Pudderdåsernes julekalender den 23. december

23.12.11
ShaveSafe

Så er der sandelig kun en dag tilbage… i morgen sidder de fleste af os med familien eller gode venner og hygger det bedste vi har lært. Min familie er lillebitte, så det bliver stille og roligt. Vi spiser tidligt, går rundt om træet, pakker gaver op og hygger. Det er efterhånden en tradition, at jeg arbejder i julenætterne, det gør jeg også i år, så når klokken er omkring 21.30 drager jeg af sted. Det plejer at være super hyggeligt og det satser jeg også på at det bliver i år.

Hvis du har vundet og endnu ikke har hørt fra mig, er det ikke en forglemmelse, jeg har simpelthen ikke været hjemme til at få skrevet mail til dig. Tjek din inbox i morgen og hvis du stadig ikke har hørt fra mig, så vær sød at skrive til mig på helene@pudderdaaserne.dk. Jeg har endnu ikke modtaget fejlmeddelelser, men derfor kan der alligevel være en eller anden god grund til, at du ikke har modtaget en mail.

Reglerne
I Pudderdåsernes julekalender skal du skrive en kommentar under dagens indlæg, i dag deltager du i lodtrækningen, hvis du fortæller mig, hvordan du plejer at holde jul. Hvornår jeg lukker kommentarfeltet i morgen, ved jeg ikke helt, men jeg håber på at nå det, inden jeg tager på arbejde. I morgen kommer den sidste konkurrence på, vinderen trækker jeg først den 26. december. E-mail adresser og links i kommentarerne vil ikke blive godkendt.

Vinderne
Gårsdagens vindere er fundet ved at først at finde ud af hvor mange, som var interesserede i henholdsvis Combi (med sort fjer), Sindy (de buskede), Fancy (med røde fjer) og Punk (med grøn pynt). Derefter blev alle kommentarer skrevet op under hver sin Lash Art med nummeret på kommentaren. De kommentatorer som ikke nævnte en specifik Lash Art blev fordelt tilfældigt på Combi, Punk og Fancy (der var så mange, som ønskede Sindy). Vinderen af hver Lash Art er derefter trukket af dåsernes helt egen Techguy på Facebook chatten. Han er vores helt og det er ham I skal takke for, at vores RSS feed ikke ser mærkeligt ud mere. Numrene han trak, var 2, 33, 14 og 9, det betyder at Anne N har vundet Sindy, Else har vundet Combi, Sofie Jørgensen har vundet Punk og Shila har vundet Fancy

Udover de forskellige Lash Art fra Make Up Store har alle vinderne vundet:

Adhesive Clear
Eyelash Applicator

Stort tillykke til jer alle sammen, jeg kontakter jer per e-mail snarest.

Låge nummer 23
Det er en meget heldig vinder, jeg trækker i morgen. Jeg overvejer lidt, hvilket alias jeg skal bruge for at være med selv og jeg ved at Katja har det på samme måde. Dagens præmie er nemlig intet mindre end fantastisk. Præmien består af et års forbrug af ShaveSafes fabelagtige barberskum. Det vil sige i morgen trækker jeg en vinder, som vil modtage:

4 styks ShaveSafe

Du bliver måske træt af at høre på mig gentage mig selv… men det lever jeg gerne med, for ShaveSafe er utrolig god, helt fantastisk, særdeles fremragende og overordentlig effektiv. Så nu sagde jeg det… igen. Hvis ikke du allerede har prøvet den, så er det ikke for sent. Du kan købe ShaveSafe lige her.
Og hvis du ikke helt forstår, hvorfor jeg er så begejstret, så kan du læse meget mere i min anmeldelse her.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
100 kommentarer
HelleU

Det er forskelligt. Jeg har nemlig kun min søn hvert andet år, så det år hvor jeg ikke har ham går jeg ikke så højt op i julen. F.eks. skal jeg i år være frivillig og hjælpe til at mindre stillede familier får en dejlig juleaften. Det glæder jeg mig rigtig meget til.
Men ellers plejer julen at foregår på den måde at vi mødes i løbet af eftermiddagen og spiser julekage. Så står den på disneys juleshow og lige omkring kl. 18 spises der and og flæskesteg – og til dessert ris a’lamande. Når køkkenet er ryddet og kaffen er sat over, danses der rundt juletræet. Den ælste vælger julesang først og så går den ellers nedaf. Kræver en masse tålmodighed for ungerne 😉 Efterfølgende kommer der godter på bordet og der bliver hygget med at åbne gaver. Vi PRØVER at lade det gå på tur. Vi er sjældent færdige før på den anden side af midnat.
Glædelig jul 🙂

Sigrid Rosendahl

Jeg holder jul hvert andet år med mine 3 kusiner og min far, og hvert andet år med min mor og søster. 🙂
Det er dejligt med lidt afveksling, og er altid super hyggeligt og afslappet.

Trine

Hele min barndom har vi holdt jul på nøjagtig samme måde, fordi jeg er så konservativ med den slags. Efter mine forældres skilsmisse holdt vi krampagtigt fast i den gamle måde at fejre jul på (bare min mor, far, bror og jeg – og naturligvis min kat, som jeg insisterede på at medbringe, haha), men efter nye kærester er kommet til, og jeg er blevet ældre (på kalenderen i hvert fald), har vi findet nye, hyggelige måder at gøre det på. Måden veksler dog fra år til år. I år holder jeg jul med min mor, hendes kæreste og min bror. Juletræet bliver pyntet af min mor og jeg. Vi ser Disneys juleshow efter en lang gåtur, så laver mændene kødet og damerne tilbehør og risalamande. Vi giver os god tid til at spise, og min bror driller mig altid med mandlen:-) Jeg plejer at rydde af, så vi kan komme hurtigere i gang med gaverne, men det kan jeg ikke i år pga. en operation, ligesom jeg heller ikke kan lægge gaver under træet sammen med min bror. Så synger vi og danser om juletræ, hvorefter vi pakker gaver op, yay! Og så får vi SLIK, mens min bror loge snupper 4 rugbrødder med kold flæskesteg:-D Wow,
Det blev langt, men det var helt hyggeligt at skrive, håber I overlever.
Rigtig, rigtig god jul til jer og jeres kære og tusind tak for det KÆMPE stykke arbejde, I lægger i denne dejlige blog, som jeg er en meget stor fan af!

Naaika

Holder som altid jul med mine forældre, søster og brødre. Masser kalkun og sovs og kartofler. Dejligt.

Caroline W

Jeg er lige løbet tør, den vi jeg gerne vinde!!!
Jeg holder jule over to dage. Den 23. december holdes i selskab med min far, hans kone, lillebror og farmor og farfar. Vi spiser min farmors brunkage, pakker gaver op før maden og spiser der efter den bedste and i hele verden, da min farfar er tidligere kok!
Den 24. holdes hjemme med mor, stedfar og to søskende. Rigtig traditionelt: and, ris a la mande, juletræsdans, gaver. Super hyggeligt, lige som det skal være 😀

Halkjær

Vi holder jul på skift hos enten min mors, min fars eller min mands familie.
Det helt rigtige er dog hjemme hos min mor, hvor vi også er i år.
I går aftes fik vi risengrød og pyntede juletræ. I dag tager vi det stille og roligt, tager i kirke ved middagstid (de voksne der gider – min mand gider ikke, så han bliver hjemme med børnene), og når vi kommer tilbage begynder vi at gøre det sidste klar til aftenen, vi henter min gamle mormor så hun kan få noget eftermiddags-julehygge med, mens hun stadig kan få noget ud af den (i aften, når hun er træt, ryger det meste hen over hovedet på hende).
I år er lidt anderledes, for det er første gang vores (store) datter er stor nok til at forstå (noget af) det der foregår, så vi spiser tidligt, danser om træet og når forhåbentlig til gaverne senest omkring kl. 20, så hun ikke er helt smadret. Efter gaverne bliver mormor kørt hjem, og så sidder vi og drikker rødvin og ordner verdenssituationen inden vi kravler i seng.
heldigvis holder min mor på, at 1. juledag er hellig, så der har vi (stort set) aldrig nogen planer. Det er skønt med en ren slappe-af dag inden julefrokost- og bagjuls-ræset begynder 2. juledag.

Mette Torp

En dejlig fredelig jul: Os selv- 2 voksne og 2 børn + mormor. Og hyggen er startet ;o)
Ris ala manden skal laves- de sidste ruller brunkagedej bages- stegen skal i ovnen- osv.
Og – de sidste pakker skal pakkes- er som sædvanligt lidt bagefter. Har gudskelov fri idag. Det er ellers et par år siden det skete sidst.
Imorgen familiejulefrokost – 2 timers kørsel- og fantastisk hygge.
God Jul til Jer to + familier. Samt resten af jeres læsere ;o)

Anne

I år er det 30.(!) år hvor jeg holder jul sammen med min mands familie inkl ægtefæller og børn (nu voksne) samt min svigermor. Da vi var flest inkl min faster og min svogers forældre også, var vi 15, men nogle er jo faldet fra pga de er døde, så nu er vi 12. I år er det min ene svigerindes tur, så jeg skal bare sørge for risalamanden og mandelgaven. Den, der holder jul, skal sørge for ænderne/gåsen, sovsen, de brune kartofler, de hvide kartofler og rødkålen, samt pynte træet. Resten af os sørger for resten 🙂 – dvs drikkevarer, knas, frugt mm og så deles vi om udgifterne. De nu store nevøer og niecer (den yngste er 22) har aldrig kendt til andet og vil stadig holde jul med os, selvom de har kærester (der er ingen børnebørn endnu), men det er jo nok nu et spørgsmål om tid, inden de splitter op og vil holde for sig selv 🙂

Tine lildballe

Mine juletraditioner skifter fra år til år, alt efter hvem jeg holder med. I år er vi bare min far, stedmor, to stredbrødre og mig. Det er noget ganske andet næste år, hvor vi er masser af mennesker, inkl 7 børn! Jeg synes begge dele er rigtig hyggelige, så længe der er and og brune kartofler :p

Stella

Juleaften fejres med familien. Vi er sjældent ret mange, og det er forskelligt hvad side af familien vi er sammen med. Når vi er hjemme hos mine forældre får vi farseret kalkun, hvidvinssovs og så alt det normale juletilbehør. Vi slås lidt om mandelgaven, og lægger derefter julegaver under træet. Vi synger alle sange i sanghæftet hver år, så det er 10 sange. Ved et barn er født i bethlehem synger vi kun første og sidste vers fordi det bliver en ret komisk sang så. Gaveudpakning sker skiftevis og den der får en gave henter den næste. Så er der slik og småkager, og traditionen tro, bedstemors sirupslagkage. Juletræet brænder ud, og gæsterne går hjem.

Din kommentar