Plaisir – middelmådig luksus

11.06.13
Plaisir

Plaisir

Det føles som meget, meget lang siden, at Matas har lanceret ansigtsprodukt, der har fået mig til at lette på øjenbrynene. Lige så stærke, den danske mastodont-kæde er på kropspleje og basisvarer, lige så uinteressante har deres egne ansigtsprodukter været i mange år. Plaisir er desværre ingen undtagelse.

Plaisir er ifølge Matas selv deres luksusserie med aktiv og målrettet pleje. Hvis det passer, så læser Matas nogle andre videnskabelige tidsskrifter end jeg.

For ja, der er antioxidanter i de gule krukker, bevares. Både fra blandt andet A-vitamin, E-vitamin og Q10. Men for det første så er der lige problemet med antioxidanter i krukker, og for det andet, så forventer jeg efterhånden mere af Matas. Du kan få langt mere avancerede produkter fra andre billige mærker i selvsamme Matas-butikker, men Matas mangler i den grad en egen ansigtsserie, der følger med.

Plaisir bryster sig for eksempel af Q10, hvor Nivea netop har droppet deres gamle Q10 serie og lanceret en helt ny antiage-serie, fordi som Nivea selv siger, så var den gamle Q10 serie forældet. Forstå mig ret, der er absolut intet galt med de ingredienser Matas har valgt at bruge. Det er gode plejende ingredienser, og der er sikkert et stort og købedygtigt marked derude til kagecreme-lignende cremer i gule krukker med gulvrand – men det er ikke mig.

3in1 cleanser
Plaisirs 3in1 cleanser kan godt bruges til at rense huden let, men er ikke effektiv nok til at fjerne for eksempel vandfast makeup eller foundation med, desværre. Du kan godt bruge den, hvis du ikke har for meget makeup på, men jeg har svært ved at se, hvorfor man skulle vælge denne fremfor de mange andre produkter, der findes derude, som kan fjerne selv vandfast mascara.

Exfoliating Face Scrub
Plaisirs ansigtsskrub kan jeg derimod virkelig godt lide. Plastikkornene har en superstørrelse, som ikke føles for hårde ved huden. Det er en god og behagelig scrub.

Her kan du købe det
Plaisirs produkter koster mellem 50 og 150 kroner og kan kun købes i Matas og på Matas.dk.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
22 kommentarer
Tonny

test fra Tonny aka Gud

B

Nu du selv nævner det: kan du så anbefale nogle renseprodukter til vandfast mascara?
//B (en trofast læser)

SH

Jeg har længe overvejet at prøve den bioderma i linker til efter at have læst jeres anbefalinger, som jeg i øvrigt følger meget nøje!
Men jeg kan se at den er til normal-tør hud. Jeg har nok nærmere kombineret hud, tør ved øjnene og fedtet i resten af ansigtet, men kan man stadig bruge den? Kan nemlig se at de har nogle andre anbefalet til andre hudtyper, eller er det mindre vigtigt når det gælder renseprodukter?

Pudderdåse Katja

Du skal endelig prøve den alligevel. Det gør ingen forskel.

B

Tak for svar. Jeg har længe spekuleret over hvad det egentlig var Bioderma kunne (ja jeg har så ikke lige googlet det, så havde jeg nok fundet ud af det) og der kom svaret. Det er planen at bestille fra Escentual alligevel, da min stakkels allergi-ramte (atopiker) skal have nogle sager derfra.
//B

Pudderdåse Katja

Så må du endelig prøve den. Jeg har faktisk aldrig brugt andet fra det mærke 😀

Pernille

Jeg bruger to Plaisir-produkter, selvom jeg kun er 20 år, og her af årsagen:
Jeg har rigtig sart med fedtet hud, så jeg bruger normalt den type cremer til ansigtet, men i sommerheden, hvor min hud udsættes for sol (og der er jo aldrig SPF i de dér acne-cremer), bruger jeg deres alm. dagcreme med SPF 15.
Udover det elsker jeg deres 50+ øjencreme. Jeg har tendens til astma-eksem omkring øjnene, blandt andet, og ledte faktisk efter en billig øjencreme med de rigtige ingredienser (ikke fordi jeg skal bruge anti-age, men fordi alle de genopbyggende ingredienser er gode for min hud).
Så hvis du har eksem eller meget tør hud om øjnene, så gå efter Plaisir øjencreme 50+ i lilla krukke!

Pudderdåse Katja

Det kunne jeg virkelig godt bruge, men jeg er så udsat for øjenbetændelse, at jeg ikke tør bruge øjencreme i krukke. Måske jeg skulle prøve alligevel og så skifte den ud hurtigt.

henrik boysen

Den lyserøde nat creme fra matas indeholder faktisk rigtig mange gode ting. Bruger den en gang i mellem om natten hvis huden er lidt tør 😀

henrik boysen

Bruges normalt ikke creme da min hud er i den fedtet ende

Pudderdåse Katja

Ja. Men…. Jeg synes de skal komme lidt frem i skoene på det punkt! Granatæble serien er også fantastisk.

henrik Boysen

Jeg er helt enig:)
Og så ville det være dejligt hvis de tog lidt ansvar og ikke forvirrede os med alle de produkter, de skulle gøre tingene lidt mere simple. Droppe øjencremen, droppe krukkerne, lave skintonic uden alkohol. jeg kunne blive ved, men du ved hvad jeg mener 🙂 Men det handler jo om penge og så længe folk tror på at dyre produkter er lig med bedre kvalitet, og den magiske ingrediens der kan klare alle problemer, ja så kommer vi nok ikke så meget længere. Men det er da godt at nogle af os kender sandheden 🙂

Chanie

Har kun prøvet deres bodyscrub, den var udemærket 🙂

Pudderdåse Katja

Jeg synes virkelig også den ansigtsscrub er god

Camilla S. Andersen

Hvis 3-1 ik er produktet, der fungerer, hvilken rens ville du/I så anbefale til rimelige penge? 🙂

Pudderdåse Katja

Jeg bruger Bioderma, som man desværre ikke kan købe herhjemme. Jeg KAN ikke finde noget i Danmark, jeg kan lide. Men man kan købe det online, fx. flere steder her: https://pudderdaaserne.dk/2013/04/07/vores-yndlings-skonheds-webshops/

henrik boysen

Hej katja som du ved er jeg helt enig i din artikel, og det kan også være matas selv er klar over den er gal. De har nemlig lige lanceret et nyt serum, og jeg må sige jeg er overrasket over ingredienslisten. Serumet indeholder både peptide, ceramide 3, vitamin E plus 3 forskellige slags hyaluronsyre. ( din ynglings ingrediens 🙂 ). Udover det er produktet fri for parfume samt pakket lys og lufttæt, det bliver bare ikke meget bedre for en 100 kr. rigtig god dag 🙂
M.V.H theangrybeautynerd

Sasha

Jeg ved det er et gammelt indlæg, men har i sidenhen prøvet deres cleansing Oil? Jeg leder efter en god renseolie til min fedtede-tørre-sarte-urene hud, og synes det er svært rigtigt at finde noget, men denne er billig og nemt tilgængelig. Men kan ikke rigtig finde nogle anmeldelser af den, så tænkte jeg lige ville høre om i eller nogle læsere eventuelt har prøvet den 🙂

Katja Moikjær

Ja. Det er “bare” abrikoskerneolie. Den virker lige så godt som enhver anden olie til at opløse primært vandfast makeup med. Men det er bare olie. Der er ikke andet i.

T

Sorry, jeg ved det er et gammelt indlæg. Vil egentlig bare høre, hvad I synes om Plaisirs ‘Face Oil’?

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *