitet. Fik engang tre stk i julegave fra karmameju som jeg var glad for og nød som den vildeste luksus luksus.
Ligesom flere andre giver duftlys mig associationer til Ikeas afdeling fyldt med farvestrålende kemisklugtende lys og lige så farvestrålende kunstige planter. Disse duftlys lyder dog lidt mere behaglige og afbalancerede i deres duft, men anyways, så er de super yndige at se på : )