Siden Saseline lancerede sin egen hudplejeserie Sasé, har kendisser og bloggere stået i kø for at lovprise den som naturlig og sund. Vi har en anden opfattelse.
På blandt andet instagram har man ved flere lejligheder kunne læse, at serien er uden parfume eller på anden vis skulle være sundere, “for den indeholder jo kun naturlige æteriske olier”. Æteriske olier er absolut lige så allergene som kunstig parfume. Faktisk er naturlige æteriske olier den hyppigste årsag til parfumeallergi – altså hyppigere end de kunstige parfumestoffer.
Produkterne indeholder adskillige æteriske olier fra blandt andet bergamotte, der kan have nogle uheldige effekter. Æterisk olie fra bergamotte kan for eksempel fremme celledød i huden.
Uden parabener – men…
Ja, Sasé er uden parabener. Men konserveringsmidler skal der til, og i for eksempel “Gently Exfoliating Scrub” er der methylisothiazolinone, der er et af de mest allergene konserveringsmidler, vi har. En af de gamle formaldehydspaltere og afgjort ikke naturlig.
Rod i deklarationerne
Samtidig har Saseline ikke styr på sine indholdsdeklarationer. Alle kosmetikprodukter skal laves ud fra de samme strikse regler også kaldet INCI. Dette er vigtigt for at beskytte forbrugerne, så de altid ved præcis, hvad der er i et produkt. Så når der på et Sasé produkt står for eksempel “grapefruit white oil”, som ikke er en korrekt INCI-betegnelse, så kan for eksempel allergikere reelt ikke være sikre på, hvad produktet indeholder.
Samtidig gælder der i EU en regel om at 26 særligt allergene parfumestoffer skal deklareres særskilt, fordi disse parfumestoffer er blandt dem, som folk er hyppigst allergiske overfor. Denne regel overholder Sasé ikke. Indholdet af de 26 særligt allergene parfumestoffer fra de æteriske olier, der er brugt i produktet, er ikke deklareret særskilt.
Ubehagelige konsistenser
De forskellige olier er konsistensmæssigt, som de skal være. Det samme gælder skintonic og masker.
Body Moisturizer er enormt sjasket og klistret på samme tid. Det er en temmelig ubehagelig oplevelse.
Facial Moisturizer har en bedre konsistens. Den er mere rig og forsvinder hurtigere ind i huden, men har en frygtelig lugt af citrus og metal på samme tid.
Lip Balm indeholder kinesisk blomsterpeber for en plumbing effekt, som den opnår ved at skabe en lokalirriterende effekt – ligesom alle andre lip plumbers. Den er alt for voldsom til vores læber – desværre for konsistensen er ellers god. Tror vi nok, for vi kan ikke holde ud at have den på på grund af mængden af peber.
Gently Exfoliating Facial Scrub er det produkt med den lækreste konsistens. Det er en behagelig ansigtsscrub med blide korn. Kornene er mikroplastik for dem af jer, der går op i det.
Der er også gode ingredienser i Sasé produkterne, men ikke nogen, der efter vores mening opvejer problemerne.
Indpakningen halter
Det kan godt være, det ser lækkert ud med glas og metallåg, men det smadrer. Ud af 8 produkter, har fem overlevet på mit badeværelse uden at gå i stykker. Og de resterende ser temmelig slidte ud allerede.
Samtidig har vi det sædvanlige problem med krukker, og når man lægger vægt på antioxidant-rige ingredienser som for eksempel sheasmør, så er krukker en skidt idé.
Hvis man er fan af kropsolie med æterisk olie i, så kan Body Oil være en velduftende oplevelse.
Der er ikke andre produkter i serien, vi vil anbefale.
Her kan du købe det
Produkterne fra Sasé koster mellem 99 og 249 og kan købes i Magasin og online på saseline.com eller i Magasins webshop.
I er sgu dejlige!
Det er I også <3
Tak for en ærlig anmeldelse! Jeg havde overvejet at prøve Sasé produkterne (hvilket nu er dropper..) eller rudolph care. Kunne i ‘anmelde’ disse produkter også, eller har i nogle erfaringer med dem? Rudolph Care har der også været så meget god snak om, men det er jo kun her vi får den ærlige mening! 🙂
Hej LJ
Der ligger flere anmeldelser af Rudolph produkter her på bloggen allerede, men de er selvfølgelig lidt ældre, så du skal i gang med søgefunktionen :-*
Kh. Helene
Elsker jeres ærlighed! Tak fordi I gør os klogere!
Tak…..Anytime Baysen <3
Lækkert med noget ærlig snak!
Kunne man efterspørge en anmeldelse af Jim Lyngvilds Raunsborg? Det er jo lige før den bliver gjort ‘sygdomshelbredende’ så det vil jeg virkelig gerne høre noget mere om! 🙂
Hej Maria
Yep, den er på vej! Har du tilfældigvis et link… Det lyder da spændende 😉 hvis den kan noget…
Kh. Helene
Jim Lyngvilds facebookside svømmer med beskeder til ham, samt trustpilot roser den i voldsomme vendinger. Det er dog primært håndcremen der får helt fantastiske anmeldelser, ser også lidt på dag og natcreme, men ikke så meget endnu 🙂 (de er også væsentligt dyrere end håndcremen!)
Tak for endnu en ærlig anmeldelse!
Selvtak Mille
Hvor jeg dog elsker jeres anmeldelser! Ikke fordi jeg går i overvejelser om at købe så meget af alt det i får anmeldt endda, men fordi jeg sætter pris på ærlig snak uden dikkedarer, der også har hold i videnskaben og ikke kun bunder i uh-nyt-hype-hype-hype-alle-kan-lide-monkey-say-monkey-do-pladder. Looove U:*
Tak Else <3
Hvor er I skarpe, tak 🙂
Tak 🙂
Jeg har læst jeres anmeldelse af sasé’s produkter og er som altid, uanset karakteren af kritik, taknemmelig for, at så mange udviser interesse for vores produkter. Vi er altid åbne for konstruktiv kritik og bruger det til stor inspiration i videreudvikling af de nuværende produkter og i udviklingen af nye produkter til serien. Jeg vil rigtig gerne lige svare på nogle af de punkter, I tager op i jeres anmeldelse.
Alle produkterne er ganske rigtigt uden parabener, så for at sikre en vis holdbarhed og undgå bakterieophobninger i den tid, produkterne er i brug, er det nødvendigt at tilsætte konserveringsmiddel. Det nævnte konserveringsmiddel er godkendt af EU og glimrer ved at være effektivt selv ved ganske små mængder. Produkterne er kun tilsat præcis den nødvendige mængde. Det er værd at nævne, at det er det mest anvendte af slagsen hos de fleste verdensomspændende virksomheder indenfor hudplejeindustrien.
Vi er allerede opmærksomme på, at der i tilfældet med “grapefruit white seed oil” er divergenser mellem EU og Asien, hvor vores produktion ligger mht. INCI. Vores produktudviklere er i gang med at færdiggøre korrekt materiale, som er i overensstemmelse med dansk lovgivning. Dette vil naturligvis være tilgængeligt på webshoppen, så snart det er udarbejdet. Vi beklager dybt, hvis enkelte forbrugere har følt sig villedt.
Gældende for alle naturlige ingredienser er det, at der er fordele og ulemper ved dem. Den “klistrede” fornemmelse, I f.eks. beskriver ved brug af vores bodylotion, er det svært helt at undgå pga indholdet af risklid, til gengæld har vi personligt fundet risklidens effekt så mærkbar, at vi ikke ville undlade den. Det er selvfølgelig en smagssag.
Og gældende overordnet for valget af naturlige, aktive ingredienser er, at vi er af den overbevisning, at de er langt bedre at anvende end de syntetiske.
Langt størstedelen af æteriske olier er sikre og uden bivirkninger, når de anvendes korrekt. Der er taget højde for både dosering, renheden af de anvendte produkter og påføringsmetoderne.
Det er korrekt at de 26 særligt allergene parfumestoffer i nogen tilfælde skal deklareres særskilt, men det gør sig kun gældende som påkrav, såfremt mængden overstiger de af EU vedtagne grænseværdier.
Vi har gennem de sidste to års tests ikke selv været ude for, at en enste flaske er smadret og har heller ikke fået en eneste reklamation herom. Hvis vi i fremtiden skulle få henvendelser om smadrede flasker, som I beskriver det, vil det selvfølgelig blive taget alvorligt og behandlet efter gældende regler for reklamationsret. De olieholdige produkter i serien vil med tiden opløse den trykte skrift på flaskerne, dette har vi ikke kunne undgå på trods af mange forsøg. I den nye produktion har vi pakket de olieholdige produkter således, at pumpen ligger adskilt fra flasken som vi har udstyret med et skruelåg. Ved dette tiltag håber vi at komme udenom evt. lækage, der bevirker, at flasken bliver olieret og den trykte tekst dermed opløst.
Men vi er faktisk enormt stolte af at kunne præsentere et så, synes vi selv, eksklusivt look til priser, alle kan være med på. Ligesom med eksemplet med riskliden er der tale om en konstant opvejning af fordele og ulemper. Et af vores mål er at vække alle sanser, og vi har lagt vægt på at kunne tilbyde en æstetisk lækker serie samtidig med at holde priserne på det niveau, de ligger på nu.
Jeg håber at I, selvom vi ikke har ramt jeres smag med alle produkterne i serien, fortsat vil have lyst til at teste vores produkter i takt med, at sortimentet bliver udvidet. Og jeg håber selvfølgelig, at I næste gang vil få en mere positiv oplevelse.
De bedste hilsner
Saseline
Jeg har også kun haft positive oplevelser med dine produkter! Men ja det er vel en smagssag 🙂
Jeg bruger både facial moisturizer og night oil med stor succes! Jeg har en sensitiv kombineret hud med tendens til cystisk akne. Har prøvet alt-apoteker ting, helt “rene” ting, ingenting, og Kiehls. Uden gode resultater. Min hud er nu, efter nogle ugers brug af sasé produkter, faldet mere til ro og det småknoppede er ved at Være næsten væk fra panden og kinder. Ja man kan som en pige med kombineret hud, være rædselsslagen for at produkter fedter og indeholder olie- men har indset nu at det er bedre for min hud at få olie på om natten OG som serum om dagen, især nu hvor vejret bliver koldt og luften tør.
jeg synes I tøser på Puddersukker er skide gode, men det er synd at der bliver plukket og generaliseret så meget på forskellige produkter. Alle er forskellige, og alle reagerer forskelligt på ingredienser. Jeg synes at I skulle tage et kig på alle de “rene” produkter, som SLET ikke indeholder noget “fyfy” i forhold til visse lister og folks PERSONLIGE holdninger 😉 de “rene” produktet skal jo holdes sammen af NOGET…hvilket kan være en ingrediens som ligger en tynd plastikagtig film på éns hud..og så landet de det “gennemfugtet hud på 4 dage” 🙂 dejligt med råd fra dermatologer og apotekere med speciale i allergi..NOT! Jeg er pisse glad for mine Sasé produkter og mener bestemt ikke at det er hendes kendisfaktor som skal sælge produkterne. De virker for den hudtype der beskrives bag på emballagen og hun ville da ikke sætte sit omdømme på spidsen ved at lave et skodprodukt uden omtanke.hilsen hende som i flere år har arbejdet for et kosmetikmærke, hvor firmaet krævede vi kunne ingredienserne udenad på 150 produkter, og kunne argumentere for sammensætningen og samspillet af indholdet.
ps:alt behøver ikke at dufte af hubbabubba for at være appellerende, eller stinke af sterilt hospitals sengetøj for at være frit for at være rent i sit indhold.
Hej Natasja
Det er da fantastisk, at du har fundet noget, som virker for dig!
Hvordan vi “plukker og generaliserer” har jeg svært ved at se. Og jeg vil hellere end gerne kigge på de produkter, som er “rene” og uden “fyfy”, men du må nævne nogen, for jeg aner ikke, hvilke produkter du taler om, du må også fortælle, hvad der er henholdsvis rent og fyfy for dig 🙂
Nu har du jo helt ret med hensyn til kendisfaktoren, Sasé samarbejder nemlig ikke længere med Saseline 😉
Det lyder som grundig og spændende træning, du har fået i dit gamle job!
i forhold til duften, forstår jeg ikke din kommentar… Jeg vil i hvert fald foretrække, at mine produkter hverken lugter af Hubbabubba eller hospitalssengetøj.
Kh. Helene
Tak for svar Helene 🙂
mht hvad jeg mente med duften i Sasé’s produkter, så skrev I selv i jeres beskrivelse af produktet, at den lugtede som en blanding af citrus og metal. Alt er relativt og alle har forskellige næser. Ville ønske I tog mere forbehold for JERES kendisfaktor, i de reviews I laver.For man kan tydeligt se i nogle læsernes kommentarer, at de allerede afskriver produktet i kommentarfeltet. Uden at have prøvet det.
