Pudderdåsernes Julekalender 2014: Den 3. december

03.12.14
Voluspa Japonica Collection Bella Sucre

Voluspa Japonica Collection Bella Sucre

Det er noget skrækkeligt noget, sådan at blive afhængig af duftlys. Det hele startede med SoyLites… før de skønne massagelys kom ind i mit liv, ville jeg aldrig have troet på, at duftlys igen skulle blive en del af min hverdag. Nu står der et her og et der, og de bliver tændt på skift efter humør. Duftlys er oftest en kostbar affære, og derfor er jeg så glad for, at jeg har fået lov til at udlodde dagens præmie. Voluspa står bag nogle skønne dufte og nogle virkelig pæne glas og metaldåser. Her kan du læse lidt om Voluspa Japonica Collection Bella Sucre

Voluspa Japonica Collection Bella Sucre
Bella Sucre, som denne duft hedder, stammer fra kollektionen Japonica. Det er egentlig en blomst, som har inspireret til det smukke design på både dåser og glas. Med en klar hyldest til den traditionelle japanske kunst, kan du finde det smukke mønster både i overfladen af glassene, og som illustration uden på dåserne.
Lysene er alle produceret af en kokosvoks, som underbygger den sarte duft, samtidig med at den brænder rent uden at forstyrre duften.

Duften
Voluspa Japonica Collection Bella Sucre er på ingen måde påtrængende. Den er mest af alt sådan lidt sød og blomstret.
En af noterne i duften er den skønne tahitianske gardenia Tiaré, som jeg er ret så tosset med. Kokos er også på listen, men det er ikke på den der vamle måde… Og det er store sager, for en som virkelig afskyr alt kokosduftende! Den sidste note er demerara sukker, og det er heller ikke sødt på den der kvalmefremkaldende måde. Voluspa Japonica Collection Bella Sucre er en meget afbalanceret duft, samtidig med at den er rar og mild.

Sådan vinder du
Det er alle tre lys fra Voluspa Japonica Collection Bella Sucre på billedet, som du har mulighed for at vinde. Jeg synes, at de er meget smukke, når de står sammen, men de kan selvfølgelig også brændes individuelt forskellige steder i dit hjem. For at være med skal du i kommentarfeltet herunder fortælle om en af dine oplevelser med duftlys.
Hvis du søger lidt på bloggen, kan du med held finde flere af mine oplevelser, de er langt fra lige heldige alle sammen. Det håber jeg derimod, at du er med din kommentar :-* Glædelig 3. december <3

Vinderen af Shu Uemura Moisture Velvet
I går fik jeg desværre udgivet konkurrencen meget sent, og derfor bliver kommentarfeltet til den konkurrence først lukket lige så sent.
Det er en rigtig dårlig rytme at komme ind i, og derfor har jeg valgt, at de to konkurrencer må ligge på bloggen samtidig. Sådan at det ikke ender med natteroderi hver eneste dag i hele december.
Det betyder også, at gårsdagens konkurrencevinder bliver offentliggjort her i dette indlæg klokken cirka 22.15, når jeg har talt mig gennem alle besvarelserne….
Vinderen er Ditte P (3. december kl. 19.39)

Desværre har jeg nedprioriteret mit hår i ret mange år, så det nærmest jeg kommer hårforkælelse er nok Purely Professional Treatment 1 🙂 Men jeg har aftalt med mig selv at gøre mere for og ud af mit lange, tykke, frizzy hår fremover.

Stort tillykke Ditte, jeg skriver en mail til dig med det samme :-*

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
293 kommentarer
Pia

Jeg er ret vildt med duftlys, men min kæreste er bestemt ikke fan. Købte et lækkert med hjem fra Sri Lanka

Camilla

Da jeg for mange år siden fik et relevant studiejob og begyndte at tjene penge, besluttede jeg mig for at blive nusset om mindst en gang om måneden hos en kosmetolog. Jeg fandt fantastiske Pernille – som nu har egen klinik, EYS – og som brugte nogle fantastiske produkter. Hele oplevelsen og afslappelsen startede fra det øjeblik jeg kom ind ad døren – for duftlysene fra Volouspa var det første der mødte en. Nu kan jeg ikke dufte til et duftlys uden at jeg bliver helt afslappet 🙂

Ulla

Jeg har kun dårlige erfaringer med duftlys. Duften har været for kraftig. Jeg har endnu ikke ville købe de dyre duftlys, selv om det jo nok er det der er fejlen ….

Janne

Når det kommer til duftlys, har jeg desværre kun erfaring med rædslerne fra Ikea. Jeg har dog hørt mange være meget begejstrede for Voluspa

Ea Dicte

Jeg købte et duftlys i Søstrene Grene her for leden på trods af afholdenhed, og det var dejligt mildt.
Dog har jeg lige lært at man åbenbart kan brænde et lys rigtigt og forkert – hvis man ikke lader voksen smelte hele vejen ud til kanten, får man en “ring” af voks. Hvis man konsekvent kommer til at puste lyset ud før det når helt ud kan man ikke nyde sit lys til det fuldeste, da det til sidst ikke kan smeltes.
– Det var lige et lille tip med på vejen! :))

Mette B

Min oplevelser er ambivalent. Elsker duftlys, men det er svært at finde nogle til ordenlig pris som ikke er fra Ikea. Er nemlig ikke så vild med deres duftudvalg.

rikke nielsen

Jeg har ikke haft et duftlys før, så håber jeg kan prøve det her 🙂

rikke offersøy

Kun en gang før har jeg købt et duftlys – det var vist jasmin.. mmmm <3

Anna P

Jeg har ikke rigtig nogen oplevelse med duftlys, da jeg aldrig har ejet et.. Det håber jeg dog at lave om på, de lyder jo så lækre! 🙂

Tilde

Jeg harbogen gange duftlys stående på natbordet – og ja – en enkelt gang er det da røget på gulvet. Men det har ikke stoppet mig – giver hyggelig belysning og selvfølgelig dejlig duft 🙂

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *