Skal vi lige starte med at snakke lidt om, hvad et serum er, og hvad en primer er? To kategorier produkter, der normalt ikke overlapper hindanden overhovedet, men som faktisk har mere tilfælles end man skulle tro.
Et serum er bare en konsistens. En meget tyndtflydende og let creme. I praksis er det ofte blevet synonymt med noget særligt effektivt eller koncentreret. Dette er dog ikke nødvendigvis tilfældet, og i min optik er det bare et udtryk for en bestemt konsistens hudplejeprodukt, der kan indeholde lidt af hvert.
En primer er et makeupprodukt, ikke hudpleje. Det bruges lige under makeuppen, for at generelt gøre huden pænere og få makeuppen til at ligge pænere eller for at løse et specifikt problem, for eksempel få makeup til at holde længe eller korrigere for misfarvninger.
Så hvad har et serum og en primer til fælles? Ofte har de basen til fælles. Mange serum er lavet på en base af silikone, polymerer eller andet godt, der fylder folder og huller ud og får huden til at syne umiddelbart pænere. Sjovt nok det samme, som en primer ofte består af. Og så får man jo også gavn af de mange gode, hudplejende ingredienser, der er i et godt serum.
Hvis du vil have en primer der gør makeup ultraholdbar eller er tonet i en speciel farve, så kan du selvfølgelig ikke bruge et almindeligt serum. Men hvis det eneste, du ønsker af en primer, er, at den får din hud til at syne generelt glattere og pænere under makeup, så prøv lige at se, hvad du har af serum i skabet. Så får du samtidig alle de gode, hudplejende egenskaber, som disse produkter også har. Gode forslag kunne for eksempel være:
Estée Lauder Perfectionist [CP+R] Wrinkle Lifting Serum
Udover at være et supereffektivt og lækkert antiage produkt, så er Estée Lauder Perfectionist [CP+R] Wrinkle Lifting Serum baseret på en blanding af silikone, der øjeblikkeligt får huden til at syne pænere og udjævner mindre skønhedsfejl. Til ældet hud har denne ultralette serum ikke bare suveræne hudpleje-egenskaber, den vil også få huden til at se pænere ud med makeup på, og få det hele til at glide lidt lettere på.
Estée Lauder Perfectionist [CP+R] koster 580 kroner for 30 ml og 815 kroner for 50 ml. Du kan købe det i stormagasiner, Matas og parfumerier.
La Roche-Posay Cicaplast
La Roche-Posay Cicaplast er et let og silikonebaseret produkt beregnet til at repapere skadet hud ved hjælp af et indhold af zink, kobber, mangan, hyaluronsyre og madecassosid. Det er langt fra min opfindelse at bruge det som primer. Lisa Eldrige brugte den i sin video om, hvordan man dækker bumser. Den er ret fantastisk til både at hjælpe huden med at hele og udjævne en meget uens overflade, som kan være svær at lægge foundation pænt på. Jeg selv brugte den med meget stor succes, da min egen hud skulle komme sig ovenpå Cosmelan-behandling. Den var rød, irriteret og ikke mindst skællede i en grad, så det var umuligt at lægge foundation pænt. Med mindre jeg brugte Cicaplast først.
La Roche-Posay Cicaplast koster cirka 110 kroner på apoteket. Du kan også købe den til lidt over 80 kroner på Escentual.
YSL Forever Youth Liberator Serum-in-Creme
YSL Forever Youth Liberator Serum-in-Creme er hysterisk dyr til 995 kroner for 50 ml. Men det er også en af de mest smukke og effektive cremer, jeg har prøvet. Kombinationen af Pro-Xylane, Hyaluronsyre og Rhamnose er reelt innovativ og potent. Konsistensen er også unik – huden bliver øjeblikkeligt mere ensartet og jævn at se på, mens man har den på, og den fungerer super under makeup.
YSL Forever Youth Liberator Serum-in-Creme koster 995 kroner i Magasin, Sephora, Matas og parfumerier.
Pudderdåsernes Musthave anti-age ansigtscreme
Ja, jeg ved godt, vi har kaldt den en ansigtscreme, men den kunne altså lige så godt hedde en serum. Udover at vores eget bud på et anti-age serum indeholder effektive ingredienser, så er konsistensen også meget velegnet under makeup. Den er faktisk ikke silikonebaseret, fordi nogen af os ikke er så pjattede med den temmelig klistrede konsistens silikonebaserede serum kan få (selvom der er en lille smule silikone i). I stedet er der en anden ikke-fedtet blanding af forskellige ingredienser, der kan få huden til at syne glattere og give en umiddelbart pænere overflade, der gør det nemmere at lægge foundation. Og helt ærligt: Vi anede det ikke selv, mens vi lavede den. Vi var fokuserede på antiage-ingredienser. Det var en meget sød bloggerkollega, der gjorde os opmærksom på den gode “bivirkning”, da hun testede den for os.
