Få hårfarven til at holde længere: Revlon Color Bomb Nutri Color Creme

29.04.12

De er ikke bare sjove, søde og fine at se på, de holder også, hvad de lover. I modsætning til langt de fleste produkter specielt til farvet hår indeholder Revlon Color Bomb nemlig noget, der kan få din hårfarve til at holde – nemlig endnu mere hårfarve. Og det er rigtig smart.

Produkter specielt til farvet hår indeholder ikke noget specielt. Det er typisk produkter med ekstra plejende ingredienser – men det kan du også finde i alle mulige andre produkter. Men Revlon Color Bomb er en serie balsam-agtige produkter, der indeholder en smule farve, der hjælper med at bevare din hårfarve eller rette op på den.

Får min farve til at holde
Og det virker. Da jeg fik farvet hår sidst forsvandt den meget hurtigt, selvom det var en permanent hårfarve. Det skyldes at jeg gik fra totalt afbleget til mørkeblond, og det er svært at få til at blive siddende. Det var forventet – det sagde frisøren også. Så min farve ændrede sig hurtigt. Denne gang fik jeg fingrende i en Color Bomb i farve 713 Havanna. Og denne gang holdt min farve.

Hele æren kan selvfølgelig ikke nødvendigvis tilskrives Revlon Color Bomb. I og med at mit hår allerede havde ændret farve nogle nuancer fra den første hårfarvning var det en nemmere opgave anden gang. Så det er med det forbehold for miraklet.

Fra pis-gult til lysblond
Udover at bidrage til at vedligeholde en eksisterende farve, kan du også bruge dem til at rette op på en farve. Jeg har i mange år været afbleget blondine. Det resulterer som regel i et par dage med den velkendte pis-gule farve, når man lige er blevet afbleget. Jeg har nogle meget dygtige frisører, men jeg har et hår, der trækker meget rødt op. Det kan farve 1002 – White platinum hjælpe med, den fjerner de gule toner. Det jeg før har brugt en lilla eller sølv shampoo til.

Derudover er Revlons Nutri Color Creme en virkelig udmærket balsam med nogle gode ingredienser til formålet i.

Gamle allergene konserveringsmidler
Det negative jeg kan sige om farvebomberne er, at der allergener i. Et par af de parfumestoffer, vi altid ser i hårprodukter. Og så er der – hvilket er meget værre i min mening – det gamle allergifremkaldende konserveringsmiddel MCI/MI også kaldet Kathon i. Det er bestemt ikke et uproblematisk konserveringsmiddel og har været genstand for meget diskussion gennem tiderne. Det er ikke ret udbredt længere, parabenerne trådte i stedet, fordi de er meget mildere. Vi ser det desværre mere og mere nu, og det er ikke uden bekymring ifht. allergi, hvilket jeg er ved at skrive om til en senere lejlighed. Men i forhold til dette produkt, så er det mest et problem for disponerede overfor allergi, og det er vigtigt at dette er et produkt, som man skylle hurtigt ud igen.

Her kan du købe det
Du kan købe Revolons farvebomber for 184 kroner ca. hos frisører, der forhandler serien. Du kan købe den billigere på nettet hos fx. E-voks. Jeg har ikke kunnet finde noget i udlandet, hvor der var noget at spare.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
36 kommentarer
Karina Sonne

Den gjorde i hvert fald ikke noget godt for mit hår, sidder med rødt brun op i hovedbunden, og lys grønt skær i resten af håret..
Hvor længe går der før det ryger ud af håret? det er jo ikke permanent?
Og vil bare sig husk og find den der er så tæt på din egen hårfarve som muligt!

Pudderdåse Helene

Åååhhrr nej hvor træls 🙁 Jeg håber da, det forsvinder hurtigt. Color Bomb holder såvidt jeg husker 4-5 hårvaske. Så du må i gang med shampooen.
Kh. Helene

Pudderdåse Katja

Det skal du ikke være bekymret for. Det er ikke permanent, det forsvinder efter et par hårvaske. Men hvor kommer det grønne skær fra? Hvad har du brugt for en?

Mathilde

Hej, jeg har et spørgsmål.
Jeg har aldrig nogensinde farvet mit hår, men jeg har længe overvejet at farve det. Jeg tror bare ikke, at jeg har mod på at springe ud i en permanent hårfarvning endnu. Jeg har brunt hår med et gyldent skær, og jeg ville høre om jeg kunne bruge en farvebombe til at farve det et par toner mørkere.
mvh. Mathilde

Katja Moikjær

Hej Mathilde. Ikke så meget nej. Du kan justere din hårfave en smule, men ikke flere toner. Hvad med en skyllefarve? Kh. Katja

Mathilde

Ja, det havde jeg også tænkt på. Jeg ved bare ikke hvor man kan købe det, hvis det ikke skal være over nettet eller hos en frisør.

Camilla

Faldt lige over dette indlæg selvom det har nogle år på bagen! Kan du fortælle mig om der er silikone i? Eller hvis du ved hvor jeg kan finde en ingrediensliste på Revlons produkter? 🙂 🙂

Katja Moikjær

Hej Camilla. Desværre, jeg har ikke nogen stående. Prøv at kontakte Revlon her: http://revlonprofessionalbrands.dk/om/kontakt-os/
Kh. Katja

Katya

Hej 🙂
Jeg ville prøve noget vildt og valgte at bruge revlon color bomb 200 (violet) i mit lyse hår, hvilket har givet en FANTASTISK farve. Jeg har prøvet andre mærker i lilla, blå og pink som også har været godt i mit hår. Så kommer mit spørgsmål, hvor længe holder en revlon color bomb i håret? Vil jo gerne have det lyse tilbage på et tidspunkt 😀

Helene Randløv

Hej Katya
Det afhænger af, hvor slidt håret er… De fleste “behandlinger” af denne type holder mig bekendt mellem ti og tyve hårvaske.
Kh. Helene

Marianne H

Hej pudderdåser
Jeg har fået lavet mig en pis-gul hjemmeblegning og har derfor hue på på job i dag – i eftermiddag må jeg gøre noget, men hvad….?

Helene Randløv

Kære Marianne
Det tør jeg simpelthen ikke svare på. Mit bedste bud er en ordentlig omgang af denne: https://pudderdaaserne.dk/2017/02/24/fredagsfavorit-maria-nila-colour-refresh-pearl-silver/
Kh. Helene

Trine Mortensen

Hej jeg har puttet den i tørt hår med anbefaling fra frisør om at det holder bedre. Skal den stadig kun skylles ud med vand ?

Helene Randløv

Hej Trine
Det giver rigtig lidt mening at bruge en farvebombe i tørt hår. Først og fremmest bruger du langt mere produkt, pigmenterne kan heller ikke binde på samme måde på et tørt hår. Det er i hvert fald min erfaring med de varianter, jeg har prøvet.
Hvis du vil have mere holdbar farve, vil jeg anbefale dig at bruge den i håndklæde tørt hår og lade den sidde i håret i længere tid.
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *