Jeg har sgu været en lort at være sammen med det sidste år. Både for mig selv og for mine allernærmeste. Forklaringen kom i sidste uge. Jeg har fået diagnosen Sjøgrens Syndrom. Kan I huske, da Venus Williams trak sig ud af US Open sidste år? Det var på grund af Sjøgrens.
Det er sgu noget pis – helt ærligt. Men jeg skal nok klare mig og komme stærkere ud på den anden side. Hey – Venus vandt efterfølgende også OL guld sammen med sin søster. Og Pudderdåserne kommer også stærkere ud på den anden side, for jeg har også en hjertesøster, som har haft min ryg hele vejen. Jeg har også Helenes ryg – vi har hinandens. Uden går det ikke.
En for alle…
Pudderdåserne er ved at blive registreret som et selskab (vi skal mange ting i 2013 :-p ), hvilket er en større omgang, når man er to om det. Så skal der advokater og revisorer og alt muligt med om bord. Vi har joket med, at det ville være nemmere, hvis vi bare blev gift med hinanden i stedet… Bortset fra at vi så begge to skulle skilles fra vores mænd først.
Og vi blev selvfølgelig spurgt, hvad der skulle ske, hvis vi en dag ikke kunne enes længere. Skulle den ene Pudderdåse kunne købe den anden ud?
Og vi var helt enige: Nej! Hvis det utænkelige en dag indtræffer, så lukker butikken. Der er ingen Pudderdåser uden den anden. Pudderdåserne er Katja og Helene. Ikke færre, ikke flere og ikke andre.
Men vi er meget mere end det, og det bliver jeg mindet om hver dag. Især dage som disse, når verden slår lidt hårdt. Så er jeg rigtig glad for ikke bare at have Helene som med-blogger, men også som verdens bedste ven.
Øv, det er jeg ked af at høre 🙁 Hvordan påvirker sygdommen dig? Kan man få medicin for at holde det nede?
Men det er godt at høre at du midt i det hele også har succeser og gode venner til at give dig styrke og hjælp når du har brug for det. Og vi læsere er her jo også 🙂
Nej man kan ikke få medicin. Men man kan gøre meget selv for at holde det i ro.
Den gode nyhed er, at det ikke er farligt og at det ikke bliver værre. Så I må bare leve med mig, som jeg har været indtil nu 😉
Selvfølgelig! I er begge fabulous som I er! <3
Det er aldrig rart at få sådan en diagnose, så ØV!
Men tusind tak for et meget livsbekræftende indlæg (og et pragtfuldt billede :-))
Tak Anette 🙂
Først og fremmest, flot du står så stærkt frem omkring det (;
det skal nok blive godt det hele..
og held og lykke med selskabet (;
Selvfølgelig bliver det godt – især når vi har fået styr på de advokater der…
Sejt med sådan et personligt og anderledes indlæg! I er simpelthen seje begge to 🙂
Jeg er ked af at høre om din sygdom, sikker noget lort. Pøj pøj med det!
Tak skal du have. 🙂
Det er jeg ked af at høre, Katja. Tak fordi du deler. Det er noget af det, der gør Pudderdåserne til noget særligt for mig.
Tak Henriette 🙂
Kære Katja,
det er jeg oprigtig ked af at høre – sikke en omgang! Men at få en diagnose er også vendepunktet til en bedre tilværelse forhåbentligt. I øvrigt er du ligeså skøn og skør, som du altid har været. Hvad skulle man gøre uden veninder?
KH
Tak dit søde menneske – nææææ der er sgu nok ikke håb om at øverste etage bliver mere normal af den grund 😉
Træls, men mon ikke du har det som jeg, rart at få et navn på: man er altså ikke bare hypokonder, og så heldigvis i den knap så “tunge” ende af diagnoser…. Kh. en med “Kronisk reaktiv artritis”
Lige præcis 🙂 Det er bedre at kende “the name of the beast” og hey – det er hverken noget jeg bliver dødeligt syg eller handicappet af 🙂
Det er heldigvis en sygdom der er til at leve med, men hårdt er det sgu til tider. Nogle dage er bedre end andre, men når først man lærer sygdommen godt at kende så har man langt mere kontrol… Har selv haft diagnosen i ca. 6 måneder og syntes det er nemmere nu 🙂
Held og lykke både til dig og jer med selskab og det hele 🙂
Hvor dejligt at høre fra en mere Kaja. Tak 🙂 Og godt at høre.
UHH Ha det var jo ikke så godt Katja – på den anden side er det jo godt at få diagnosen og dermed vide hvad du har med at gøre…….
Lyder spændene med firmaet – måske skulle i alligevel overveje det med giftemålet! Glæder mig til at se hvad der kommer i fremtiden….
God weekend til alle
Ja, vi overvejer det tit – på den anden side, så skulle vi jo så begge to skilles fra vores mænd først, og det ville jo også være en helvedes ballade
Kære Katja.
Sikke et skønt indlæg!
Min mor har Sjøgrens og har haft det i over 30 år. Hun lever helt fint med det, har tør hud, øjne og mundtørhed, og bliver indimellem usandsynlig træt, så middagssøvnen er vigtig. 🙂 Men ellers lever hun et helt normalt liv, og var på arbejdsmarkedet til hun blev 64.
Årh Ida. Tak – det er meget, meget dejligt at høre.
Nårh, hvor er I søde. 🙂
Mega crap med sygdommen, men godt, at den nu er identificeret, så du kan få det hjælp/behandling der skal til. Og hurra for verdens bedste pudderdåser.
Hehehe… Ja, det er sgu noget crap. Men hvad faen – der er så meget andet der er godt, ikke?
Det er jeg ked af at høre. Men på den anden side så har du en diagnose nu, og man kan vænne sig til utroligt meget, når man ved hvad det er og hvad man selv kan gøre for at forebygge – jeg tror, at jeg selv til en vis grad er et eksempel på det.
Godt du har verdens bedste ven i Helene:-)
Præcis. Det er ikke farligt, og nu ved jeg, hvad der er galt. Så må jeg bare deale med det. Det kan jeg heldigvis også godt
Æv for pokker med diagnosen og det lyder temmelig spændende med CVR-ægteskab mellem dåserne.
DET er også spændende kan du tro. 2013 bliver et godt år :p
Det er jeg virkelig ked af at høre Katja, men må alligevel ønske jer begge tillykke med jeres fantastiske venskab!! Det er i sidste ende det eneste der betyder noget i livet… altså kærlighed!
Cyber-knus fra mig 🙂
Tak Julie 🙂 Der er ikke noget at være ked af. Jeg har det godt 🙂
Hvor er du bare sindssygt sej at fortælle det!!
Flere af dig, tak! 🙂
Tak Christina 🙂 Men ej… ikke flere syge mennesker, vel? 😉
Respekt. 🙂
Tak 🙂
Åh – det er jeg ked af at læse, Katja, men jeg er ret sikker på, at du nok (sammen med Helene forstås) skal vinde OL i dåse næste år. Hep, hep!
<3
Ja – hvem tør stille op mod os :-p
Tak <3
Kh. Katja, der af en eller anden grund har Helenes foto på
Dejligt i har hinanden <3
Min mor har haft Sjøgrens syndrom i snart 10 år tror jeg, og hun har det fint (i en alder af 61 i morgen hehe), du skal nok klare den 🙂 selvom det ikke er super sjovt at få stillet den diagnose selvfølgelig..
Hun er meget tør i munden og har tørre øjne, så hun bruger nogle smørende øjendråber fra apoteket og har altid bolscher i tasken (anbefalet af lægen) til at få gang i spytproduktionen – en lille optur at man direkte opfordres til at spise bolscher tænker jeg 😉
Som ekstra info kan jeg nævne at hun, og andre, er med i nogle undersøgelser på serum instituttet, så forskerne finder måske en kur inde længe, vi kan i hvert fald krydse fingre 🙂
Derudover: tillykke med “ægteskabet” 😉
Tusind tak Amalie 🙂 Det lyder spændende med serum instituttet – det vil jeg gerne høre mere om.