Tirsdagstip: Lad være med at blande

Nej, jeg taler ikke om mærker. Dem kan du nemlig blande lige så tosset, du vil! Det, du ikke skal blande, er dine produkter. Når man som producent, gør sig umage for at ramme en eller anden konsistens, så er der selvfølgelig en tanke med det. Der er muligvis nogle producenter, der selv anbefaler, at du blander lidt. Så er det selvfølgelig en anden sag.
For nogle år siden blev det voldsomt populært at hælde et par dråber olie i alt fra creme til foundation. Det er en rigtig uskik. Du kan ende med at stå med inaktive ingredienser og helt umulige konsistenser. Hvis du har brug for at hælde ekstra olie i din foundation eller creme, ja så burde du nok overveje en anden … Eller i det mindste smøre dem på efter hinanden.
Trin for trin
Det er muligvis lettere at hælde alle produkterne op i hånden og smøre det hele i ansigtet på én gang. Der er bare rigtig mange ingredienser, som du slet ikke får effekt af på den måde. Tag nu sådan noget som eksfolierende syrer. Det er vigtigt, at de kommer på nederst, så du kan opnå den eksfolierende effekt. Ellers kan du ligeså godt lade være med at bruge det. Samme problematik er det med EGF, denne ingrediens kan ikke tåle olie og fedtstoffer. Den skal altså helst bruges alene eller smøres på lang tid før, du bruger noget andet ovenpå.
Generelle regler
Der er masser af undtagelser, der bekræfter de regler, du måske har læst både her og der. En af reglerne er, at du skal bruge dine produkter, som stod de i rækkefølge efter konsistens. Til en start kunne det være essens, syrepeeling eller noget let fugt af en art. Dernæst kan du påføre dine sera med det letteste først. Så er det tid til creme, SPF, olie eller hvad du nu bruger. Oftest anbefaler vi, at du prøver dig frem, det spiller ikke altid en rolle… Og dog, det er vigtigt at holde sig til de regler mærkerne selv sætter op for de forskellige serier. Vigtigst er det dog, at du passer på med at bruge alt for meget eksfoliering.
Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk - Følg os på Facebook og Instagram @pudderdaaserne.dk
Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
Matas.dk - Sephora.dk - MAC - Paula's Choice - Asos - Escentual - Lookfantastic.dk - Gosh.dk - Feelunique - Beauty Bay - Nicehair.dk - DECIEM - Ellos - Nelly - Flere links
Jeg er faktisk tit i tvivl om det her.
Hvis man nu bruger jeres T-zone peeling, en niacinamid på 10% ovenpå og så jeres antiage. Har man ikke fortyndet de 10% gevaldigt? Er det den samlede ‘mængde’, der virker, eller %? Tænker også det samme om jeres 7% glykolsyre. Hvis man putter andet ovenpå, falder man vel hurtigt under de ca. 5%, der skal til for at opnå en ordentlig effekt, og samtidig stiger pH vel unægteligt.
Optimalt burde man vel vente lidt mellem påsmøringerne, men det sker vel sjældent :-)