Le Blush Crème de Chanel

Le Blush Crème de Chanel
05.09.13

Le Blush Crème de Chanel Le Blush Crème de Chanel Le Blush Crème de Chanel

Le Blush Crème de Chanel er mere end blot en cremeblush. Men hvad det så er, er ikke sådan lige at beskrive med ord. I æsken er blushen hård, men når man rører ved den, bliver den til en silkeagtig creme, der igen transformeres til en mat blush på kinderne.

Og den er fuldkommen fantastisk. Jeg har aldrig prøvet en cremeblush som den, og jeg har prøvet en del.

Le Blush Crème de Chanel er blevet lanceret med Chanels efterårskollektion Collection Superstition, men de nye blushes bliver heldigvis som en del af den faste kollektion. Der er seks farver, hvoraf kun en, Fantastic, er en limited farve. De øvrige fem farver bliver i Chanels faste sortiment. Udover de fire farver her på billedet, drejer det sig om Revelation, som jeg ikke har prøvet.

Hver eneste af farverne er fine, men det er konsistensen, der er out of this world. Den er ulig noget andet, jeg har haft mellem fingrene, og enhver makeup-fan må som minimum unde sig selv en tur forbi en Chanel-tester og røre ved den.

Le Blush Crème de Chanel Swatches

Fra venstre mod højre er det:

65 Affinité
64 Inspiration
62 Présage
61 Destiny

Jeg har prøvet at bruge dem med både pensel, svamp eller fingrene. Alle måder fungerer.

Uden glimmer eller perlemor
Atypisk for Chanel-blushes så er de fire farver, jeg har prøvet, uden glimmer eller perlemor, og det gør dem endnu mere fantastiske. Den sidste permanente farve Revelation, som jeg ikke har, er med guldshimmer i.

Prisen er 275 kroner stykket, hvilket er samme pris som Chanels Joues Contrastes og billigere end Tweed Effect blushene og de typiske limited edition blushes. For mange kan det være mange penge for en blush, men Chanel kunne sagtens have sat prisen højere, end de har gjort her, og man får virkelig meget for sine penge. Det er også et produkt, som holder længe.

Her kan du købe det
Le Blush Créme de Chanel er kommet i butikkerne i august og kan købes i stormagasiner og udvalgte Matas.

 

 

 

 

 

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
17 kommentarer
Anne S.

Det er meget fristende. Er ellers mest til Nars blushed. Er de meget bedre/anderledes end Nars cream blushes?

Katja Moikjær

Ja. NARS’ creme blush er en almindelig cremet blush – men en rigtig god en af slagsen. De ligner overhovedet ikke hinanden.

Anne S.

Ok, jeg må vist prøve dem en dag, så jeg kan mærke forskellen 🙂

Googleren

Aij. Havde lige besluttet at købe nars deep throat. Hvilken af disse minder mest om den.

Katja Moikjær

Absolut ingen. Deep Throat er en pudderblush i en pink-fersken med shimmer. Den ligner slet ikke nogle af disse.

Evelina

Gillade inspiration 🙂 riktigt fina allihop dock 🙂

Katja Moikjær

Tak 🙂 De er mindst lige så fine i virkeligheden

Sara

Jeg tænker måske at revelation er den som minder mest om deep throat ? 🙂

Trine

Åhh, dem skal jeg bare prøve.. no matter what!

Katja Moikjær

Jaaaa, de er SÅ fine

Astrid

Lige købt en i farven rélélation – hold nu op den er fantastisk!! Kan godt forstå, at du er begejstret 😀 kan kun anbefalde den! Synes den er alle pengene være 😀

Katja Moikjær

Jaaaaaaaaa!

Pink purchases | Mode Med Mere

[…] med, og pigmenteringen er fantastisk! Jeg kan anbefale jer at læse Pudderdåsernes anmeldelse HER. Denne blush er i sandhed et must for enhver cremeblush-afficionado – jeg ved, I er derude […]

Line R

Dem må jeg bare prøve! Mon Destiny vil kunne bruges som bronzer eller er nuancen helt forkert? (Jeg er en NW 20 hos MAC)

Ditte

Muligvis det mest tåbelige spørgsmål, men vil det fungere med denne creme blush når jeg bruger mineralpudder som foundation? Vil jo helst ikke tvære det pudder jeg kommer på kinderne af ved at komme blushen på 🙂

Katja Moikjær

Det gør det netop med denne – som den eneste cremeblush, jeg kender.
Men som hovedregel vil jeg bruge pudderblush på pudderfoundation

le blush crème de chanel | agtigt.

[…] vil helt klart anbefale jer at læse Pudderdåsernes anmeldelse af den her, de har meget mere tjek på at skrive om den slags end jeg har. Jeg skriver bare lige subjektivt, […]

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *