Brexit og online shopping

Tirsdagstip: Glem ikke håret og hovedbunden i kulden

Tirsdagstip: Glem ikke håret og hovedbunden i kulden

Foto: Yves Rocher
Det er bare en pivgod hårolie, som jeg køber igen og igen

Du ved, at du skal passe på neglene og selvfølgelig også huden i kulden. Det ligger nærmest fast, at vi minder om læbepomader, fede cremer, negleolier og vanter, når temperaturen falder. Ellers er du sikkert selv opmærksom på det, men beskytter du også håret og hovedbunden? Hvis ikke giver det god mening. Det kan dog godt betale sig at give begge dele lidt kærlighed i denne tid.
Da jeg var ung, var det altså ikke ligefrem skønhedsritualerne, der fik høj prioritet om morgenen. Skoledagen startede kvart over otte, så jeg stod op klokken fem minutter i otte, gik i bad, tog tøj på og cyklede i skole… Det vil sige mit lange hår var ret vådt, også når det var frostvejr. Derfor havde jeg ikke sjældent istapper i håret om vinteren. Helt så uansvarlig behøver man altså ikke at være for at have problemer med både hår og hovedbund.

Igen og igen…
Ofte tænker jeg, at det er kedeligt at læse gentagelserne, men jeg glemmer, at du ikke sidder på denne side af skærmen og linker til de samme indlæg igen og igen. Det er klart, at de ligger lidt længere fremme i min hukommelse. Lige dette tip mindes jeg dog ikke at have givet videre før. Da jeg skrev til en skøn veninde i morges og spurgte til en idé, var det så indlysende et bud, da jeg altid nævner alt andet end håret i denne sammenhæng.

  • Husk varmebeskyttelse.
  • Skru ned for varmen både i badet og på føntørreren.
  • Tør håret med det samme efter vask.
  • Sørg for god pleje før, under og efter vask. Det gælder ikke bare i spidserne.
  • Undgå shampoo med SLS og SLES, der udtørrer både hud og hår.
  • Undgå at sætte håret i samme frisure hver dag, hvis du bruger elastikker og spænder.
  • Brug en hue, et tørklæde eller anden beskyttelse, når du er ude… optimalt set med glat underside.
  • Selvom hårvask er hårdt for håret (især hvis du ikke bruger ovennævnte råd), så har hovedbunden bedst af at blive vasket hver dag. Især hvis du har problemer med kløe og ubehag.
  • Overvej et kosttilskud, enten i tablet, vingummi eller flydende form.
  • Hvis det er HELT galt, kan det hjælpe med en luftfugter, der hvor du opholder dig mest i dagtimerne.

Hvis du synes det der med frisuren er lidt for skørt? Så kan jeg skrive under på, at det slider absurd meget på håret altid at have den samme frisure. Fordi min hals er så kort, som den er, slider jeg simpelthen håret af i nakken med frakker og tørklæder. Især når det sidder i den evige knold eller lignende oppe på hovedet. Derfor skal jeg virkelig sørge for ordentlig pleje og variation af frisuren.

Hvad er dine bedste tip til at komme igennem vinteren med sundt hår?



Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk - Følg os på Facebook og Instagram @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas.dk - Sephora.dk - MAC - Paula's Choice - Asos - Escentual - Lookfantastic.dk - Gosh.dk - Feelunique - Beauty Bay - Nicehair.dk - DECIEM - Ellos - Nelly - Flere links

3 kommentarer

  • Haha Helene, du har lige beskrevet nøjagtigt hvordan mine morgener foregik da jeg var ung. Fik totalt flashback da jeg læste “istapper i håret”! :D
    PS. Elsker peeling shampooen her om vinteren <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Hej Helene – reklamelinket virker ikke, og jeg vil jo gerne støtte jeres arbejde mest muligt. Kan I hjælpe? (Her er der selvfølgelig tale om det link, som figurer i det blogindlæg man kommer ind på, når man trykker på “pivgod hårolie”). Dbh. Ida

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Ida
      Det burde være fikset nu, tusind tak for at minde mig om det.
      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Brexit og online shopping