Keratosis Pilaris: Bliv knopperne på armene kvit

06.05.10

Det er nemmere at spørge, hvem der ikke har det, end hvem der har det. Rigtigt mange af os har de små harmløse men irriterende og grimme røde eller hudfarvede knopper på overarmene og måske også på overlår og en lille smule på kinderne. Men langt de fleste af os aner ikke, hvad det i virkeligheden er og kæmper videre med grove skrubbecremer, hamphandsker og virkningsløse cremer.

Rammer op mod halvdelen af alle kvinder

Men de små djævle har faktisk et navn. Det er en meget udbredt lidelse, der hedder Keratosis Pilaris.  Den er faktisk så udbredt, at omkring halvdelen af befolkningen har disse knopper. For de fleste af os begrænser generne sig til, at vi helst skjuler vores overarme, men et fåtal er så voldsomt ramt, at de er alvorligt påvirkede af udseendet. I disse tilfælde skal man afgjort finde sig en dygtig hudlæge.

Vi andre kan bedre prøve os frem selv. Og der er flere ting, man kan prøve selv. Det vender vi tilbage til senere.

For at forstå Keratosis Pilaris må man gøre sig klart, hvad det er. Mange tror, det er talgknopper, bumser, hudorme eller lignende. Det har intet med sandheden at gøre.

Små hornpropper
Knopperne opstår i hårsække, der bliver tilstoppet med døde hudceller. Det giver de karakteristiske små knopper, som primært er på overarmene, men også ofte er i ansigtet, på benene og andre steder. Knoppen består af et hornet lag og nogle gange indeholder knoppen et lille hår, som er blevet fanget derinde. Lidelsen hænger ofte sammen med tør hud og har intet med uren hud at gøre. Det er en forstyrrelse i forhorningsprocessen i hårsækkene, hvis åbning bliver fyldt op af en lille hornprop.

Den dårlige nyhed er, at lidelsen ikke kan helbredes. Men symptomerne kan afhjælpes med den rette pleje.

Løsningen er ifølge dermatologien at fugte den tørre hud og exfoliere de døde hudceller væk. Almindelig skrubning med skrubbecremer, hamphandsker, og hvad man ellers kan finde på, er i bedste fald virkningsløse. En mild kemisk exfoliering, der kan løsne de døde hudceller, er løsningen. Der er flere muligheder, og du må prøve dig frem. Ofte er det en kombination af flere produkter på samme tid, der viser sig at være det mest effektive.

Carbamid
Ganske almindelig gammeldags carbamid er førstevalget i behandling af Keratosis Pilaris ifølge de hudlæger, jeg har talt med og litteraturen på området. Carbamid er kunstigt fremstillet urinstof som er effektivt til at blødgøre tør hud og løsne døde hudceller. Prøv dig frem og start med en koncentration på 5 %, og hvis din hud kan tåle det så forsøg med 10 procent.

AHA frugtsyre
AHA, som dækker over glycol-, mælke- eller frugtsyre er en efterhånden veltestet kemisk eksfoliering. Den trænger dybt ind i huden og stimulerer dannelsen af friske nye hudceller og fjerner de gamle. Prøv med koncentrationer på op til 10 procent. Find vores AHA serum her.

Salicylsyre
Eksfolierer huden ligesom AHA og Carbamid, dog mere overfladisk. Er et meget almindeligt produkt i produkter mod acne. Du kan blandt andet finde salicylsyre i vores T-zone Peeling.

Som sagt er kodeordet at prøve sig frem og kombinere produkterne. Jeg har for eksempel relativt stor succes med en kombination af 10 procent Carbamid og 8 procent AHA. Vores råd er at starte med Carbamid. Det er rimelig effektivt produkter og tilmed det billigste og nemmeste at få fat på.

Billig kombination af AHA og Carbamid
Jeg har selv prøvet de klassiske bodylotion, som har eksisteret i mange mange år HTH, som en læser gjorde mig opmærksom på. Den indeholder faktisk en kombination af et højt indhold af Carbamid og en AHA, Lactic Acid. Til meget billige 39 kroner.

Jeg har brugt den på mine lår, hvor jeg har meget Keratosis Pilaris, og det var effektivt.

Det og Carbamidcreme er min anbefaling, der er ikke umiddelbart nogen grund til at prøve dyrere AHA produkter, før du har prøvet HTH, som oven i købet kombinerer AHA med carbamid. Desværre kender vi ikke procentsatserne for indholdsstofferne, som Cederroth desværre ikke vil oplyse. Det ville ellers være en vigtig oplysning i denne sammenhæng.

Receptpligtige lægemidler
Hvis Carbamid og de andre håndkøbspræparater ikke er nok, så er det en god ide at gå til en hudlæge. Der findes forskellige receptpligtige lægemidler, der kan hjælpe.

Her kan du købe det
Carbamidcreme kan du købe på apoteket eller i Matas. Matas forhandler også vores AHA serum og T-zone Peeling. Paula’s Choice laver også gode produkter med AHA og salicylsyre. HTH forhandles pt. i Normal.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
181 kommentarer
Anne Bergstrøm

Har får nyligt haft stor succes med mandelolie. Brugte det i forvejen på mit hår og øjenvipper (så vokser de sig længere), og en gang i mellem til ansigtet. Jeg blander bare en almindelig fugtighedscreme med mandelolien, halvt af hver. Kløen forsvinder fuldstændig, og det samme med tørheden. Allerede efter få gange, er udslettet blevet meget mindre synligt! Vil varmt anbefale det til alle! 😀

Nanna Freving

TUSIND tak for jeres indlæg, jeg har dem på skinneben, arme og lidt af ryggen, og jeg hader det. Jeg er desværre en af dem der dækker mig til altid, og sidste sommer var første gang jeg gik i kjole med dyb ryg eller bare ben (Jeg er 21). Jeg har vidst at hudlidelsen blev kaldt dette, men har ikke læst anmeldelser af produkter, så jeg er SUPER glad for dette indlæg.. Jeg har virkelig prøvet det meste, og købt produkt efter produkt, for at finde ud af, at de aldrig hjælper, kun de første par dage. Carbamid har jeg også prøvet, og det var faktisk det der hjalp mig bedst, jeg tænkte bare, hvor er det vildt, at man ikke kan fjerne det, men at man skal bruge den creme resten af sit liv. Øv!!

Maria

I forhold til Carbamid creme 10 %, kan det så være ligegyldigt om man vælger den fra matas hvor 500 ml koster 34,95,- eller den fra apoteket (deres egen) som koster 44,95 ,- for 200 ml? 🙂

Helene Randløv

Hej Maria
Såvidt jeg husker er de nogenlunde ens, så ja… det er ligegyldigt, hvilken du vælger.
Med mindre du selvfølgelig foretrækker den ene frem for den anden 🙂
Kh. Helene

Katja Moikjær

Helt ligegyldigt 🙂 Køb den billigste

ID

Hej Pudderdåser
Tak for fantastisk råd om KP.
Jeg er så heldig at bo i Sverige og her kan man købe HTH næsten overalt. Så skal man en tur over vandet, så kan det anbefales at køre forbi et svensk apotek og fylde bagagerummet.
Har i nogle erfaringer med produkter til ansigtet? eller kan jeg bruge alm carbamid og HTH på kinderne også?
HTH cremen kan til nød gå under makeup´en men carbamid er jo alt for fedtet (ihvertfald for mig)
Har i nogle gode råd hér også?

Katja Moikjær

Din heldige rad 🙂
HTH cremen er perfekt til ansigtet også.

Jeanet

Hej
Først og fremmest, tusind tak for en fantastisk side! 🙂 har lige et spørgsmål til fremgangsmåden.
Jeg har lige købt den fra MD FORMULATIONS Hand and Body Cream 180ml og så en 10% carbamid creme fra Matas.
Hvilken skal man bruge først, og skal man først påføre den fra MD Formulations og så vaske den af igen (som hvis det er en rensesæbe) eller skal den blive siddende på som alm creme og så bagefter smøre sig i carbamid cremen eller hvordan skal det gribes an?
Er lidt i tvivl… Håber at høre fra jer 🙂 tak!

Jeanet

Hov har lige to spm til. Hvor ofte må man smøre sig med de to ting? Samt er det godt at smøre ansigtet med os eller er det for skrapt? 🙂

Katja Moikjær

Hej Jeanet
Jeg ville starte med MD Formulations og derpå carbamid, men jeg har faktisk ikke noget grundlag for at sige, at det omvendte ikke er lige så godt. Du må endelig ikke vaske nogle af disse cremer af, de SKAL blive siddende for at virke. Bare smør dem ovenpå hinanden.
Du kan bruge begge dele i ansigtet, men gå langsomt frem. Du kan bruge dem op til 2 gange om dagen, men start med mindre og øg mængden, hvis det fungerer.
Kh. Katja

Jeanet

Tak for dit hurtige svar 🙂

Anne

Undskyld fik ikke fat i det.. Hvad hed den bodylotion du brugte? Hvor kan man få den??
KH Anne

Kristina

Beaute Pacifique har en bodycream med D-vitamin som er fantastisk til disse knopper. Den er meget fed, og skal varmes en smule op inden man bruger den på huden.
Det bedste jeg er kommet frem til af bekæmpning af disse knopper det er ved at bruge en bodyscrub fra munkholm. – den er helt vildt fantastisk, den tager bare alt og den indeholder mange æteriske olier som efterlader huden virkelig lækker og blød. Derefter bruger jeg bodycremen fra beaute Pacifique og det giver altså et rigtig godt resultat. :o)
Lakrids saltbodyscrub – munkholm
D-force bodycreme – beaute Pacifique

Mette

Hej
Skønt indlæg i har lavet her og til stor hjælp 🙂
Jeg vil lige spørge om hvor man kan få hth creme henne??

Katja Moikjær

Det er desværre ikke helt nemt mere. Har skrevet om det her: https://pudderdaaserne.dk/2014/01/14/her-kan-du-kobe-hth-billigste-kemiske-peeling-i-dk/

E.hansen

Hej.
Jeg har lige læst denne lange tråd, som jo går flere år tilbage.
Jeg har en datter på 10, som har lidt af disse knopper på kinderne stort set hele livet. Vi var ved hudlæge for et par år siden, men fik at vide at det nok ville forsvinde med tiden…
Nu varer det nok ikke længe før min datter kommer i puberteten, og sikkert får flere udfordringer med huden, så jeg ville ønske hun kunne komme af med knopperne inden.
Vil straks gå igang med det der bliver anbefalet her.
Ellers ville det være dejligt at høre om resultaterne hos andre børn med knopper i andsigtet.
🙂

Helene Randløv

Hej E
Prøv endelig med HTH i første omgang. Da min søn var lille, havde han det også på kinderne, og jeg blev anbefalet Beauté Pacifique Metamorfique og den virkede også rigtig godt. Det er en meget dyrere creme, så hvis HTH kan klare jobbet, så ville jeg vælge den.
Kh. Helene

E.Hansen

Tak for svar. Ja nu prøver vi 🙂

Jeanet

Hej
Hvornår begyndte I at se resultater ved brug af HTH cremen 🙂

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *