Sponsoreret video: Inspired by Women

01.12.14

Okay, godt nok er jeg småsyg, men jeg sidder her og vræler… Og jeg har ikke engang set alle videoerne fra Moroccanoils #inspiredbywoman serie. Måske er det uden for vores emneområde at skrive denne type indlæg, men jeg er ligeglad! For det er i sandhed nogle inspirerende kvinder i disse videoer. Gør dig selv den tjeneste at se dem! Det er virkelig rørende og meget fint… så fint, at jeg altså sidder her og tuder.

Inspiration
Det er selvfølgelig meningen, at videoerne skal trykke på knapperne, hos mig blev vandværket tændt, men det vækkede også noget andet. Det vækkede en glæde, en varme og en lyst til at gøre noget mere. Helt generelt hjælper jeg gerne, hvor jeg kan, for det synes jeg nemlig, at vi skylder hinanden.
Du behøver ikke at kunne noget særligt for at række ud efter andre mennesker. Det glimt af vilje, håb og liv, som du måske er hurtig nok til at fange, viser dig, at du går den rigtige vej!
Når du inspirerer ved at række efter andre, bliver du belønnet ikke bare med gode stunder, men også med et nyt håb og en større tro på omverdenen. Det bedste er næsten at de fleste lader sig inspirere til at gøre noget mere selv. På den måde kan du indgå i og bidrage til en opadgående spiral af spirende håb…

Videoerne
Den smukke engelske model Rosie Huntington-Whiteley er ambassadør for Moroccanoil, og i en af videoerne fortæller hun lidt om, hvad der inspirerer hende, og hvordan hun oplever de kvinder, som bliver præsenteret i de øvrige videoer.
Serien #inspiredbywomen beviser, at du sagtens kan starte noget stort alene, at du sagtens kan hjælpe andre, selvom deres historier ikke ligner din egen, og at det hjælper meget at få lov til at have en stemme.
Instruktøren bag den inspirerende videoserie er Bryce Dallas Howard, og hun skal bestemt også have et klap på skulderen for formidlingen af #inspiredbywomen.

Sponsoreret af Moroccanoil

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
4 kommentarer
Siff

Bryce Dallas Howard er en kvinde 😉

Helene Randløv

OMG har jeg skrevet forkert? Tak for det! Jeg ved godt, hvem HUN er, så smuk <3
Kh. Helene

Jane

dejlig video. Jeg blev flad af at se den

Jane

Eller også blev jeg bare Glad- hahaha. Har vanskeligt ved at læse det øverste af teksten på min kommentar da det dækkes af Pudderdåse logo

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *