Anmeldelse: Rudolph Care Acai Body Oil

18.05.11
Rudolph Care Acai Body Oil

Rudolph Care Acai Body OilOpmærksomme læsere har nok opdaget at Pudderdåserne er skeptiske overfor den naturlige og økologiske kosmetikindustri. Alt for ofte er produkterne fyldt med stærkt parfumerede æteriske olier og irriterende planteekstrakter og ikke ret meget andet interessant. Rudolph Care er en behagelig undtagelse fra det mønster.

Serien indeholder ingen af de æteriske olier, særligt allergene parfumestoffer eller irriterende planteekstrakter, som vi ellers ser i overflod i serier som Jurlique, Karmameju og Ole Henriksen. I stedet er serien kun mildt parfumeret og oven i købet både miljømærket og eco-certificeret. Rudolph Care var de første til at få begge mærker, og det er en af de få økologiske og naturlige serier, jeg uden tøven vil anbefale uden samtidig at være nødt til at advare om risiko for allergi og irritation.

Et sort bær rig på antioxidanter
Rudolph har kastet deres kærlighed på Acai-bærret, som er det bærende element i alle deres produkter. Acai er et lille bær, som er meget rigt antioxidanter. Det betyder ikke, at Acai er en mere effektiv antioxidant end alle mulige andre antioxidanter, men det er en rig kilde til antioxidanter, som er en grundsten i moderne hudpleje. Der findes voldsomt mange studier efterhånden om, hvordan antioxidanter beskytter huden mod de skader, som ilt og sollys

Tilbage til Rudolph Cares Body Acai Body Oil, som vi skal anmelde denne gang. Anledningen er, at den forrige fredag vandt Danish Beauty Award for Årets Kropsplejeprodukt (luksus). Og det er virkelig et luksusprodukt. Udover at prisen er deroppe af, så er hele designet, flasken, følelsen og duften en luksus-oplevelse. Det føles skønt at smøre den ind i huden, når du kommer ud af badet, og den trænger overraskende hurtigt ind og efterlader huden blød og gennemfugtet. Det er også en dejlig massageolie.

Oliven, mandel og jojoba
Olien er en lille bombe af antioxidanter, men det er faktisk ikke Acai, der står forrest i rækken, men derimod olivenolie, som er meget rig på antioxidanter og udgør en meget stor procentdel af denne olie. Derudover indeholder olien E-vitamin som også er en potent antioxidant. Olien er også rig på mandelolie og jojoba, som begge er fedtstoffer, der ligner huden selv, og som derfor beskytter huden og fugter huden godt.

Så alt i alt er Acai Body Oil et mildt og godt bud på en luksus kropsolie, hvis du ikke har noget imod at betale den høje pris. Til gengæld kan du glæde dig over, at du selvfølgelig sagtens kan bruge den som ansigtsolie, selvom den hedder Body Oil.

Her kan du købe det
Rudolph Care Acai Body Oil koster 445 kroner og kan blandt andet købes i Magasin, Magasins webshop, Illum og en række andre forhandlere.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
27 kommentarer
Line⭐️

Hej
Har i et godt bud på en Body Oil der ikke er så dyr men er god?
Mvh Line

Katja Moikjær

Hej Line. For eksempel Avene, Plaisir eller Matas har nogle gode. Du kan søge på bloggen, der er et par anmeldelser. Kh. Katja

Maria

Hej, jeg har lige bestilt denne olie. Den er 200 ml til 495 kr., altså dobbelt størrelse til bare en 50’er mere end produktet kostede i 2011, da dette indlæg blev skrevet. Ved I, om oliens sammensætning er blevet ændret i mellemtiden (som kan forklare den billigere pris)? Kh Maria

Helene Randløv Hansson

Hej Maria
Nej, jeg mindes ikke at den blev reformuleret, prisen blev vel sat ned, fordi produkterne blev prissat lidt for dyrt.

Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *