Til skade eller gavn? Scholl Pedi Express elektrisk fodfil vs. Matas Fod- & Hælkur

11.05.14
Matas Fod- og Hælkur og Scholl Pedi Express

Matas Fod- og Hælkur og Scholl Pedi Express

Jeg har ikke tal på, hvor mange gange vi har prædiket at smide fodfilen ud og i stedet bruger en fodcreme med et højt indhold af carbamid. Raspende fodfile giver muligvis et kort øjeblik tilfredsstillelse, men straffen kommer hurtigt, når kroppen danner endnu mere hård hud i stedet for det, du har filet af.

Fodfile stimulerer nemlig dannelsen af endnu mere hård hud. Hvilket enhver fodterapeut, jeg har mødt til dags dato, har bekræftet mig i.

Det var derfor også med angst, jeg så den nye elektriske fodfil Pedi Express fra Scholl. For når man tænker på, hvor meget skade man kan gøre med en fodfil ved håndkraft, så tør jeg ikke tænke på, hvor meget skade en elektrisk fodfil kan gøre.

Jeg har derfor også kun afprøvet den meget få gange. Jeg har brugt lang tid og meget tålmodighed på at komme min hårde hud til livs, og jeg har ikke tænkt mig at ødelægge det hele med sådan et torturinstrument.

Scholl Velvet virker nemlig på samme måde som en almindelig fodfil bare endnu kraftigere. Og ja, den giver umiddelbart en dejlig følelse af glatte fødder. Men som med enhver anden fodfil gør du mere skade end gavn og vil få endnu mere hård hud på sigt, end du startede ud med.

Ny Matas Fod- & Hælkur i pumpe
Jeg sværger derfor (stadig) til at pleje mine fødder med en fodcreme med et meget højt indhold af carbamid. Hvis du smider din fodfil ud og i stedet bruger sådan en, så lover jeg dig, at du med tiden vil få meget færre problemer med hård hud.

Og den slags cremer fåes ikke meget bedre end Matas Fod & Hælkur, som vi har anbefalet mange, mange gange. Og nu kommer den oven i købet i pumpe!

Matas relancerer nemlig lige nu hele deres fodserie i nyt design og med flere ændringer, blandt andet er der endnu flere produkter uden parfume.

Og den bedste nyhed efter min mening er, at den samme gode Fod- & Hælkur kommer i en praktisk pumpe. Den meget klisterede, men meget effektive fodcreme er den mest effektive, jeg kender. Overhovedet. Desværre har den altid være i en meget upraktisk og meget klistret krukke. Det er slut nu, hvor den er kommet i en praktisk pumpe, men dog til samme pris for 50 ml mindre. TAK Matas! Nu er der bestemt ikke længere nogen grund til at have hård hud på fødderne.

Læs mere om, hvordan du undgår hård hud her.

Her kan du købe det
Scholl Pedi Express elektrisk fodfil koster 399 kroner i blandt andet Magasin. Matas Fod & Hælkur koster 59 kroner i Matas, men er jævnligt på tilbud. Den fåes både med og uden parfume. De nye i tuber er i de fleste Matas nu, men er udsolgt pt. online.

Har du også smidt fodfilen væk derhjemme?

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
29 kommentarer
Helle

Åhh jeg så det lige først som en stick og blev elle vild.
Tænk hvis man kunne slippe for fedtede fingrer, så ville jeg bruge fodcreme hver aften!
Jeg bruger Atrac-Tain, der egentlig er til diabetikere, jeg ved ikke om den er værre eller bedre end Matas’, men jeg kan i hvert fald bedre lide konsistensen på den.

henrik

Det kan du fordi de har også lavet en stick med 25 % carbamid til ca 60 kr.
På mandag er der 20 % på alt fodgodt fra matas. 🙂

Katja Moikjær

Der kommer også en stick med samme Carbamid indhold i det nye design 🙂

Helle

Jubiiii jeg må fluks i Matas!

Mette

Læste lige jeres tidligere indlæg også, men kan ikke finde ud af, om du smører det på om morgenen eller om aftenen? Og om du gør det før eller efter skyresvampen?? Og skal det skylles af igen, eller blive sidende på fødderne?? Og blir det ikke mega klisteret i strømperne hvis det blir sidende på?? Lige en masse spørgsmål herfra, men ellers bare tak for jeres gode blog og altid gode råd 😉

Katja Moikjær

Jeg smører den som regel på om aftenen på tørre fødder, da den virkelig er klistret. Så kan den trænge ind, mens jeg sover. Den skal bestemt ikke fjernes og jo – den klistrer 😉 Jeg kan nu også sagtens bruge den om dagen, hvis jeg bare bruger sparsomme mængder

Jeanette

Hvordan bruger I den hælkur?
Jeg har købt den efter I skrev om den, men får den ikke brugt. Alt bliver klistret. Hvor meget bruger man? Tager man strømper på lige bagefter eller går I rundt med klistrede fødder (og opsamler alt på gulvet)?
Sticken lyder som en fin løsning, men man skal jo stadig gå rundt med fedtede fødder bagefter på en eller anden måde..

Katja Moikjær

Jeg bruger den ved sengetid. Når jeg ER kommet i seng. For det er som du siger klistret. Den har en fast plads på mit natbord.

Line

Men hvordan får du den af hænderne. Jeg prøvede at vaske dem med varmt vand og sæbe, men det blev bare værre….. I dag har jeg brugt en pensel.

Katja Moikjær

Det gør jeg ikke. Jeg lader det sidde. Den skal ikke vaskes af – men ja, den ER meget fedtet 🙂

lene

Yes, jeg smed filen efter opfordring fra min farmor, allerede når jeg skulle starte som teenager. Min smøre er klassisk fed salve med bivoks hver aften om vinteren. Bløde pæne fødder når sommeren kommer!
kommer at teste matas når den er på tilbud!

Louise

Hvad med neglelakken på tæerne? Jeg tænker på om den evt ikke vil blive lidt mat/ fjerne noget af overlakkens glans af Fod og hælkuren?

Katja Moikjær

Ikke mere end neglelak på hænderne bliver af håndcreme. Det oplever jeg ikke som noget problem faktisk.

Katrine

Filen er røget ud her – men jeg er ærligt talt ikke særligt god til at få smurt fusserne ind. Og nu nærmer sandaltiden sig, og jeg er ved at få fodkrise… Hvor længe tager det med jeres skuresvampe/creme-kur??

Katja Moikjær

Du kan godt nå det før sommerferien hvis du går i gang nu 🙂

Birgit

Jeg bruger ikke fodfil, men jeg er til gengæld meget begejstret for Cosborgs hælcreme. Jeg har med stor entusiasme anbefalet den til andre. Den klistrer ikke og gør det den skal, nemlig fjerne hård hud og give mig pæne hæle. Den kommer i en tube, og jeg smører den på hver morgen som en fast del af min morgenrutine. Den trænger ind i huden med det samme. Den koster ca. 120 kr. for en tube, der varer hele sommeren.

Eva

Jeg sværger til Origins Reinventing the Heel, som jeg køber igen og igen selv om det er lidt pebret. For mig virker det bedre end Matas og er mindre fedtet. Bruger det om aftenen, lige inden jeg lægger mig til at sove, så jeg ikke skal mere ud at gå. Kan dog også bruges om morgnen lige inden man tager sokker på.

Anette

Hejsa.
Jeg bruger ikke fil, har aldrig brudt mig om det. Men for halvandet år siden prøvede jeg fodskrub og creme fra Bodyshop, den lugter af pebermynte. Det er fantastisk, har aldrig haft så pæne fødder, det kan anbefales:-)

Ann

Årh, hvor jeg dog elsker dette indlæg! Det er så skønt at I lytter til eksperternes råd – det er derfor jeg elsker jeres blog. Ikke endnu en lovsang om at hård hud = skal fjernes med fodfil. Hvis bare flere vidste det, ak ja. (Men ok, så ville vi måske have mindre arbejde!) 🙂
Jeg glæder mig selv til at prøve den nye fod-serie fra Matas, det ser lovende ud og det var ærligt talt på tide med en ‘refresh’ på de striber

Katja Moikjær

Tusind tak Ann 🙂 Ja det var tiltrængt, men også blevet meget vellykket. Er du selv fodterapeut?

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *