Derma og Levevis makeupfjernere – milde ingredienser er ikke alt

21.01.14
Derma og Levevis makeupfjernere

Derma og Levevis makeupfjernere

Milde ingredienser er ikke nødvendigvis ensbetydende med en skånsom makeupfjerner. Hvis den ikke samtidig er effektiv, så vil den bestemt ikke være mild – tværtimod vil den irritere hud og øjne på grund af for meget skrubberi.

Det bugner med 3-i-1 rens, makeupfjernere og hvad de ellers hedder fra de allergivenlige øko-mærker i supermarkederne. Alle har en version, der er astma- og allergimærket og miljømærket.

Og de indeholder ganske rigtigt kun milde og gode ingredienser og ingen parfume. Problemet er bare, at de ikke virker.

Hverken Derma Eco Makeupfjerner eller Levevis 3-i-1 Ansigtsrens kan fjerne min makeup. Og milde renseprodukter er altså ikke længere spor milde, når man skal gnide, skrubbe og hive i både øjne og hud for at få al makeuppen af. Faktisk vil jeg mene, at det er meget hårdere for både hud og øjne. Hvis jeg forsøger at fjerne min almindelige makeup med disse, så ender det med irriteret hud og røde øjne. Ikke på grund af deres ingredienser, men fordi jeg ender med at måtte skrubbe alt, alt for meget.

En makeupfjerner skal fjerne makeup let og uden at man behøver at gnide. Det kan produkter som La Roche-Posay, Garnier og Bioderma. Derma Eco og Levevis kan ikke. De er muligvis brugbare, hvis du går med meget let makeup, men jeg ser bestemt ingen grund til at vælge disse fremfor andre.

Her kan du købe det
Derma Eco Makeupfjerner koster 60 kroner for 190 ml. og kan købes i blandt andet Matas og supermarkeder. Levevis er Dansk Supermarkeds brand, der forhandles i Netto, Bilka og Føtex.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
27 kommentarer
Mette Christensen

Må virkelig melde mig uenig med jer her! Bruger selv Dermas eco make up fjerner og den fjerner alt makeuppen på mig, i hvertfald øjenmakeupen. Øjenskygge, geleyeliner, mascara alt. Jeg har selv ekstremt sarte øjne og den er den eneste jeg har prøvet om ikke svier og irriterer mine øjne. Den bliver altså et genkøb her hver gang.

Marlene Jensen

Prøv i stedet Derma Eco’s rensegel som makeup-fjerner. Jeg har selv ultra-sart hud, som oven i købet også er plaget af nældefeber, og denne er den eneste jeg kan bruge som makeup-fjerner uden at slå ud. Fugt først ansigtet med lidt vand, og påfør lidt rensegel og skum stille og roligt op i ansigtet. Jeg lover dig/jer, at den er mild og samtidig vanvittig effektiv! Alle jeg kender, der har prøvet den efter min anbefaling, bruger den i dag dagligt 🙂

Katja Moikjær

Den har jeg også brugt for en mia. år siden. Den er nemlig supergod!

Kathrine

Ej hvor sjovt, at I slet ikke kan lide Derma: jeg SVÆRGER til Dermas make-up fjerner!! Kun Bioderma synes jeg er lige så god, men det holder min SU ikke altid til… Prioriteringer er the key word på SU 😀
Jeg har “verdens nemmeste hud” (altså ingen frugt-, bumse- eller -problemer generelt), men lidt sarte øjne, og Derma giver ingen problemer! Tværtimod så svier den slet ikke i mine øjne, hvis jeg skulle være så uheldig at få noget i. Til hverdag fjerner den alt øjenmakeup meget hurtigt, men hvis jeg har den helt store vandfaste fest makeup på, så skal der “et par omgange” Derma-fugtede vatrondeller til. Tilgengæld bryder jeg mig SLET ikke om olie make-up fjernere – men sådan er vi jo så forskellige 😉 Blot en lille forsvarstale for Dermas make-up fjerner…

Cecilie

Jeg har brugt Dermas make-up fjerner i mange år og jeg synes at den fungerer fint. Jeg har ingen gener af den og synes at jeg får fjernet alt mascaren. Jeg kan dog ikke bruge Dermas servietter, da de giver mig rød hud om øjnene. Men med vatrondeller er der ingen problemer her 🙂

Katja Moikjær

Det er så super individuelt. Helene og jeg elsker stort set aldrig den samme makeupfjerner 🙂

Semine

Dermas rens fungerer heller ikke for mig… Det samme gælder ‘neutral’s rens og creme-serie, som minder om både levevis og derma.
Til gengæld synes jeg, at dermas ansigtscreme til tør hud, er udemærket, men det er en anden sag.:-P
Det kunne være fedt hvis i lavede et indlæg om renseservietter på et tidspunkt.
Jeg er super dårlig til, at få fjernet make up – og kan se rundt omkring, at der er mange der ligesom jeg, tyer til ansigts-renseservietter som nødløsning…
Men hvilke kan anbefales? Og er de så ubrugelige, at man lige så godt kan lade være?
Jeg har indtil videre prøvet neutral og dermas af – de fjerner det værste, men er ikke noget, at råbe hurra for… Næste gang skal jeg have prøvet no 7. Og ole henriksens udgaver af.:-)

Katja Moikjær

Jeg synes faktisk at Neutrals servietter er supergode. (Det er deres ansigtsrens også – resten af serien er noget skod).
Udover dem så er jeg faktisk stor fan af Clearasils denne model: https://pudderdaaserne.dk/2012/05/29/ny-mild-clearasil-anmeldelse-og-konkurrence/

Camilla

Jeg synes heller ikke den fra Derma er særlig god, men det er en af de eneste jeg kan tåle, men tror vist lige jeg skal have prøvet den fra Garnier 🙂

Katja Moikjær

Gør det – har du prøvet La Roche-Posay og Bioderma ellers?

Kathrine K.

Jeg har nøjagtig samme erfaring som dig! Så ærgerligt – sjovt nok er Bioderma og La Roche Posay også min ultimative favoritter – de virker. Bum.
Nå, jeg kom egentlig for at se, om I havde skrevet noget om Matas’ egne tørshampooer, så jeg må tilbage i søgefeltet 🙂

Katja Moikjær

DET har vi – har du fundet den?
PS. De er gode

Theresa

Først tak for en meget hjælpsom og fantastisk blog.
Tænkte på om I evt. på en tidspunkt kunne lave en anbefaling af nogle dagcremer/ natcremer uden parfume og for dem med sart hud i et godt mærke.
Det kunne i hvert fald være meget hjælpsomt her fra.

Katja Moikjær

Kære Theresa
Jeg har skrevet om rigtig mange. Prøv at søge vores “cremer” kategori igennem. https://pudderdaaserne.dk/category/anmeldelser/ansigtspleje/creme-og-serum/
Kh. Katja

Kian

Hej Pudderdåser
Der er pt 30% rabat på hele Plaisir-serien i Matas og da jeg købte den der serum I har rost fik jeg øje på make up-fjerneren. Har I testet den?
Kian

Helene Randløv

Hej Kian
Jeg har kun prøvet servietterne, og de var okay!
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *