Pudderdåsernes julekalender den 23. december

23.12.11
ShaveSafe

Så er der sandelig kun en dag tilbage… i morgen sidder de fleste af os med familien eller gode venner og hygger det bedste vi har lært. Min familie er lillebitte, så det bliver stille og roligt. Vi spiser tidligt, går rundt om træet, pakker gaver op og hygger. Det er efterhånden en tradition, at jeg arbejder i julenætterne, det gør jeg også i år, så når klokken er omkring 21.30 drager jeg af sted. Det plejer at være super hyggeligt og det satser jeg også på at det bliver i år.

Hvis du har vundet og endnu ikke har hørt fra mig, er det ikke en forglemmelse, jeg har simpelthen ikke været hjemme til at få skrevet mail til dig. Tjek din inbox i morgen og hvis du stadig ikke har hørt fra mig, så vær sød at skrive til mig på helene@pudderdaaserne.dk. Jeg har endnu ikke modtaget fejlmeddelelser, men derfor kan der alligevel være en eller anden god grund til, at du ikke har modtaget en mail.

Reglerne
I Pudderdåsernes julekalender skal du skrive en kommentar under dagens indlæg, i dag deltager du i lodtrækningen, hvis du fortæller mig, hvordan du plejer at holde jul. Hvornår jeg lukker kommentarfeltet i morgen, ved jeg ikke helt, men jeg håber på at nå det, inden jeg tager på arbejde. I morgen kommer den sidste konkurrence på, vinderen trækker jeg først den 26. december. E-mail adresser og links i kommentarerne vil ikke blive godkendt.

Vinderne
Gårsdagens vindere er fundet ved at først at finde ud af hvor mange, som var interesserede i henholdsvis Combi (med sort fjer), Sindy (de buskede), Fancy (med røde fjer) og Punk (med grøn pynt). Derefter blev alle kommentarer skrevet op under hver sin Lash Art med nummeret på kommentaren. De kommentatorer som ikke nævnte en specifik Lash Art blev fordelt tilfældigt på Combi, Punk og Fancy (der var så mange, som ønskede Sindy). Vinderen af hver Lash Art er derefter trukket af dåsernes helt egen Techguy på Facebook chatten. Han er vores helt og det er ham I skal takke for, at vores RSS feed ikke ser mærkeligt ud mere. Numrene han trak, var 2, 33, 14 og 9, det betyder at Anne N har vundet Sindy, Else har vundet Combi, Sofie Jørgensen har vundet Punk og Shila har vundet Fancy

Udover de forskellige Lash Art fra Make Up Store har alle vinderne vundet:

Adhesive Clear
Eyelash Applicator

Stort tillykke til jer alle sammen, jeg kontakter jer per e-mail snarest.

Låge nummer 23
Det er en meget heldig vinder, jeg trækker i morgen. Jeg overvejer lidt, hvilket alias jeg skal bruge for at være med selv og jeg ved at Katja har det på samme måde. Dagens præmie er nemlig intet mindre end fantastisk. Præmien består af et års forbrug af ShaveSafes fabelagtige barberskum. Det vil sige i morgen trækker jeg en vinder, som vil modtage:

4 styks ShaveSafe

Du bliver måske træt af at høre på mig gentage mig selv… men det lever jeg gerne med, for ShaveSafe er utrolig god, helt fantastisk, særdeles fremragende og overordentlig effektiv. Så nu sagde jeg det… igen. Hvis ikke du allerede har prøvet den, så er det ikke for sent. Du kan købe ShaveSafe lige her.
Og hvis du ikke helt forstår, hvorfor jeg er så begejstret, så kan du læse meget mere i min anmeldelse her.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
100 kommentarer
anne

Jeg fejrer altid jul med min mor, bror, søster, moster, fætter, fætters kæreste og min far som ikke bor sammen med os. I år har min fætter og hans kæreste fået en lille ny, som skal være med. Det bliver SÅ hyggeligt. Min far har desværre meldt fra idag, da han er ateist og derfor ikke mener at han gider at fejre jul. Ja ja nok med mærkelige mennesker er der nok af.
Men vi skal nok få en hyggelig aften, hvor det første højdepunkt er sovsen! Vi står alle med hovederne over sovsen og smager den til adskillige gange. Det er nærmest det vigtigste på julebordet!
Så går aftenen jo med at spise, danse om træet, pakke gaver op og til sidst hygge med kaffe og slik… Vi plejer at være i vores senge ved midnatstid 🙂

Sarah

Jeg holder jul med min lille søster og mine forældre og så det ene par bedsteforældre det ene år og det andet det næste, i år er det min farmor og farfar. Bedsteforældrene kommer altid til frokost og når vi så har spist det, spiller vi spil, går i kirke, sover middagslur (nok mest mændene:P) forbereder aftensmaden og hvad vi nu ellers har lyst til. Så spiser vi and og hvad der nu ellers hører sig til. Og så er der ellers dømt dansen om juletræ og gaver, de bliver altid fordelt af min søster og mig, vi har altid været de små nissepiger som deler gaver ud, og det er hængt ved.
Rigtig glædelig jul 🙂

Denise P

Glædelig jul allesammen, er så spændt på at se mine gaver 😀 haha, især hvis jeg også kunne vinde en lille præmie 😀

Pia

Jeg plejer at holde jul skiftevis med min familie og med min mands familie + naturligvis min mand og vores 3 børn. Det er superhyggeligt og med dejlig traditionel dansk julemad og kamp om mandlen :o)
Gaverne bliver delt ud en efter en og åbnes stille og roligt, så alle ser hvad hinanden får. Vi hygger med hjemmelavet kaffe, julekonfekt og småkager.
MEN i år er meget, meget anderledes, for vi skal holde juleaften på sygehuset. Vores store datter har netop gennemgået en omfattende rygoperation og er naturligvis sengeliggende.
Jeg tror nu også det bliver superhyggeligt. Der er indrettet en stor stue med pyntet juletræ, gaver og fint dækket julebord. Og personalet gør virkelig meget for, at vi skal føle os hjemme her. De ved jo godt det er en speciel situation.
Vi ved at vi skal have flæskesteg etc. at spise, så det er også traditionelt her.
Iøvrigt en dejlig præmie, som jeg med glæde vil vinde :o)
Rigtig glædelig jul til Jer alle.

Mette WK

Jeg holder jul med hele min familie. Mine forældre, mine søstre, svoger, niece og VIGTIGST min skønne mand og min smukke søn <3

Charlotte Louise

Glædelig jul! 🙂

Malene R

Vi holder altid en helt klassisk jul derhjemme, og i år får vi besøg af min mormor og morfar 🙂

Victoria

Jeg holder altid klassisk, dansk jul hjemme med min familie.
Så spiser vi god mad, danser om juletræet og åbner gaver.
– Glædelig jul og godt nytår! 🙂

Kassandra T

Jamen, jeg holder jul med min mormor og mor, og det handler mest om mad for os, så det er meget stille og roligt 🙂

Din kommentar