Mascara med oomph: YSL Mascara Faux Cils Baby Doll

06.10.13
YSL Babydoll Mascara

YSL Babydoll Mascara

YSL laver fantastiske mascara, og den nyeste Baby Doll er ingen undtagelse. Med få strøg giver den dramatiske, fyldige og lange vipper, der er smukt adskilte og uden klumper.

Den gamle Volume Effect Faux Cils Mascara var også en af mine absolutte favorit-mascara, men den er efterhånden blevet overhalet indenom af moderne børster og nye teknologier. YSL’ nye Baby Doll mascara har en plastik-børste i modsætning til den gamle Effect Faux Cils, og resultatet er dramatisk. Det er en suveræn god mascara.

YSL Baby Doll mascara

Man får også lov at betale for den: 250 kroner for en mascara er en slags penge. Men i dette tilfælde får man også virkelig meget for sine sparepenge.

I en verden af sorte mascara er det også værd at fremhæve, at YSL laver Baby Doll i både sort, brun, lilla og blå. YSL laver i øvrigt ofte nogle skønne farvede mascara. Som altid med YSL er også Baby Doll parfumeret.

Her kan du købe det
YSL Baby Doll mascara koster 250 kroner i for eksempel stormagasiner og Matas. Du kan også købe den online i Magasins webshop.

Har du prøvet den? Hvad synes du om den? En del af jer må have prøvet den med den forrige Goodiebox.

 

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

 

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
7 kommentarer
ann

Fåes den også i vandfast?

Katja Moikjær

Nej, men der er en Volume Effect Faux Cils: http://www.yslbeautyus.com/Mascara-Volume-Effet-Faux-Cils-Waterproof/1012YSL,default,pd.html
Jeg vil dog sige, at det der med at lancere end vandfast variant af hver mascara, det er noget tosseri. Vandfaste mascara er grundlæggende formuleret på en helt anden måde, og man kan ikke tage en almindelig mascara og lave den i en vandfast version.
Men man kan lave en helt anden vandfast mascara og putte i samme emballage og give samme navn af hensyn til markedsføringen – hvis du forstår min pointe

Maria

Åh jeg elskede også bare den klassiske, da jeg opdagede den for 7-8 år siden! Jeg droppede den dog igen, da jeg tænkte, at det var helt tosset at smøre øjenvipperne ind i noget, der duftede så kraftigt.
Men nu overvejer jeg alligevel, om jeg skal prøve denne nye version ad. For den gjorde altså jobbet. Virkelig godt.
Ved I noget, om de parfumestoffer den indeholder? Altså i forhold til deres placering på en allergifremkaldende skala, generelt set.

Katja Moikjær

Det er kun almindelig parfume. Det er i det mindste ikke æterisk olie eller særlig allergen – men ja, stadig tosset altså

Lise S

Hej Katja
Wow, den ser virkelig lækker ud.
Det samme gør din øjenskygge på billedet. Den er virkelig laber.
Hvad hedder den?

Amanda

Havde i lang tid brugt en Mac’s False Lashes, som egentlig lagde ret naturligt. Efter to år var den altså brugt op og godt slidt, og havde i lang tid bare lånt af mine veninder. Her i Marts var jeg i Prag, hvor jeg prøvede Baby Doll inde i Sephora. Den var helt fantastisk og jeg måtte bare købe den i lufthavnen på vej hjem.
Det er den mest fantastisk mascara, jeg endnu har prøvet. Jeg føler mig som en superstjerne, når jeg har den på – hvilket burde være den effekt alle mascara skal give. Helt fantastisk! og ALLE pengene værd

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *