Pudderdåsernes Julekalender 2014: 2. december

02.12.14
Shu Uemura Moisture Velvet

Shu Uemura Moisture Velvet

Nu hvor tirsdagens tip igen handler om hår, så synes jeg, at vi skal have en lækker præmie til håret. Derfor har jeg trukket en meget luksuriøs serie op af posen, som netop giver fugt og næring til det tørre hår, med andre ord er det en serie, som er perfekt til vinteren.
Moisture Velvet serien er fra eksklusive Shu Uemura, som ikke bare dufter vidunderligt, emballagen er virkelig fin og designet er så stilrent, at det pynter på ethvert badeværelse. Det er selvfølgelig ingen af ovennævnte grunde, der gør at jeg er begejstret og har lyst til at dele det med dig, selvom jeg må indrømme, at det også spiller en rolle…

Er der forskel?
For at sige det som det er, er det faktisk de færreste shampooer, som virkelig imponerer mig. Og derfor vælger jeg ikke sjældent hårpleje efter duften… Nu sagde jeg det!
Når det kommer til specialshampoo, som kan få min irriterende hovedbund til at falde ned, så bliver jeg selvfølgelig glad og lettet over, at de virker (det er der ikke så mange, som faktisk gør!).  Når man bare skal bekymre sig om duften, åbner det en masse muligheder for hvilken shampoo, du kan vælge at vaske håret i.
De tungeste vælger jeg naturligvis fra, fordi jeg også rigtig godt kan lide, at håret er let og luftigt. Alle, der har fingrene i mit hår, siger, at det er bemærkelsesværdigt sundt, når man tænker på, at det bliver både afbleget og farvet med jævne mellemrum.

Camelliaolie
Serien Moisture Velvet består af tre produkter og den giver effektiv pleje til det tørre hår, som både behøver næring og fugt. Shu Uemura hævder, at det, der gør den store forskel, er camelliaolie, og jeg tror, der er noget om snakken, for det er en ret interessant olie, selvom der naturligvis ikke er en overvældende mængde i produkterne (mindst i shampooen og mest i kuren).
Mit hår er alt i alt ret medgørligt, og det er sandsynligvis også derfor, at shampooens betydning sædvanligvis ikke er så stor. Inden jeg vaskede håret med Moisture Velvet, gjorde jeg noget, som jeg ellers ikke gør. Jeg vaskede hænderne med shampooen, og det var ret interessant, for mine hænder var efterladt silkebløde, velfugtede og meget behagelige.
Det gjorde mig faktisk lidt nervøs, fordi hvordan ville mit fine hår så opføre sig? Det har været meget artigt og selv på de travle dage, er det ikke klasket sammen.
Camelliaolie er rig på essentielle fedtsyrer, som gør, at den trænger ualmindelig godt ind i både hår og hud.

Moisture Velvet
Præmien i dag er altså et komplet sæt Moisture Velvet fra Shu Uemura bestående af Nourishing Shampoo, Conditioner og Treatment. De tre produkter har fungeret godt i hele familiens hår. Faktisk så godt, at jeg ikke en gang blev spurgt, hvilken shampoo ældsten skulle bruge, når han vasker håret. Det betyder, at han er mere end tilfreds.
Hvilket hårprodukt, vælger du, når du og håret rigtig skal forkæles? Er spørgsmålet du skal svare på, for at deltage i konkurrencen. Husk at læse reglerne, så du er sikker på at være med i lodtrækningen.

Vinderen
Min mand er ikke rigtig på toppen, alligevel har han passet på mig hele dagen, da jeg endte med at kapitulere og melde afbud til alle dagens aftaler for at passe lidt på mig selv. Derfor har han trukket vinderen, hvordan det er foregået, ved jeg ikke, men da han ikke læser med til daglig, er det mindst lige så fair, som noget andet. Vinderen af den lækre Kardashian Beauty makeup fra House of Stars er nummer 103, og det er Stinna (1. december 2014 kl. 21:37):
Shiseido helt klart 🙂 Deres Sheer and Perfect pudder og foundation er faste produkter i min efterhånden store makeup-pung. Går aldrig udn for en dør uden den er med mig. De holder begge to dagen lang og det føles slet ikke som jeg har makeup på overhovedet.

Stort tillykke til Stinna, du får en mail fra mig snarest.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
360 kommentarer
Johanne

Jeg sover med kokosolie i håret og bruger så en hårkur fra Maroccanoil næste dag 🙂

Camilla

Jeg har prøvet mange forskellige ting for at forkæle mit hår da det ugler meget og er knastørt til tider..
Billige og dyre produkter er prøvet men jeg vender ALTID tilbage til Morroccanoil, det er så lækkert, og så tror jeg at jeg er blevet afhængig af duften – den gør mig altid i så godt humør og mit hår er silkeblødt 🙂

Mette

Jeg prøver at gøre det godt for mit hår i det daglige, da det er blevet noget tyndere post-graviditeter og derudover trænger til fugt. I det daglige bruger jeg Shu Uemura blå volumen serie. Jeg kan godt lide at bruge den grønne hårmaske i samme serie en gang om ugen for ekstra fugt.
Men du skriver den orange serie, til trods for at fokus ligger på fugt, at håret ikke klasker sammen… Det er et forsøg hver!

jessie holmslykke

jeg bruger redken diamond oil til at styre mine krøller med

Julie Reich

Jeg bruger Tresemme shampoo og balsam 🙂

Mette M. J.

En ordentlig sjat af min hårolie og så lad den virke i noget tid= det blødeste og lækreste hår! Ellers er det altid et hit med en lækker hårkur, eller et smut forbi frisøren.

Kathrine

Jeg har aldrig tålmodighed til at forkæle mit hår, så for mig handler det mere om “hverdagsforkælelse”. Bruger aussi 3 minute miracle balsam, og hvis mit hår er helt umuligt – lidt kokosolie i spidserne 😉

Ib

Jeg er sgu ikke så god til at forkæle mit hår. Det er der ligesom bare… Men jeg er vild med at give det en ordentlig omgang hårkur og så sidde i sauna mens den virker. Det er både forkælelse for hår, krop og sjæl 🙂

Katja Skiby Andersen

Jeg vender altid tilbage til Aussie. Jeg er (desværre) ret nærig i forhold shampoo. Den er ikke alt for dyr og virker helt fint. Jeg bruger for det mest den der hedder noget med “long”, selve shampooen er på blå og dufter lidt af bubblegum – tilbage til barndommen, ha ha.

Kristina K

Jeg er vild med produkter fra Redken

Din kommentar