Så har jeg endelig været hos frisøren. Hvis nogen har undret sig over den uldtot, der det sidste stykke tid har siddet på mit hoved, kan jeg kun give jer helt ret. Det har været way overdue, at jeg skulle til frisøren.
Men endelig lykkedes det mig, og jeg er så glad for både resultatet og min faste frisør, at jeg ville præsentere begge dele for jer. Det er Nick Svensson fra Frisör Liebmann på Fælledvej på Nørrebro, der klipper mig. Jeg er vil med ham, fordi han er enormt dygtig til at farve hår, hvilket er vigtigt, fordi mit hår vil meget gerne være pisgult eller orange, hvis man begynder at farve det, og derudover så er han en hamrende dygtig og kreativ frisør: jeg sætter mig trygt i frisørstolen og overlader trygt til ham, hvad der skal ske, og kommer derfra hver gang med en wow-fornemmelse.
Frisör Liebmann er ikke den typiske frisørsalon. Det er faktisk lidt af en overdrivelse at kalde det en salon overhovedet. Det er et sidelokale til caféen Gefärlich, hvor der er lige præcis plads til en frisør og en kunde. Og da Jakob LIebmann for tiden er optaget andetsteds, er det Nick, der huserer der, og det er mit hår glad for.
Og så er han også bare en virkelig flink fyr med nogle fornuftige priser ikke at forglemme. De to drenge lever efter mund-til-mund metoden, og der hjemmeside virker ikke, men du kan ringe på 26 16 10 06 eller bestille tid online her.
Det er jo min gade, måske man skulle forsøge med et frisørskifte…