Billige pensler: Nilens Jord Black Diamond

06.06.11
Nilens Jord Black Diamond Line pensler

Nilens Jord Black Diamond Line pensler

Både Helene og jeg bruger som regel MACs pensler, og det er også dem, I ser omtalt i de fleste vores looks. Pensler er et af de steder, hvor det er værd at bruge sine penge. Jeg vil til hver tid anbefale folk, at købe dyre pensler og billig makeup, men jeg forstår dælme godt jer, der ikke lige synes, I har råd til at starte en penselsamling, hvor hver pensel koster mellem 200 og 450 kroner. Derfor vil jeg her starte en lille serie, hvor jeg vil omtale og teste nogle af de penselserier med billigere alternativer, der findes.

Første mærke i testen er Nilens Jords Black Diamond serie. Nilens Jord har mange pensler, og der er mange interessante i blandt. Det er et godt mærke at kigge efter, hvis du vil have billigere pensler af en god kvalitet. Det eneste du med sikkerhed skal undgå, er de relativt mange versioner af skumapplikator på pind, de har lavet. Fuldstændig meningsløst.

Black Diamond er en serie af pensler med kunstige hår. Hårene er superbløde og meget lækre. Jeg har prøvet tre af penslerne, nemlig de to Powder Brushes og Eye Shadow Brush.

Powder Brush (traditionel)
De bløde syntetiske fibre gør denne til en meget lækker og blød pensel, og den er absolut en god pudderpensel. Jeg foretrækker en lidt breder og kortere pudderpensel, men denne fungerer fint.

Powder Brush (med flad overflade)
Den flade Powder Brush er så afgjort min favorit. Det er min yndlings foundationpensel (den minder meget om en tilsvarende pensel fra elf), og vi har lavet en video om, hvordan jeg lægger foundation, som du kan se her. Den flade overflade gør den perfekt til at “duppe” foundation på og give et perfekt airbrushed look. Den er også rigtig god som pudderpensel, hvor du buffer din pudder på lige som med en Kabuki pensel (okay jeg kan godt høre, der trænger sig en video mere på her…). Den giver en rigtig fin finish.

Eyeshadow Brush
Da jeg fik denne mellem hænderne måtte jeg have hjælp hos Helene, for jeg har aldrig set magen før. Det er en tæt af lang pensel skåret skråt, så den har en lige skrå kant. Den giver dog god mening, når man bruger den i globelinjen, hvor den fungerer godt. Hvis du har svært ved det med at lægge øjenskygge i globelinjen, så fungerer denne rigtig godt. Den skarpe kant og formen gør, at den lægger sig naturligt og de bløde hår blender godt. Personligt foretrækker jeg dog naturlige hår til en øjenskyggepensel af denne type, fordi de giver mere farve på. Finishen med en kunstig pensel som denne bliver mere transparent end med en med naturlige hår. Men god og utraditionel pensel som er velegnet til formålet.

Her kan du købe det
Nilens Jord Black Diamond penslerne koster fra 75 til 149 kroner og kan købes i Matas, Magasin mfl.

Hvilke pensler bruger du?

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
22 kommentarer
Ina

Jeg bruger KUN min Diamond (som stor model på billedet)…
Den fungere bare, jeg pudder for det meste om vinteren for ikke at ligne en “snemand”🤩
Og jeg har haft min i 10 år eller mer… hårene bliver på og falder ikke af, eller ændre form, farve og længde.

Synes det var Virkelig dyrt at købe den… men nu overvejer jeg flere forskellige…

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *