Det er en gammel drøm, vi realiserer, når vi inviterer dig til hygge, sludder og benhård makeupskole. Det er dig, som skal lære noget, og ”Learning by Doing” er et ægte Pudderdåse-motto. Vi vil give dig al vores viden, vejledning, tips og tricks, men arbejdet skal du gøre, sådan at du føler dig rustet til at gentage succesen der hjemme – uden at have os i hånden. Den første makeupskole holder vi 15. november kl. 18.30-21.30, og du kan købe billetter her.
Grundmakeup fra A-Z
Fokus på vores første to Makeupskoler 15. november og 29. november er på grundlæggende makeup. Her lærer du vores kundskaber indenfor:
- Hvordan du lægger en komplet makeup.
- Hvordan du finder de rette farver og hvordan du lægger både foundation, concealer og pudder.
- Hvornår og hvordan du vælger og placerer blush, bronzer og highlighter.
- Hvordan du lægger en basis øjenmakeup og hvordan du tilføjer farver eller detaljer efter humør.
- Hvordan du får modet til at gå med rød læbestift.
Den 20. december holder vi en makeupskole med særlig fokus på festmakeup i anledning af jul og nytår, hvor der bliver skruet helt op for farver, glitter og kunstige øjenvipper.
Nu kan du vinde en plads på vores makeupskole 15. november kl. 18.30 – 21.30. Pladsen har af en værdi af 875 kroner, og vi udlodder 3 pladser.
For at være med i konkurrencen skal du lægge en kommentar, hvor du skriver, hvorfor du skal med på vores makeupskole.
Det er en betingelse for at deltage i konkurrencen, at du ved, at du kan deltage 15. november kl. 18.30 – 21.30 på Nørrebro, og at du gerne efterfølgende vil på bloggen med billeder fra aftenen (betalende gæster kan selvfølgelig godt være anonyme).
Konkurrencen lukker onsdag aften.
Vi glæder os til at se jer!
Super tilbud, det vil jeg rigtig gerne vinde.
Jeg stammer oprindeligt fra Sri Lanka, men har boet i Danmark hele mit 32 årige liv -det betyder jeg har en mørkglødet hud, men det er ofte ret svær at finde nøjagtig den make-up som passer til min teint. Jeg ville være lykkelig for at få hjælp og guide til at lægge egen make-up som rent faktisk ville passe til min hud teint/tone…Jeg har forsøgt mig med you-tube og hjælp fra div. make-up butikker, men ingen hjælp og jeg har på fornemmelsen at I ville kunne hjælpe mig… 🙂
Derfor, miiiig.
Åhh hvor krydser jeg dog bare fingre for at det er mig der vinder!
Har simpelthen ikke tal på hvor mange gange jeg har lovet mig selv ikke at lade mig friste af overtalende ekspedienter, og gang på gang er jeg alligevel faldet i. Det resulterer i en makeupskuffe, der er fyldt med lækre produkter, som jeg ikke har den fjerneste anelse om, hvordan jeg skal bruge.
Og så ville jeg elske endelig at have modet til at bære rød læbestift…
Hej Pudderdåserne..
Jeg har fuldt jeres blog i lidt tid nu og denne konkurrence gjorde mig nysgerrig. Jeg er en pige på 15 år, som er meget livsglad og som desværre har været nødsaget til at stoppe til mine elskede sports (håndbold og fodbold), grundet en alvorlig knæskade.. Da der er gået to år nu, vil jeg gerne have en ny hobby, så min fritid bliver andet end lektier og fritidsjob.. Derfor vil jeg super gerne med til jeres makeupkursus, da jeg er begyndt at interesserer mig mere for mode og makeup. Jeg vil super gerne lære hvordan man ligger den perfekte makeup og suge alle de gode tips til mig, som I kunne give mig! Håååber inderligt at jeg får chancen!
Knus Ditte
Uh, hvor kunne det være fedt hvis det blev mig 😉
Jeg er fra Korea, og hver gang jeg læser guides til øjenmakeup, så står der at det skal tegnes op til globelinjen…men hvad gør man når man ikke har nogen globelinje? Gad SÅ godt at lære det!
Kære Dåser
Jeg vil rigtig gerne vinde en tur på jeres make-up skole, da jeg siden foråret har lidt under hormoneltbetinges hårtab.
Hårtab blandt kvinder er meget tabubelagt, og det fylder i min hverdag. Jeg tager de fleste dage med oprejst pande, men de dage hvor selvtilliden ikke er i top, fylder håret (eller mangel på samme..) meget, og jeg kan have svært ved at kommet ud af døren.
Min tanke er derfor, at en tur på jeres make-up skole kan hjælpe mig til at finde ud af og fremhæve, dét der gør lige præcis mig skøn, svulmende hårpragt eller ej.
Åh hvor ville jeg gerne med. Hovedårsagen er, at jeg er brillebruger (nærsynet) og aldrig har fået lært, hvilken indflydelse det har på, hvordan jeg skal lægge min makeup…..er lidt bekymret for, hvordan jeg render rundt og ser ud ;-).
Den anden årsag er, at jeg for nylig blev 40 og har en fornemmelse af, at jeg skal justere i makeuppen – har lagt den samme de sidste 20 år!
Jeg vil gerne vinde én af de tre pladser fordi jeg simpelthen er håbløs til det der med makeup. Håbløs siger jeg dig!
Jeg vil så gerne lære at bruge makeup til at fremhæve og forstærke mine gode sider, både til hverdag og til fest, men jeg ender ofte med foundation der kager, øjenskygge der ikke er lagt ordenligt og en farve læbestift jeg nok i virkeligheden skulle være gået langt uden om.
Jeg lægger altså lige billet ind for min søster, som bor på Nørrebro, og som altid føler, at hun ikke kan finde ud af det med make-up! Jeg håber virkelig, at hun vinder 🙂
Har temmelig store øjne og har derfor masser af plads til at lægge den skønneste øjenmake-up, men jeg aner simpelthen ikke mit levende råd til, hvordan jeg skal udfylde al den plads… Har i 33 år kun turde fægte med en brun farve- ikke andet af frygt for at komme til at ligne en omvandrende cirkusklovn. Så med al den plads til at lægge en flot øjenmake-up, der passer til resten af ansigtet, kunne det være fantastisk at vinde en plads på jeres makeupskole.
Jeg er en pige på 19 år og syntes jeg mangler en hjælpende hånd med hensyn til make-up.
Jeg ville gerne til hverdag kunne have andet på en bare en kedelig mascara og en pudder.
Jeg er jo for pokker 19 år og vil meget gerne have nogle tricks til at se lidt mere frisk ud når det angår make-uppen ☺
+ jeg har en kæreste jeg har været sammen med gennem to og et halvt år og kunne da også godt tænke mig at gøre mig lidt lækker for ham!
Det ville betyde en hel verden for mig at få lov til at deltage!