Dagens pleje: Kiehl’s Algae Masque

09.11.13
Kiehl’s Algae Masque

Kiehl’s Algae Masque

Hej, jeg hedder Helene, og jeg er Algae Masquoholiker… Det er ganske vist, jeg er fuldstændig afhængig af denne maske, som bliver smurt i ansigtet, ligeså snart jeg har mulighed for det. Den er simpelthen så rar, og min hud læner sig bare tilbage med hænderne foldet bag nakken og siger Aaahhhh!! Det føles i hvert fald sådan.
I de sidste par måneder har jeg fået tre syrepeelinger, efter den behandling trænger huden til fugt med fugt på, og det kan Algae Masque.

Babyhud
Masken har en lidt funky farve (ja, den er algefarvet), men jeg smører den godt ind, og lader den sidde natten over. Når jeg så vågner om morgenen, har jeg den blødeste og mest veltilpasse babyhud. Huden er så blød, at det er blevet bemærket, når jeg deler knus ud til familie og venner. Det betyder, at jeg de sidste par uger er blevet krydsforhørt om hudpleje, fordi jeg med alt tydelighed har De vises sten. Behandlingerne er selvfølgelig en stor del af forklaringen, men det var aldrig gået uden massiv hjælp fra denne maske (og en vidunderlig gel fra Avène men mere om den i Månedens favoritter).

Hvordan er det nu?
Må en maske godt blive siddende? Ja, det må den godt, når det handler om alt, der er plejende og fugtgivende. Men du ville vel heller aldrig tage en lermaske på i seng?
De fleste fugtmasker er bare ekstra fede cremer, og dem tager huden i hvert fald ikke skade af. Særligt på denne tid af året er det faktisk en rigtig god idé at blive lidt bedre til det med de fede cremer. Det er heller ikke et dårligt tidspunkt at få prioriteret lidt selvforkælelse, så hvis du er til masker, kan du roligt give den gas med alle de fugtende og plejende versioner, du kan finde.
Hvis du føler dig fedtet, kan du jo bare tørre det overskydende af, inden du går i seng. Det er oftest ikke nødvendigt for mig, fordi min hud åbenbart virker som en slags magnet for alt fugt.

Du kan købe Kiehl’s i Magasin og i Magasins Webshop, hvor den koster 245 kroner.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
16 kommentarer
Sacha

Hejsa
Har brugt denne vidundermaske i en del år, men kan se at sen nu er udgået og nærmest umulig at få fat i. Forstår simpelt hen ikke at kiehls bliver ved at lade gode og populære produkter udgå. Først overnight biological peel og nu denne😔 har i kunnet opspore den nogen steder eller er i tilfældigvis stødt på andre masker der kan det samme? Og også uden parfume?😊 mange hilsner Sacha

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *