Pudderdåsernes Julekalender 2014: 2. december

02.12.14
Shu Uemura Moisture Velvet

Shu Uemura Moisture Velvet

Nu hvor tirsdagens tip igen handler om hår, så synes jeg, at vi skal have en lækker præmie til håret. Derfor har jeg trukket en meget luksuriøs serie op af posen, som netop giver fugt og næring til det tørre hår, med andre ord er det en serie, som er perfekt til vinteren.
Moisture Velvet serien er fra eksklusive Shu Uemura, som ikke bare dufter vidunderligt, emballagen er virkelig fin og designet er så stilrent, at det pynter på ethvert badeværelse. Det er selvfølgelig ingen af ovennævnte grunde, der gør at jeg er begejstret og har lyst til at dele det med dig, selvom jeg må indrømme, at det også spiller en rolle…

Er der forskel?
For at sige det som det er, er det faktisk de færreste shampooer, som virkelig imponerer mig. Og derfor vælger jeg ikke sjældent hårpleje efter duften… Nu sagde jeg det!
Når det kommer til specialshampoo, som kan få min irriterende hovedbund til at falde ned, så bliver jeg selvfølgelig glad og lettet over, at de virker (det er der ikke så mange, som faktisk gør!).  Når man bare skal bekymre sig om duften, åbner det en masse muligheder for hvilken shampoo, du kan vælge at vaske håret i.
De tungeste vælger jeg naturligvis fra, fordi jeg også rigtig godt kan lide, at håret er let og luftigt. Alle, der har fingrene i mit hår, siger, at det er bemærkelsesværdigt sundt, når man tænker på, at det bliver både afbleget og farvet med jævne mellemrum.

Camelliaolie
Serien Moisture Velvet består af tre produkter og den giver effektiv pleje til det tørre hår, som både behøver næring og fugt. Shu Uemura hævder, at det, der gør den store forskel, er camelliaolie, og jeg tror, der er noget om snakken, for det er en ret interessant olie, selvom der naturligvis ikke er en overvældende mængde i produkterne (mindst i shampooen og mest i kuren).
Mit hår er alt i alt ret medgørligt, og det er sandsynligvis også derfor, at shampooens betydning sædvanligvis ikke er så stor. Inden jeg vaskede håret med Moisture Velvet, gjorde jeg noget, som jeg ellers ikke gør. Jeg vaskede hænderne med shampooen, og det var ret interessant, for mine hænder var efterladt silkebløde, velfugtede og meget behagelige.
Det gjorde mig faktisk lidt nervøs, fordi hvordan ville mit fine hår så opføre sig? Det har været meget artigt og selv på de travle dage, er det ikke klasket sammen.
Camelliaolie er rig på essentielle fedtsyrer, som gør, at den trænger ualmindelig godt ind i både hår og hud.

Moisture Velvet
Præmien i dag er altså et komplet sæt Moisture Velvet fra Shu Uemura bestående af Nourishing Shampoo, Conditioner og Treatment. De tre produkter har fungeret godt i hele familiens hår. Faktisk så godt, at jeg ikke en gang blev spurgt, hvilken shampoo ældsten skulle bruge, når han vasker håret. Det betyder, at han er mere end tilfreds.
Hvilket hårprodukt, vælger du, når du og håret rigtig skal forkæles? Er spørgsmålet du skal svare på, for at deltage i konkurrencen. Husk at læse reglerne, så du er sikker på at være med i lodtrækningen.

Vinderen
Min mand er ikke rigtig på toppen, alligevel har han passet på mig hele dagen, da jeg endte med at kapitulere og melde afbud til alle dagens aftaler for at passe lidt på mig selv. Derfor har han trukket vinderen, hvordan det er foregået, ved jeg ikke, men da han ikke læser med til daglig, er det mindst lige så fair, som noget andet. Vinderen af den lækre Kardashian Beauty makeup fra House of Stars er nummer 103, og det er Stinna (1. december 2014 kl. 21:37):
Shiseido helt klart 🙂 Deres Sheer and Perfect pudder og foundation er faste produkter i min efterhånden store makeup-pung. Går aldrig udn for en dør uden den er med mig. De holder begge to dagen lang og det føles slet ikke som jeg har makeup på overhovedet.

Stort tillykke til Stinna, du får en mail fra mig snarest.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
360 kommentarer
Harriet Slot

Jeg har lige købt en dobbelt portion af hårolien fra Yves Rocher som jeg er glad for da den er uden silikone

Susanne Majgaard

Jeg bliver nødt til at bruge noget uden parfume, og lige nu er det en shampoo fra Ingrediens. Deres hårkur er dejlig, og tynger ikke håret. Jeg tror nu, at jeg vil prøve den fra Purely, som I skrev om forleden, da min hårbund kan blive lidt tør og kløende.

Julie Boel

lige pt bruger jeg Aussie miracle moist som er rigtig god til mit håt, men hvis jeg virkelig skal forkæle mig selv og mit hår, bruger jeg redken all soft. det er den bedste serie jeg nogensonde har prøvet <3

Susanne Nørrelykke Petersen

Jeg leder faktisk efter en god shampoo, især nu hvor vejret giver mig elektrisk hår!

eva sørensen

Redken Soft serien her <3

Celine

Kokosolie i håret natten over er en sikker vinder hver gang 🙂 Man skal dog huske, at vaske håret ekstra grundigt bagefter, hehe 🙂

Maj

Revlons “Unique One” shampoo og leave-in balsam bruger jeg i øjeblikket – det er the fast track, og helt ærligt så har jeg aldrig oplevet at en shampoo/kur/balsam har haft den beskrevne effekt uanset pris. Når der er mere tid tilslutter jeg mig alle de andre som har taget kokosolien til sig – det er ærligt talt ikke særligt luksuriøst men det virker og dét er, med mit tørre naturkrusede hår, den ypperste luksus ;0)

Pernille

Jeg gør slet ikke nok for mit hår :/ men det skal der ændres på. Har lavet en liste over forskellige olier, jeg skal have købt, så det bliver fremtiden inden for min hårforkælelse. Indtil nu har det mest været hårkure fra forskellige mærker, dog helst Lee Stafford, som gør mit hår let og medgørligt. Er dog i tvivl om hvor meget sundere mit hår bliver, derfor vil jeg nu ændre på det.

Lærke Duus

jeg har numselangt lyst hår, og hårolier er et must til tørre spidser og til at gi en flot glans.
Jeg bruger en hårolie fra Syoss og en fra kerastase.

Lisbeth V

Helt sikkert Redken – Real control overnight treat. Alle produkter, der bare skal i håret og derefter passer sig selv, er et hit hos mig. Og så skal jeg også lige nævne Milk_Shake – conditioning whipped cream. Let at arbejde med og så dufter det helt åndssvagt af karamel. 🙂

Din kommentar