Og mht “fy fy” ingredienser: så fastslog I jo selv i jeres reviews hvad I mener er ” fy fy”. Men alt er jo relativt. ..
Glæder mig forresten til at prøve jeres EGEN hudpleje serie 🙂 helt uden at tænke på kendisfaktor og emballage.
Hej Natasja
Det er klart, at vi forsøger at beskrive duften, som VI oplever den, vi kan jo ikke dufte til tingene med andres næser 😛
Det er sjovt, du nævner vores kendisfaktor, mange af vores læsere har fundet os, ved at søge på allergi og ingredienser i det hele taget, og derfor er det vigtigt for os at formidle, hvilke problematiske indholdsstoffer der er i diverse produkter. Et hurtigt blik ned over kommentarfeltet fortæller mig, at det er nogle af vores trofaste læsere, som har kommenteret. De læser med her på bloggen, fordi de værdsætter det arbejde, vi lægger i at læse INCI og diverse videnskabelige undersøgelser igennem, for at få fakta på bordet.
Jeg forstår udmærket, at netop denne anmeldelse både virker snobbet og fordømmende. Det kan jeg forsikre dig, at den ikke er. I tre måneder forsøgte jeg at komme i forbindelse med Sasé for at få svar på mine spørgsmål OG ikke mindst give dem chancen for rent faktisk at få ændret de ting, som ikke stemmer overens med den danske lovgivning. Det lykkedes imidlertid ikke, og efter en del forespørgsler fra læsere skrev vi dette indlæg.
Jeg bad om DIN vurdering af “fyfy”, da vores holdning til ingredienser her på bloggen ganske ofte er i strid med andres… I øvrigt bliver stort set alle serier og mærker behandlet på samme måde. Ja, vi har bestemt vores favoritter, men der er ingen, der bliver glorificeret med mindre de fortjener det ja eller omvendt for den sags skyld.
Tak, fordi du har lyst til at prøve vores produkter, du skal dog være opmærksom på at netop “problemhud” kan reagere en del (på T-zone Peeling) i starten, men det kan du læse meget mere om i kommentarfeltet under diverse produkter 🙂
Kh. Helene
I bruger silikoner i jeres produkter blandt andet dimethicone. Det er godkendt til kosmetisk brug- ligesom æterisk olier. Nogle hudtyper kan dog ikke tåle de silikoner i jeres produkter, pga den hinde det lægger på huden. Den åbne molekyle struktur siges at lade plejende ingredienser passere igennem.. men spærrer samtidigt for at huden taber dem igen.sjovt nok..Jeg og mange andre kan ikke tåle silikoner i produkter til huden og får en lukket overflade på huden og en som ikke renser ordentlig ud pga af det.resultatet er en knoppet hud som føles som om den ikke ånde, sjovt nok. Nå ja:Fun fact- dimethicone bruges også til overflade behandling af regntøj og til at smøre stemplerne i visse motorer 😉 så jeg vil hellere have glat og let fedtet hud af naturlige olier, end med et overflade produkt. Kan godt være dimethicone ikke giver allergi rent kemisk, men mekanisk gør det lige så meget skade for en hud over tid. Så nej tak til at bruge jeres produkter alligevel! Jeg tror faktisk jeg vil skrive om de produkter på blog og Facebook. Og være meget objektiv og samtidigt HELT personlig i min mening om indholdet.Ligesom I gør 🙂
Hej Natasja
Ja, der er dimethicone i, som du ved, gør det ofte noget godt for konsistensen, og den er vigtig for os. Det er ærgerligt, at det ikke gør noget godt for dig og din hud. Heldigvis er du klar over det, så du kan vælge det fra.
Du skal være velkommen til at skrive om vores produkter, vi kan sagtens stå inde for dem 🙂
Kh. Helene
I er SÅ cool og ærlige, altid. Det er en fornøjelse at læse jeres blog 🙂
Tak Anette 🙂
Tak for det! <3 Jeg har netop haft en prøve på Body Moisturizer med i London, og jeg brugte den, før jeg læste indlægget her. Synes den var underlig..
Vi er helt enige 🙂