I mange år har I nok hørt på den ene siden kosmetikindustriens vanvittige reklamer om alle de mirakler, deres cremer kan udrette på rynker, og på den anden side sagkundskaben sige, at rynkecremer ikke virker.
Men verden har flyttet sig, og sandheden ligger et sted midt i mellem, for ved I hvad? Der findes faktisk rynkecremer, der virker. Ny forskning har betydet nye ingredienser, som rent faktisk har givet antirynkecremer, der virker og kan mindske fine linjer og rynker.
Men der er to ting, der er værd at huske på. For det første kan de ikke udføre mirakler. Det er ikke et ansigtsløft på flaske, men med grundig brug vil du kunne se forskel. For det andet er der langt mellem snapsene. Der findes rynkecremer, der virker, men hovedparten på markedet er blot ganske almindelige fugtighedscremer.
Denne guide viser dig vejen til de ingredienser og cremer, der rent faktisk virker.
Hvis du vil modvirke rynker effektivt, er solcreme selvfølgelig første skridt. Dernæst er antioxidanter i rigelige mængder, både indvendigt og udvendigt, vigtigt for modvirke de skadelige effekter af de frie radikalder, UV-stråling, forurening og alt det andet, der kan skade vores hud. Men hverken antioxidanter eller solcremer kan fjerne rynker, der er opstået. Det kan disse tre ingredienser derimod.
Retinol
Retinol har været på markedet længere end de to næste ingredienser, jeg vil tale om. Dokumentationen er omfattende, og jeg har selv prøvet det med succes. Retinol er første skridt i enhver behandling af rynker. Retinoider (ikke at forveksle med retinol) har længe været at få på recept som det eneste godkendte middel på recept mod rynker. Retinol er ikke det samme som retinoider, men de seneste år har man udviklet mere stabile og effektive former for retinol, som kan lidt det samme, nemlig at hjælpe huden med at udvikle nye, sundere hudceller og hjælpe hudens celler med at opføre sig mere normalt. Dette gør, at rynker mindskes og huden ser sundere og mere ensartet ud.
Gode produkter med retinol:
Peter Thomas Roth Retinol Fusion PM (indeholder en høj koncentration på 1,5 % så den er kun til, hvis din hud ikke er sart eller er vant til retinol. Til gengæld er den ekstra effektiv)
Restylane Night Serum
Estée Lauder Re-Nutriv Intensive Lifting Serum (men ay-caramba den er dyr, og du behøver ikke at betale så meget!)
Paula’s Choice RESIST Barrier Repair Moisturizer
Peptider
De nye peptider er nok sammen med retinol noget af det mest effektive, du kan putte på dine rynker. Peptider startede som noget, man sprøjter ind med en kanyle men de seneste år har man opdaget, at det også kan bruges som creme. Og det virker. Studier har vist, at peptider kan øge collagenproduktionen i huden og en masse andre gode ting og dermed ved fast brug mindske rynker.
Gode produkter med peptider:
Paula’s Choice RESIST Super Antioxidant Concentrate Serum
Paula’s Choice RESIST Barrier Repair Moisturizer
Olay Regenerist 3 Point Super Serum (og det meste af Regenerist serien)
Estée Lauder Perfectionist [CP+] Wrinkle Lifting Serum
Clinique Repairwear Laser Focus Wrinkle and UV Damage Corrector (indeholder også en minde effektiv udgave af retinol men dog stadig effektiv)
Peter Thomas Roth Firm X Growth Factor Neuropeptide Serum (også en dyr sag, men med en meget imponerende ingrediensliste)
Niacinamid
Niacinamid er en af de nyere ingredienser, og forskningen viser, at stoffet kan mindske rynker og fine linjer, reducere hyperpigmentering, røde pletter, udseendet af porer og øge hudens elasticitet.
Gode produkter med niacinamid:
Restylane Day Cream SPF 15
Olay Regenerist 3 Point Super Serum (og det meste af Regenerist serien)
Det har vi selv prøvet
Vi har selv prøvet Restylanes, Olays Cliniques og Paula’s Choice produkter med god effekt. De øvrige er baseret på research og ingredienser. Du kan læse anmeldelse af Paula’s Choice her og af Olay her. Vi har uddybende anmeldelser på vej af både Clinique og Restylane.
Her kan du købe det
De produktnavne, du ikke kan købe i Magasin eller Matas, har jeg lavet til links til de webshops, hvor du kan købe dem.
Hvad er din erfaring med rynkecremer?
Obs. Jeg vil lige gøre opmærksom på at hvis man følger linket i teksten til Peter Thomas Roth Retinol, så kommer man ind på beautybay’s hjemmeside. Tjek trustpilot først. Dette dummede jeg mig med ikke at gøre. Og min creme lader sig vente længe på sig! på trods af den ifølge dem skulle være sendt for længst!
Hej Suzie
Jeg er selvfølgelig ked af at din oplevelse indtil videre ikke er så heldig! En eneste gang har jeg ventet længe på en pakke, men det ændrer ikke på, at mine oplevelser med BeautyBay altid har været gode!
TrustPilot er i mine øjne ikke et særlig pålideligt site… fordi dem med de gode oplevelser aldrig skriver, og dem med de dårlige altid skriver. Sådan en stor webshop vil naturligt nok have masser af tilfredse kunder og sikkert en hel del, som ikke er så tilfredse.
Anyways så håber jeg da at du snart modtager din creme!
Kh. Helene
Hej dåser.
Ak ja, det er en motorvejstrafikeret jungle at finde rundt i alle de rynkecremer.
Hvis I skal anbefale ÉN eneste creme / serum eller andet, som efter jeres mening har den største effekt på rynker generelt – både dem omkring, under og over øjnene, i panden, ved hagen og kæbelinien og hvor de små bæster ellers dukker op – hvilket produkt skulle det så være?
Kh
Malene
Hej Malene
Jeg vil sige BioEffect <3 Fordi jeg kan bruge den alene.
Kh. Helene
Tak Helene.
Vil BioEffect være det mest effektive på hele linien eller kan man opnå større effekt ved hjælp af flere produkter og i så fald hvilke?
Jeg er interesseret i at finde den absolut bedste behandling mod eksisterende rynker og linier så hvis vi ikke kigger på pris hvad vil I så anbefale som den ultimative måde at angribe det på?
Kh
Malene
Hej Malene
Hvis jeg skulle angribe rynker med de tungeste skyts, ville jeg vælge Dermatude behandlinger (det skriver jeg om meget snart) først som kurforløb og derefter holde det ved lige. Samtidig ville jeg bruge BioEffect og nok også lidt AHA.
Kh. Helene
hej jeg er en kvinde på 54 år har lidt sart hudodt for mig ..jeg har fået lave t et par behandlinger med derma ruller hos excuviance og overveje køve cremen age reverse mon excuviance ville være g
Hej Katja
Kender du til Vitacreme B12 ? Og har i en webshob ?
http://www.vitacreme.dk
Kære Hanne
Nej desværre, den kender jeg ikke. Og nej, vi har ikke selv en webshop.
Kh. Katja
Hej.
Kan BioEfffect EGF serum bruges omkring øjnene – altså i stedet for øjencreme?
Mvh. Benthe
Jeg har nu brugt Bioeffect EGF serum i 2 år.
Jeg bruger det i hele ansigtet, rundt om øjnene, på øjenlåg og på halsen.
Jeg bruger det om natten og det erstatter serum, natcreme og øjencreme.
En 15 ml serum holder for mig lidt over 2 mdr om vinteren og knap 3 måneder om sommeren men jeg sparer altså heller ikke på det så man kan garanteret godt få det til at holde længere.
En hurtig udregning af hvad jeg tidligere brugte på serum, natcreme og øjencreme har vist at det kan sagtens betale sig. Så selvom prisen kan virke afskrækkende, skal det sammenholdes med prisen på de produkter det erstatter.
Og så sørger jeg for at købe, når Magasin har 20% på alt i beauty afdelingen og det har de med jævne mellemrum.
Jeg ville ikke bytte Bioeffect EGF serum ud med noget i dag – min hud er blevet en del pænere.
Hvor har du ret Malene!
Hej!
Man kan ikke lenger få dr. Shrammek produkter fra Apo-Rot.dk. Danske forhandlere har klaget fordi prisene er så lave. Man skal ind på den tyske hjemmesiden. Jeg synes de produktene er så gode. Roseca calm cream er den bedste rosecacreme jeg har prøvet. Og Sensiderm mask. utrolig beroligendende. jeg har ellers lige bestilt noget der skal ligne dr. Shrammek green peel fra USA. Her http://www.herbal-power-peel.com/HerbalPowerPeelIntroduction.html. til hjemmebrug. Super kundesevice, de svarer på alle spm. Og hun sender med lav invoice, så håber den går gennem tolden. Bare et tip. Jeg synes Green peel er så godt. Men jeg har sensitiv hud, så skal massere kun lidt og ikke ligge lenge med det. Tror du skiver et sted at Beaty pasific har rent retinol i nogle af sine produkter. Det tror jeg er forkert. Jeg har købt billige kropsprodukter med A-vitamin fra Louis Widmer fra Apo-Rot.de. Remederm produktene. Særlig liker jeg Remederm creme fluid. Den er lidt tyk og føles virgelig god på huden. men har ikke brugt dem i lang tid, så ved ikke om de hjælper på min ekstremt tørre hud. Jeg hade fundet et dansk firma som solgte en cellulitegel med retinol og koffein som ikke var så dyr. Nu kan jeg ikke finde den igen. Ved du hvad jeg taler om? jeg mener ikke dette som en kommentar til hjemmesiden, bare en mail til deg/jer. Mvh Liv
Beklager, jeg kender slet ikke til produkterne. Jeg håber måske en anden læser kan hjælpe?
Det er videnskabeligt bevist, at der ikke findes rynkecremer der virker. Doserne af indholdet er ganske enkelt alt for lavt til at have en effekt. Cremer virker kun i forhold til at gøre huden mindre tør, så rynkerne synes mindre. Men ellers er den beste anti-rynkecreme en solcreme om foråret og sommeren.
Der findes i massevis af publicerede studie og cremer med tilsvarende koncentrationer. Serum med 10% Niacinamid fx., 5 % Matrixyl eller 1% retinol.
Hvordan mener du, at det modsatte er videnskabeligt bevist?
Er selv 34 år, og synes det er lidt af en jungle at finde en god rynkecreme/serum som virker men ikke koster en månedsløn. Hvilke vil du anbefale, når man ikke har en formue men stadig ønsker et resultat? 😊
Kære Camilla
Vi har anmeldt mange produkter gennem tiden, men jeg vil da gerne have lov at anbefale vores egen serie: https://pudderdaaserne.dk/vores-egne-produkter/
Hvilken øjencreme med anti-rynke effekt anbefaler I til de første linjer? Alder 30-35 år.
Hej Mette
Øjencremer er som sådan ikke noget vi anbefaler, læs her: https://pudderdaaserne.dk/2015/03/28/daaseposten-oejencreme/
Kh. Helene