Tirsdagstip: Drop vandet!

Dermaroller, hyperpigmentering og andre bivirkninger

Dermaroller

Dermaroller er blevet så udbredt, at den kan købe i både supermarkeder og Matas. Selvom rullen med de tynde nåle kan være et godt redskab i hænderne på især professionelle, så er den ikke uden bivirkninger. Og det synes jeg ikke, der er nok opmærksomhed om.

Ja, den har en dokumenteret effekt. Men alt med en effekt kommer også med risici. En dermaroller laver massevis af bittesmå huller i huden. Alle disse små skader stimulerer huden til at reparere sig selv og i denne proces kan den også reparere de skader, som der var i forvejen: Rynker, ar, strækmærker mm.

MEN – når du laver alle disse små huller, så kan der også opstå problemer. Især to bivirkninger er ofte rapporteret (kilde):

1) Hyperpigmentering
Der findes en særlig form for hyperpigmentering, der hedder postinflammatorisk hyperpigmentering. Det er hyperpigmentering, som opstår i huden efter en inflammation eller skade. Det er den slags pigmentpletter, som for eksempel kan opstå i forbindelse med et ar og efter en bums. På samme måde kan huden reagere med pigmentpletter de steder, hvor du har brugt en deemaroller. Især hvis du i forvejen har tendens til at få pigmentpletter, så skal du være opmærksom. Jeg bruger aldrig selv dermaroller af samme årsag.

2. Rødme og irritation
Dette vil ofte være forbigående, men kan blive ganske slemt. Især hvis du ikke er opmærksom på at en deemaroller…

Forøger effekten af de aktive ingredienser 10 gange
Hvis du bruger en dermaroller sammen med et hudplejeprodukt, så forøger du effekten af de aktive ingredienser 10 gange. (kilde) Det lyder måske som en god ting, at kunne forøge effekten 10 gange?

Men overvej lige dette. I vores AHA-serum er der 7% glykolsyre i en ph-værdi, som er bestemt ved lov. EU’s videnskabelige komité har fastsat grænser for, hvor høj koncentration, vi må bruge glykolsyre i og ved hvilken ph-værdi. På samme måde er der 2% salicylsyre i vores T-Zone Peeling, fordi EU’s videnskabelig komité siger, at vi ikke må bruge mere i et produkt til hjemmebrug. Og det gør de, fordi de vurdere, at det ikke er sikkert som almindelig forbruger at bruge højere koncentrationer selv. Det samme gælder alle andre ingredienser. Der er ved lov fastlagt hvor høje koncentrationer, vi må bruge dem i derhjemme, fordi det ikke er sikkert at bruge dem i højere koncentrationer, med mindre man er fagperson.

At bruge et produkt med en høj koncentration af aktive ingredienser såsom syre, A-vitamin og lignende sammen med en deemaroller, der sender det dybere ned i huden og forøger effekten med 10 gange – det er bare ikke nogen god idé!

Hvis man partout vil bruge dermaroller til hjemmebrug, så synes jeg, at man skal bruge den alene uden andet. Man skal altid omgås stærke ingredienser såsom syre og A-vitamin med ekstrem forsigtighed. Tal med en hudlæge eller en klinik med erfaring i brug af dermaroller.

Læs hvad Paula’s Choice skriver her om micro needling.

Eller som Lise skriver – er du nu sikker på du vil?



Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk - Følg os på Facebook og Instagram  @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas.dk - Sephora.dk - MAC - Paula's Choice - Asos - Escentual - Lookfantastic.dk - Gosh.dk  - Feelunique -  Beauty Bay - Nicehair.dk - DECIEM - Ellos - Nelly - Flere links

14 kommentarer

  • Pia

    Jeg bruger t-zone peeling efter jeg har “rullet”. Er det så også er no go? :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • maria johannsen

    hvad med EGF?

    Går det at bruge

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Så vigtigt indlæg! Tak!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    De bivirkninger I nævner, er det nogle man vil kunne se med det samme? Altså hvis jeg har brugt den i et par uger, og intet dårligt er sket (kun kløene hud flere timer efter behandlingen), er man så safe? Jeg bruger dermarollers anbefalinger bagefter (lipopeptide med a vitamin og herefter dermaroller fugt maske).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Terese

    Virkelig godt med fokus på det. Jeg lider (især om vinteren) af meget tør hud, og uanset hvad jeg gør så går det ikke væk. Men jeg kan fjerne den tørre hud ved at bruge en dermarolle en 1-2 gange om måneden. Men jeg føler virkelig der mangler noget bedre information og vejledning til brug af dem og især den del med hvem der ikke bør bruge dem.
    Jeg plejer efter brug at lade huden ånde et par timer, eller natten over, og så smøre alo vera på som en maske der skal sidde i et par minutter. Det virker rigtig godt for mig. Men det er pt den eneste pleje jeg giver min hud da jeg til hverdag følger jeres råd om ikke at bruge for mange produkter når man har de der røde bumser.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina møller

    I glemmer måske at nævne at det er perfekt at anvend Hylaron efter. Som med alt andet skal man bare sætte sig ind i hvad der skal bruges med hvad.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise Grosmann

    Jeg ser først nu, at I linker til mig, tusind tak for det. Og vi er jo så enige også om det her.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karin R

    Jeg har bestilt tid ved en kosmetolog til en behandling med dermaroller, da jeg ikke selv vil udføre det. Hvilken af jeres cremer, tænker I at jeg evt kan bruge 24 timer efter? Min plan er at give huden helt og aldeles fred i de første 24 timer

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Jeg ville holde mig til enten Antiage ansigtscreme, Ansigtsolien eller Alt i en creme. Der er ingen ingredienser i med risici for bivirkninger :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lilje

    Jeg rullede selv sidste år og har været super glad for resultatet.
    Men nu bruger jeg jeres skønne produkter og kan læse mig til, at det ikke er snart at bruge A serum og T zone peeling bagefter rulning. Men hvad med de dage man ikke ruller? Kan det fint bruges der? Og hvad med jeres Alt i en hyaleronsyre?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tirsdagstip: Drop vandet!