Pudderdåsernes Musthave anti-age ansigtscreme koster 195 kroner i Magasin på Kgs. Nytorv, Århus, Odense og Lyngby samt online hos Magasin.dk og Gosh.dk.
Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.
Hej søde dåser.
Jeg vil lige sig, at jeg har brugt jeres aha peeling 1,5 mdr. tid og jeg elsker den!
Kan i anbefale mig en god og mild ansigtsrens som jeg kan bruge i badet? (Gerne billig og til at finde i provinsen 😉 )
Hej Lene
Hvor er det dejligt at høre 🙂 Tusind tak
Jeg ville vælge Matas Naturs ansigtsvask, Neutral ansigtsvask eller Decubal. Nemt og billigt til badet 🙂
Kh Katja
Kære pudderdåser
Tak for jeres gode blog. Jeg er lige nu bosat i US, men jeg glæder mig til at komme hjem til dk og prøve jeres produkter.
Jeg har to spørgsmål- jeg bruger den dejlige HTH-creme derhjemme den billige gode creme som jeg bestiller derhjemme. Jeg har af gode grunde ikke kunne finde den her, men den hjælper med at holde mine talknopper nede. lige nu har jeg ret mange på numsen (øv), har i nogle cremer i kan anbefale herovre eller tror i jeg kan gå på apotekter og få noget? det er ikke særlig sexet og ved ikke om jeg får det pga. underbukser eller andet. håber i måske har en ide eller om der er andre produkter jeg SKAL prøve herovre.
kh
Hej Nanna
Jeg kommer til at tænke på DermaDoctor KP Heavy Duty. Jeg har ikke prøvet den selv, men den indeholder både glykolsyre og carbamid.
Alternativt kan du selv kombinere to cremer. En almindelig carbamidcreme – det kan man vel købe i en drugstore? Og en creme med glykolsyre/AHA.
Kh. Katja
Hvordan fungerer det helt præcis? Bruger man ansigtsolie/-serum og ansigtscreme, som man plejer og slutter af med serum, som man ville med en primer?
Lyder spændende med jeres anti-age creme. Det kunne være, at den skulle testes også 🙂
Ja, jeg ved godt, der kan gå lidt kuk i rækkefølgen… Ansigtsolie bruger jeg aldrig om morgenen under makeup. Det bruger jeg kun om natten eller hvis jeg ikke skal have makeup på. Det bliver simpelthen noget fedtet snask ellers.
Om morgenen nøjes jeg ofte med vores anti-age creme og stopper der (altså efter peelingen). Det giver den bedste overflade synes jeg. Og så går jeg amok i de fede produkter om natten. Hvis min hud er tørtør bruger jeg gerne et lag ekstra serum efter cremen.
Super, tak for svar 🙂
😛
Ahh godt indlæg!:) I to forstår da godt nok at bruge bloggens medie på en faglig og professionel måde – Well done!
Jeg har et spørgsmål, som jeg ikke selv synes at kunne finde en god løsning på:
Jeg formår ikke at bruge fundation eller andre dækkende produkter – jeg føler det, på mig, kun fremhæver min ret tynde hud/rynker (særligt ved øjnene) og føles tung. (Alder: 38)
Så jeg er all-in på serum og og fugt. Så lige nu er rutinen: AHA-serum, prevage serum, prevage creme (det er som om de også udjævner lidt, men er temlig dyre) og så tænker jeg dernæst La Roche-Posay Cicaplast…? Inden makeup.
God idé – eller har I et bedre bud til at få den udjævnede effekt?
På forhånd tak!:)
Kh Mette
Hej Mette
Tusind tak for rosen. Den er vi glade for 🙂
Altså hvis man har råd til Prevage, så er det da optimalt. De er p…. gode til det formål. Jeg ville bestemt ikke lægge et ekstra lag ovenpå, så går der højest sandsynligt snask i det.
Det lyder som en helt optimal hudplejerutine, du har gang i nu. Måske det handler mere om at finde den rette foundation nu? En der ikke dækker, men fordeler sig let og naturligt?
Kh. Katja
Tak for svar:) Jeg har tænk lidt det samme:)
Jeg sad og trawlere alle jeres concealer og foundation indlæg igennem igår, da det jeg vil udjævne mest er sorte rander under øjnene…
Jeg går ind og får kigget lidt på de Mac produkter… (Er altid gået et pænt stykke udenom – lidt for meget smart i en fart-følelse – skrev jeg længere oppe, hvor gammel jeg er;)) Jeg har noteret mig MAC: Mineralize Concealer, Prep+Prime Highlighter, Pro Longwear Concealer (flydende)…?
Jeg tror mest på nummer 2…
Igen tak for hjælpen! Det er herligt at have noget hjælp, der kan give lidt retning og afklare i et enormt marked!:)
Min yndlingsserum siden I, i sin tid skrev om den, Regeneriste fra Olay. Nogle gange er den fugt nok i sig selv. Har faktisk troet den bandt nogle af de gode stoffer fra ansigtscremen. Man bliver klogere hver dag! Tak for indlægget 🙂
:-*
Kære Pudderdåserne..jeg har en fyldt..stor..dåse Clinique turnaround concentrate. Nu er jeg startet med jeres t -zone pejling..jubiii..!!!! Men kan jeg bruge Turnaround som primer, når I nu fraråder at bruge flere slags peeling samtidig. Der er ellers en del silikone i. Jeg æælsker pudderdåserne..tak fordi I gider, nu kan man da endelig finde ud af hvad der virker..knus herfra
Hej Birgitte
Hvor er du sød 🙂 Synes du Turnaroun har en god primer effekt? Altså nej – Turnaround er en syrepeeling, så enten eller. Du må gemme den til en fattig måned, hvor du er løbet tør 😉
Kh. Katja
Hej pudderdåserne! 🙂
Kan jeg bruge jeres T-zone peeling på ryggen? Jeg har nemlig næsten acne på ryggen, og indtil videre har jeg ikke fundet noget der hjælper. Hvis ikke kan i så anbefale et andet produkt?
kh. en trofast læser
Hej Sofia
Du kan bruge den lige der, hvor du har lyst… den er dog ikke så rar at få i øjnene, så lad være med det!
Kh. Helene
Nu prøvede jeg lige at bestille jeres produkter, men Gosh’s hjemmeside virker åbentbart ikke 🙁
Kommer T-zone peelingen eventuelt igen på magasins online shop?
Hej Sofia
Gosh.dk virker fint her. Hvad er det præcis, du ikke kan få til at virke?
Ja, T-zone peelingen kommer på lager igen hos Magasin. Vi krydser også fingre for at det bliver snart 🙂
Jeg kan hverken logge ind eller ligge noget i kurven… Jeg undrer mig over at det ikke virker, for i går var der intet.
Må vel bare vente til Magasin får dem på lager igen 😉
Det er sært! Prøv at skrive til dem, den virker altså
Hej Pudderdåser,
Jeg har købt La Roche-Posay Cicaplast efter at læst jeres artikel – det lød lige som noget for mig! Jeg synes dog desværre at det er svært at lægge makeup ovenpå uden at der kommer striber/plamager/skarpe overgange på huden – særligt min blush er helt anderledes at lægge på. Mon jeg gør noget forkert? Jeg bruger Tromborg Dagcreme, så Circaplast efterfulgt af concealer, mineralpudder og en blush.
Mange hilsner fra en kæmpe pudderdåse-fan!
Hej Mette
Det er ikke et godt alternativ som primer til mineral pudder foundation :-/
Og det du oplever er, at pudderet sidder “fast” i cremen eller dit serum. Så nej, du gør ikke noget forkert overhovedet. Katja taler bare om flydende/cremet foundation 🙂
En primer til pudderprodukter er oftest pudder, og der er ikke så mange at vælge mellem. GOSH har en og Young Blood har en… det er dem jeg umiddelbart kan huske.
Kh. Helene
Hej Mette. Jeg ved ikke hvor godt du husker, siden du spørger om dette, men ja, jeg brugte faktisk Cicaplast og mineralpudder i en periode efter mine behandlinger med Cosmelan. Det, du skal huske på, er, at min hud var voldsomt skallet. Jeg gik altså ikke engang med blush – der var ikke en “normal” makeup situation. Det var en nødssituation. Og under normale omstændigheder ville jeg ikke blande den med en mineralpudder, nej – som Helene skriver 🙂 Det bliver ikke ensartet.
Kh. Katja
Hej!
fungerer cicaplast også under en creme? (renser ikke hud om morgenen) så tænker cicaplast og derefter min RESIST solcreme fra Paulas choice og evt. foundation… vil jo så gerne have min daglige solbeskyttelse på
Jeg er på isotretinotin mod acne, ville cicaplast være et godt valg dertil, måske?
hilsen en fan af jeres side!