Hvor vi dog savner foråret her på bloggen. Det gik for alvor op for mig i dag, hvor jeg endte med at blive i sengen og først blev jaget ud af to søde og meget krammende drenge. I dag var bare en af de dage, hvor kroppen nægtede at samarbejde.
Siden juli har jeg arbejdet hårdt på at blive mine uhensigtsmæssige bevægelser og deraf spændinger kvit. Men en af de glatte dage i slutningen af januar faldt jeg og det tager både irriterende lang tid og en væsentlig mængde tålmodighed at komme på benene igen.
Dagene bliver lysere
Tålmodighed med andre er nødvendigt og er blevet betydeligt lettere med alderen, desværre er denne tålmodighed ikke gældende for mig selv. Det er et træk, som jeg helt sikkert ikke er ene om. Og når man føler, at man bliver sat tilbage og alle fremskridt er usynlige, så mister jeg i hvert fald både tro og håb på, at noget kan lykkes. Det er selvfølgelig lidt drastisk, når man ser det lidt fra oven.
Trods stor utilfredshed med mig selv, kan jeg jo godt se, at solen er begyndt at titte frem, fuglene kvidrer, farverne bliver klarere og dagene bliver længere.
Op med humøret
Der er ingen hemmelige budskaber gemt i dette indlæg, men jeg ved, at jeg ikke er den eneste, som af og til falder i et hul af selvmedlidenhed og lader sortsynet tage over. Og til dig, som har det sådan lige nu, husk at løsningen er på vej. Det er ikke sikkert, at vejen til målet er lige og let fremkommelig. Det er den faktisk sjældent, en ting er dog sikkert, du når altid i mål, også selvom målet ændrer sig lidt undervejs.
Vi er på vej
Dine dåser er noget matte i sokkerne, og derfor er der ikke overvældende aktivitet her på bloggen. Når der ikke er det, bliver vi både sure og rigtig trætte af os selv. Det er nemlig aldrig ideer og kun meget sjældent lyst, der mangler, når vi er stille. Desværre fylder job, hverdag og sygdom lidt rigeligt i øjeblikket. Vi arbejder på masser af nye og spændende ting, som vi næsten ikke kan vente med at dele med dig. Men det er en helt anden historie.
Det er 1. marts nu! Glædelig første forårsdag :-*
Hold nu op, jeg trængte til sådan et indlæg! Efter 12 dage ind og ud af hospitalsvæsnet, og udsigt til flere dage med frem og tilbage fra orlov til indlagt og omvendt, så det er lige på sin plads med et budskab om lysere tider. Tak! Og rigtig god bedring.
Dejligt at få et glimt ind bag facaden. Så husker man, at man ikke er ene om at falde i det sorte hul engang i mellem.
Efter en vinter som nyuddannet arbejdsløs er det til tider svært at holde humøret oppe. Og når så man rammes af af hverdagens nedture med sygdom, sygdom i familien og alle de andre knap så hyggelige ting er det bare lidt sværere… Tak for det fine indlæg, for reminderen om, at der er lys for enden af tunnellen.
Det er 1. marts, solen skinner fra en skyfri himmel, foråret er på vej, og i morgen skal jeg fejre min fantastiske nieces 5 års fødselsdag 😉 Livet er sgu fantastisk, når alt kommer til alt 😉 Så tak endnu engang!
Åhhh ja, livet er bare ikke altid lige så venligt, som man kunne ønske sig. Det er selvfølgelig vigtigt ikke at drukne sig selv i selvmelidenhed, men når det er sagt, så tror jeg, at det er mindst lige så vigtig nogle gange at give sig selv lov til at være ked og trist over modgang. Jeg tror nemlig, at ved at give sig selv plads og lov til at være utilfreds, kan man igen skabe glæde og positivitet. Er selv endt på en førtidspension i en alder 34 år og det er sku bare ikke det jeg stilede efter, men når jeg har det aller dårligst så hjælper det, at bande det langt væk og være ked. Så kan jeg bag efter glæde mig over at jeg trods alt ikke har en lidelse jeg skal dø af, men med og at jeg lever i et land hvor jeg kan få lov til at passe på mig selv udenfor arbejdsmarkedet og derfor stadig kan være, mor, kæreste, veninde, datter, søster osv… Tak for også at indrømme, at livet nogle gange bare er lidt sværer end andre gange. Uden det behøver at skulle kureres af lykkepiller, men kan afhjælpes bare ved at siges højt. Rigtig god bedring og heldigvis er vi ikke alene:-)
Åhh hvor dejligt at læse, at der er mennesker bag bloggen! Til lidt trøst, så er det ikke hver dag, jeg har nået forbi jeres blog, har nemlig været konstant forkølet og halvsyg hele denne vinter, øv øv…..
Er da fair nok at være lidt flad engang imellem …. og vi overlever jo nok …. og ja …. nu må forår sgu godt snart komme …. niiiøøøj, jeg er godt nok også træt af vinteren og alt den sne nu …. 🙁 Men for at man kan værdsætte sommer og varme og sol, så må man jo opleve vinter og grå himmel også …. 😀
Ved I hvad? Jeg tror ikke, der er en eneste sjæl, som forventer, at I er superwomen;-) Ofte forstår jeg simpelthen ikke, hvordan hulen I får tid til at blogge oveni hverdag med alt det medfører. Nu bør jeg måske slet ikke fortælle, at jeg gerne dagligt tjekker om der er nye indlæg, og absolut ikke er alene om det, hvis det stresser jer, men det er jo bare fordi I er p….dygtige.