Vind en plads på Pudderdåsernes Makeupskole 15. november

04.11.12
Divalook: Gala

Divalook: Gala

Det er en gammel drøm, vi realiserer, når vi inviterer dig til hygge, sludder og benhård makeupskole. Det er dig, som skal lære noget, og ”Learning by Doing” er et ægte Pudderdåse-motto. Vi vil give dig al vores viden, vejledning,  tips og tricks, men arbejdet skal du gøre, sådan at du føler dig rustet til at gentage succesen der hjemme – uden at have os i hånden. Den første makeupskole holder vi 15. november kl. 18.30-21.30, og du kan købe billetter her.

Grundmakeup fra A-Z
Fokus på vores første to Makeupskoler 15. november og 29. november er på grundlæggende makeup. Her lærer du vores kundskaber indenfor:

  • Hvordan du lægger en komplet makeup.
  • Hvordan du finder de rette farver og hvordan du lægger både foundation, concealer og pudder.
  • Hvornår og hvordan du vælger og placerer blush, bronzer og highlighter.
  • Hvordan du lægger en basis øjenmakeup og hvordan du tilføjer farver eller detaljer efter humør.
  • Hvordan du får modet til at gå med rød læbestift.

Den 20. december holder vi en makeupskole med særlig fokus på festmakeup i anledning af jul og nytår, hvor der bliver skruet helt op for farver, glitter og kunstige øjenvipper.

Nu kan du vinde en plads på vores makeupskole 15. november kl. 18.30 – 21.30. Pladsen har af en værdi af 875 kroner, og vi udlodder 3 pladser.

For at være med i konkurrencen skal du lægge en kommentar, hvor du skriver, hvorfor du skal med på vores makeupskole.

Det er en betingelse for at deltage i konkurrencen, at du ved, at du kan deltage 15. november kl. 18.30 – 21.30 på Nørrebro, og at du gerne efterfølgende vil på bloggen med billeder fra aftenen (betalende gæster kan selvfølgelig godt være anonyme).

Konkurrencen lukker onsdag aften.

Vi glæder os til at se jer!

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
74 kommentarer
Gudrun

Jeg vil gerne med da jeg som 32 år stadig ikke kan finde ud af at bruge make-up udover mascara og pudder. Kan simpelthen ikke finde ud af at lægge øjenskygge eller bruge blush! Jeg har heller ikke modet til at kaste mig ud i det, prøve ting af og youtube mig frem til det… Jeg ejer også en dejlig rød læbestift fra MAC, som jeg aldrig har brugt, men vil så gerne!

mathilde

Jeg kunne godt tænke mig at vinde, da jeg synes jeg trænger til det. En aften i godt selskab, men fine mennesker og lækker make up. Er kommet ind i en “sløset” periode og tror at en aften med fokus på make up kunne give et boost, så man får lyst til at gøre noget ud af sig selv igen.
Mange knus mathilde

Christel

Ih, fedt initiativ!
Jeg vil gerne vinde fordi jeg i en alder af snart 29 stadig er en hat til det der sminke. Kunne virkelig godt tænke mig at lære at gøre det ordentlig og ikke bare tage mascare på som det eneste. Jeg har skuffen fyldt med kohl, øjenskygger, læbestifter mm. men de bliver aldrig brugt fordi jeg simpelthen ikke kan finde ud af at få det gjort så det ser pænt ud…

Carina

Jeg faldt først for jeres blog for nogle få måneder siden. På de få måneder har jeg nået at anskaffe mig et hav af forskellige øjenskygger, diverse MAC-varer, et par knaldrøde læbestifte, læbeblyant, blush, highlighter, creme øjenskygge and I know not what. Og selvom jeg følger jeres videoer, og jeres ellers meget grundige beskrivelser, så ligner jeg stadig én, der er faldt ned af en trappe når jeg prøver at lægge smokey eyes. Og jeg ligner stadig én, der prøver at få læber a’la Courtney Love (undskyld, Courtney), når jeg bruger én af mine røde læbestifte. Og sådan kan jeg blive ved. Jeg. Har. Brug. For. Hjælp!
Og jeg er helt overbevist om, at “learning by doing” er lige mig 😀
Derudover er der faktisk heller ikke noget jeg hellere vil bruge torsdag den 15. november på 🙂

Eva

Jeg gad godt vinde, fordi jeg er en ung pige på 22 år, som kun ejer en mascara og lidt solskinspudder. Jeg kan slet ikke finde ud af foundation, concealer og alle de sjove ting der findes i make-up verdenen! Det er ikke lige mig at gå ind i en Matas at spørge om råd, for føler mig dum (taget min alder i betragtning) at jeg slet ikke kan finde ud af det med make-up. Jeg gad så godt at jeg kunne dulle mig op, når jeg skal ud om aftenen! 😀

Malene

Fordi jeg er alt for stor en bangebuks til at bruge især rød læbestift 🙂

Amalie A.

Hvorfor skal jeg vinde? Jeg kan vel forklare det med en lille historie:
For nylig begav jeg mig – blandt andet inspireret af jeres anmeldelse – en tur i Matas for at købe Kate Moss for Rimmel 107. Nøj, den er fin. Både pink og rød og dramatisk. Dagen efter bruger jeg omhyggelig lang tid på at lægge den pænt (jeg er en spade til læbestift) og bevæger mig ud i verden. Jeg smiler stort – selvfølgelig, jeg har jo fine, fine læber. Lige indtil jeg opdager, at to af mine fortænder altså også er blevet lidt rigeligt pink i processen (det var de ikke derhjemme foran spejlet) …
Jeg har endelig fundet modet til at gå med rød læbestift. Jeg mangler måske bare en lille smule teknik.
Af andre gode grunde kan jeg nævne:
– Jeg er den lykkelige ejer af to sorte felt-tip eyeliner, ét stk flydende og ét stk helt almindelig – men kan stadig ikke lægge ikke pæn, lige streg. Og da slet ikke en winged eyeliner.
– Jeg har ingen idé om, hvordan en blush fungerer
– Jeg har lært tricket med at bruge en vatpind til at fjerne overskydende mascara. Men jeg kan simpelthen ikke lure, hvordan jeg får den til at bue vipperne (trods jeres fine guide).
– Jeg har for nylig investeret i en MAC concealer, men kan stadig ikke få mine sorte rande under øjnene til at forsvinde helt så fint som hun kunne i butikken.
– Jeg er glad for at “lege” med mit udseende (på den gode måde) men mangler inspiration til rent faktisk at gøre noget ved makeuppen.
– Min 14-årige lillesøster er ved at overhale mig i kunsten at lægge pæn makeup. Og det burde være omvendt, ikke?
– Jeg afleverer eksamensopgave dagen forinden og trænger kraftigt til selvforkælelse (statistik er et hårdt fag!)
– Jeg har 1000 kr tilbage til resten af måneden, som både skal gå til mad og fødselsdagsgave til bedsteveninden. Og det er jo ikke sådan, at december måneds SU bliver højere, bare fordi man skal købe julegaver
– Og sidst, men ikke mindst: jeg er virkelig meget lidt fotogen, så I to Dåser får en ekstra sjov aften, hvis I vil prøve at fotografere mig til bloggen. Men jeg er med på udfordringen, hvis I er 🙂

Julie K

Gad SÅ godt med!!

Signe Liv

Jeg ville meget gerne vinde, så jeg kan give præmien til min skønne mor, som i den grad trænger til forkælelse og blive mindet om hvor dejlig hun er. Det sidste år har været hårdt for vores familie med en slem depression, fyringer og andre forhindringer, så jeg ville elske at kunne hjælpe hende til at få bedre selvværd og føle sig ligeså smuk som jeg synes hun er (:
Håber meget I vil være med til at realisere dette, da det er svært at gøre det alene på en SU..
(Og tak for en fantastisk blog, som får mig til at blive klogere og føle mig smukkere)

Kristine V

Uha. Man kan da ikke finde bare én makeup-interesseret kvinde, der ikke ville prise sig selv lykkelig for at vinde sådan en plads!? Det tror jeg i hvert fald ikke 🙂
Jeg vil helt vildt gerne med. Jeg er en pige på 23, på kandidatdelen af lægeuddannelsen, og selvom jeg elsker at være på et hospital så kunne det bare være fantastisk at kunne pryde den hvide kittel, med at lægge en flot, passende makeup. Man bliver bare så anonym, og grundet min alder, også meget ung at se på. Jeg ville specielt gerne blive bedre til øjenmakeup, jeg synes sjældent at mine øjne vil som jeg når jeg forsøger. Et kursus kunne bare virkelig peppe min tilværelse op, og jeg må indrømme at jeg ikke sprang til på de betalende pladser, grundet min studenter-økonomi 😉
Så sødt af jer at i laver en konkurrence om en plads! Elsker jeres blog!
Kram!

Din kommentar