Tirsdagstip: Beskyt øjnene mod UV-stråling

29.07.14
Ray-Ban RB3479 Folding Aviator Polarized 001/58
Ray-Ban RB3479 Folding Aviator Polarized 001/58
Her er det min søns Ray-Ban RB3479 Folding Aviator Polarized 001/58.

UV-strålerne skader ikke bare din hud. Øjnene er faktisk mindst ligeså udsatte, og derfor er det naturligvis vigtigt at beskytte øjnene med solbriller, ligesom du (forhåbentlig) beskytter huden med SPF.
Du vælger sandsynligvis solbriller efter moden og efter hvilke stel, som klæder dig, men husker du at tjekke UV-beskyttelsen? Kig efter CE-mærkningen som garanterer 100 procent beskyttelse mod både UVA- og UVB-stråler.

En videnskab
Da jeg satte mig for at undersøge mulighederne, blev det til en hel del læsning om emnet. Blandt andet fandt jeg en meget spændende artikel om forskellige farver glas. Det har som sådan ikke noget med UV-beskyttelsen at gøre, men der er god hjælp at hente, hvis du er i tvivl om hvilke glas og ikke mindst hvilken farve glas, du skal vælge, og hvad der passer til dine behov.
På Optikerforeningens eget site er der masser af råd og vejledning. Også selvom nogle af informationerne om UV-stråling trænger til at blive opdateret…Vi har skrevet om det før, men det er stadig vigtigt at huske solbrillerne!

Rynker i panden
Det er ikke nogen let disciplin at knibe øjnene sammen uden at rynke panden, det er vi i hvert fald rigtig mange, der gør.
Som du kan gætte, er jeg selv en af dem, og derfor er jeg rigtig flink til at gå med solbriller. Lidt mindre flink, nu hvor jeg har fået briller (som selvfølgelig har UV-beskyttelse i glassene), fordi det er noget være bøvl at skifte frem og tilbage…
Af samme grund kører jeg slet ikke bil i øjeblikket, for når jeg sidder bag rettet, så sidder solbrillerne fast på næsen (altså i dagtimerne). Nu har jeg bare ikke lige haft råd til et par solbriller med styrke endnu, så indtil videre er al kørsel om dagen altså indstillet.
Den eller de rynker du får i panden af at knibe øjnene sammen, kan altså forholdsvis nemt undgås ved at få solbriller på, så de klarer arbejdet med at beskytte øjnene.

Børneøjne
Det er ikke småting, jeg har lagt øre til i forbindelse med mit valg af solbriller til mine sønner. Det er ikke fordi jeg har adgang til et hemmeligt skatkammer, er specielt rig, og jeg har desværre heller ingen fjerne velhavende slægtninge. Derimod prioriterer jeg mine børns helbred rigtig højt også deres syn.
De fleste børn synes, at det er virkelig sejt med solbriller og mange forældre køber dem selvfølgelig, også fordi barnet samtidig er glad for Spiderman, eller hvad der nu pryder stellet. Desværre har du ikke en jordisk chance for at tjekke UV-beskyttelsen i glassene, og derfor er det en rigtig god idé at købe solbrillerne hos optikeren. Her kan du være sikker på at finde den bedste kvalitet af glas, og samtidig har du mulighed for at få skiftet glassene i de fleste stel, hvis uheldet er ude, og de er blevet ridset eller på anden både er skadet.
Endnu har vi ikke haft problemer med hverken briller eller glas, så det har været en virkelig god investering. Drengene forstår nemlig udmærket, at solbriller er noget, man passer rigtig godt på. Det hjælper også på det, når man samtidig har fået lov til at vælge de sejeste solbriller selv.

Den vejledende udsalgspris på Ray-Ban RB3479 Folding Aviator Polarized 001/58 er 1675 kroner. Køb dem hos din optiker eller online hos Magasin.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
2 kommentarer
Mie

Altid et vigtigt emne 🙂
Mine øjne er møg-sarte, så jeg husker altid solbrillerne.
Ved du, at man kan købe solbriller til at tage over sine egne briller? Mine nuværende briller kan desværre ikke passe nogen af dem, så har været nødt til at køre solbriller med styrke i, men ellers er det rigtig smart (dog ikke smart på den pæne måde 🙂 )
http://dinsolbrille.dk/shop/fit-over-solbriller-41c1.html

Helene Randløv

Hej Mie
Yep, jeg har overvejet muligheden… men forfængeligheden har ikke helt besluttet sig 😉
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *