Så har Escentual.com igen taget 1/3 af priserne på de franske apotekermærker. I forhold til de danske priser betyder det, at de ligger cirka 50 % under.
Exomega fedtcreme koster for eksempel kun 7,87 pund. Det er under halvdelen af den danske normalpris på 180 kroner. Du kan også få 400 ml. pumpen til 15 pund. CleananceK fra Avène koster under 8 pund, altså cirka 70-75 kroner.
De mærker, der er på tilbud, er:
- A-Derma
- Vichy
- Avène
- La Roche-Posay
- Klorane
- Caudalie
- Nuxe
- René Furterer
- Pierre Fabre
Vær opmærksom på at enkelte varer ikke kan sendes til Danmark med standard fragt på grund af regler om farligt gods. Dette gælder blandt andet tørshampoo. Du kan dog købe det med ekspress fragt, men så bliver fragtprisen en noget anden.
Her kan du købe det
Tilbuddene gælder resten af marts på Escentuals webshop.
Fragt koster 2,95 pund så længe pakken er under 2 kilo. Hvilket man dog hurtigt når op på med indkøb af 400 ml. fedtcreme… Jeg taler af erfaring.
Jeg er stadig ret godt fyldt op siden sidste gang, de kørte med samme tilbud. Men Epitheliale er selvfølgelig på lager… Og det er tid til at købe solcreme nu, dette er en god lejlighed. Det er svært at holde styr på den engelske vs. dansk/franske navne, men jeg tror dette er den virkelig gode ansigtssolcreme fra Vichy, der nærmest smelter ind i huden. Er der mon nogen, der ved det med sikkerhed?
Desværre kan jeg ikke finde A-Dermas læbepomade. Den kunne jeg ellers godt bruge en 5-10 stykker af.
Skal I have noget?
Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.
Kommer varene fra escentual med post.dk eller med en fragtmand (gls, dhl…)? Vil nemlig gerne lige finde ud af om jeg kan få leveret til døgnposten
Så vidt jeg husker er det post, men nu kommer jeg faktisk i tvivl?
Måske er der nogle af jer andre der har handlet der før der ved det?
Tak for tippet! Priserne er endnu billigere end vi apoteksansatte kan købe i vores personaleshop, så jeg fik lige købt en komplet solserie fra La Roche-Posay og Vichy til vores sommerferie på Kreta i maj. Jeg glæder mig til at ligge på den dobbelt solseng med god samvittighed 😉
Åh, bare det var mig. Send nogle varme hilsener hjem til os andre der fra solsengen.
Min datters ADerma exomega creme er ved at være tom, men heldigvis går vi en årstid i møde hvor vi ikke har brug for den. Så jeg skal ihvertfald have skrevet mig op til newsletter derfra så jeg kan købe ind til efteråret :-p Og Avené Clearance K har jeg lige købt på apoteket (blev utålmodig og orkede ikke at lede) men den tror jeg at jeg vil købe en mere af nu hvor den er på tilbud, for jeg kan mærkepå mig selv at jeg sparrer på den fordi den er lidt pebret – men til halv pris er den jo ikke så pebret længere :-p
Solcreme har jeg aldrig gidet :-/ Men nu hvor min hud begynder at blive gammel er det pludselig oget jeg går op i, så det snupper jeg nok også med 😉
DET er da på tide. Kan du så komme i gang med solcreme, dame!
Hej Katja!
Tak for tippet!
Jeg har ledt lidt rundt, og jeg er faktisk ikke sikker på, at den gode ansigtscreme på tilbud her: (http://www.escentual.com/vichy/face/vichysuncare10_001/?source=aw&awc=2991_1362822119_7020e1fba1110dcf617879053181bcf1) er den samme, som du linker til som fredagsfavorit her: https://pudderdaaserne.dk/2013/03/08/fredagsfavorit-vichy-capital-soleil-spf50-mattifying-face-fluid-dry-touch/
Hvis du kigger på Vichy’s danske hjemmeside, tror jeg, at denne modsvarer din fredagsfavorit: http://www.vichy.dk/solbeskyttelse/matterende-dry-touch-ansigtssolcreme-spf50-capital-soleil/p3807.aspx, hvorimod denne modsvarer den, der kan købes fra Escentual.com: http://www.vichy.dk/solbeskyttelse/fugtgivende-ansigtssolcreme-spf50-capital-soleil/p3808.aspx .
Bemærk også forskellen med 50 vs. 50+. Er ikke sikker, men måske andre kan bidrage til at løse det – ganske betydningsfulde;-) – mysterium?
Bedste hilsner fra
Susanne
Ja, du har helt ret! Tusind tak.
Jeg stod faktisk og mærkede på dem i går. Den der hedder noget med Velvet Touch er anderledes og ikke mat på samme måde. Men ikke desto mindre ret fantastisk. De kan noget med konsistenser.
Hej igen!
Til gengæld er din fredagsfavorit helt sikker denne: http://www.apo-rot.de/index_details.html?_filterartnr=9629403&_menuid=_brand_41&_nav=_brand_41&_random=-1370953465
Bedste hilsner
Susanne
Jep!
Juhuu de havde min yndlings ansigtsvask, som ikke er at finde på de danske apotekerhylder længere. Havde ellers besluttet jeg ikke skulle købe noget denne gang, men den var jeg nødt til lige at have en af.
Jeg synes ikke, at jeg kan finde Exomega fedtcremen eller den med 400 ml. og pumpe. 🙁
Så er den måske udsolgt?
Jeg overvejer lidt om jeg ikke skulle prøve den nye BB creme fra la Roche Posay: http://www.escentual.com/la-roche-posay/larocheposay116/
Jeg har bare ikke fundet den på et live-apotek, så jeg kan tjekke de farver, som den fås i – light eller medium. Har Pudderdåserne prøvet cremen og kan gi’ farvetip – eller måske en læser? Tak 🙂
Vi har ikke prøvet den desværre, jeg håber måske en læser kan hjælpe
Er det en kampagne, som de kun kører nu eller er det faste priser?
Det er en kampagne. Men vi har set den et par gange.
Hvordan ligger de faste priser i forhold til de kampagnepriser de har nu?
Der står før-priser på alle produkter på hjemmesiden. Det er de priser, de koster normalt. De er ca 25-30 procent højere.
Nå men det var da heller ikke særlig pinligt at jeg ikke selv havde opdaget det! 😉
Det er øjnene man først bliver blindt på :-p
Suk, har læst og læst og forsøger at finde ud af, hvilke nye produkter jeg kan have glæde af.
Avene Cleance K, Epitheliale og så en eller anden fugtgivende creme til ansigtet (klassisk kombineret hud, sart og med få små udbrød, 23 år), har jeg fået skrevet på listen, men tænkte jeg gerne lige vil få et par prøver før jeg investerer… Apoteket åbner bare først, fra påsken, efter hjemmesidens fantastiske prisnedsættelser 🙁 øv, what to do!!