Coola Suncare – “økologisk” solcreme

03.07.14
Coola Suncare

Coola Suncare

Årets mest hypede solcreme må være Coola. De såkaldte økologiske solcremer går deres sejrsgang medie for medie, og det er skam også lækre solcremer.

Men skal vi ikke lige en gang for alle få slået en tommetyk pæl gennem myten om økologiske solcremer? For det findes ikke.

Man kan ikke lave økologiske solfiltre. De findes ikke, punktum. Som jeg også skrev sidste år.

Det man derimod kan lave er en “økologisk” solcreme med “70 procent økologisk indhold”. Og når man så læser deklarationen igennem, så viser det sig sjovt nok, at de 70 procent økologiske plantestoffer er alt det andet udenom. De 30 resterende procent er de konventionelle solfiltre.

Og tak for det, for der eksisterer slet ikke godkendte plantebaserede solfiltre derude. Så hvis nogen solgte det, så ville det næppe virke. Jeg skulle i hvert fald ikke nyde noget.

Coola selv illustrerer det da også meget godt på deres hjemmeside:

Coola Sport SPF 50 Unscented Sunscreen Spray

Avobenzone, Octinoxate og Octocrylene er helt almindelige kemiske solfiltre, som vi kender det fra alle andre solcremer.

Og i deres mineralske serie:

Coola Face SPF 30 Cucumbe Matte Finish

Er det titanium dioxid og zinkoxid der er de aktive ingredienser, præcis ligesom i alle andre mineralske solcremer. De har heller aldrig været økologiske. Som indholdsfortegnelserne her så smukt illustrerer, så er det alt det andet udenom solfiltrene, der er økologisk: sheasmør, agurk, hybenkerneolie osv.

Lækre og effektive produkter
Når det så er sagt, så er det generelt nogle virkelig gode produkter. Der er UVA-beskyttelse i dem alle, enten i form af avobenzone eller de mineralske filtre. Man har her den sjældne mulighed for at få fingrene i mineralsk solcreme uden nano-partikler, hvis man skulle have den slags lyster. Konsisterne er generelt behagelige, omend mit kendskab begrænser sig til et fåtal af produkterne.

Solcremerne indeholder nogle lækre planteingredienser med gode antioxidanter og andre plejende egenskaber. Flere af produkterne indeholder for eksempel hybenkerneolie eller acai. Dertil findes der mange parfumefri muligheder. Desværre har parfumefriprodukter baseret på planteekstrakter ofte en tendens til at lugte ret funky og det har dem, jeg har prøvet af Coolas altså også gjort. Så duft lige til den, før du køber.

Hvis du har fået lyst til at se, hvad Coolas solcremer er for noget, så kan jeg bestemt kun anbefale det. Det er en spændende serie. Men hvis jeg skal høre et ord mere om økologisk solcreme…

Her kan du købe det
Solcremerne fra Coola koster mellem 219 og 259 kroner på Greenskin.dk og TheGreenFactory.dk, på sidstnævnte er de netop nu på tilbud.

Har du prøvet Coola? Hvad synes du om produkterne? Kan du anbefale nogen?

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
26 kommentarer
Maria

Hej
Hvilken solcrem til ansigtet skal jeg vælge herfra hvis jeg meget genre vil undgå fedtet og derfor urenhed når jeg bruger solcrem.
Jeg har både prøvet Rudolph Care og beauty pacific uden gode resultater :/
Håber I kan hjælpe:)

Helene Randløv

Hej Marie
Er der nogen speciel grund til at det skal være Coola? Den jeg er vild med er denne her: Coola Sport SPF 50 Unscented Sunscreen Spray, men den bruger jeg aldrig i ansigtet.
Kh. Helene

Stine

Altså jeg elsker den coola ansigtsspray. Og synes den er meget anvendelig, specielt fordi den kan påføres efter make-up. Den kan bruges til lige at opfriske solcremen inden man går ud efter en dag inde på kontoret. Der har man jo ikke lige lyst til at plaske solcreme i hovedet og så starte forfra med pudder etc. Så jeg er fan! 🙂

Helene Randløv

Hej Stine
Vi og især jeg er glad for Coolas produkter, jeg ved ikke hvor du læser noget andet? Udfordringen med en mist er mængden, du skal bruge for at være dækket af den angivne SPF.
Kh. Helene

Josephine palmvig

Jeg er VILD MED COOLA MATTE TINT SPF30, den er sååååå lækker at smøre ud og giver ingen farve, men fjerner bare det hvide skær. (Jeg er ca nc5-10 i Mac makeup, Nars Siberia, og jeg kan bruge den uden problemer selvom den er farvet – den uden tint gør mig til gengæld hvid og dermed lyserød i ansigtet 😆) Katja og Helene, kunne i ikke lade jer inspirere af konsistens og farve og lave en dupe af denne her! Jeres spf er desværre for mørk til mig. Spørgsmål: er Coola matte tint mon silikonebaseret? Jeg kæmper lidt med at finde ud af hvilken foundation jeg kan bruge til den. God dag!

Helene Randløv

Hej Josephine
Vi har naturligvis lanceret det produkt, vi synes bedst om. Det lyder da som om, at Coola er det rigtige for dig. Der er både sheasmør og silikoner i, så det er en fin blanding.
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *