Tirsdagstip: Pas på huden især i varmen

31.07.18
Tirsdagstip: Beskyt huden mod de første solstråler

Tirsdagstip: Pas på huden især i varmen

Min hud er mere slidt end nogensinde. Så slidt at jeg hver eneste dag, skal gå så forsigtigt til værks, at vi er ude i en gamle favorit… Jeg har prøvet med alle mulige cremer, der skulle hjælpe barrieren, men huden fik først rigtig ro, da jeg smurte Kiehl’s Creme de Corps i ansigtet. I sidste uge var jeg til ansigtsbehandling, hvor eneste fokus var at få huden til at falde ned. Den svier, er rød og endda hævet rundt omkring i ansigtet. Det har selvfølgelig været vigtigt for mig at finde årsagen til den voldsomt slidte hud. Har jeg testet noget, der har været for voldsomt? Eller har jeg været for ivrig med eksfolieringen? Ingen af delene er tilfældet og i samråd med kosmetologen, fandt jeg frem til at synderen er varmen…

Pas på huden især i varmen
Sagen er den, at jeg sveder! Hvis du nu sidder og ruller med øjnene, fordi det gør vi jo alle sammen… ja! Og netop derfor er dette tip så vigtigt. Det, der er sket med min hud, er nemlig noget vi alle sammen kan komme ud for. Det er simpelthen en voldsom overeksfoliering forårsaget af, at jeg tørrer sveden af ansigtet. Selvom jeg altid går forsigtigt til værks og dupper med en serviet, så er frekvensen altså alt for høj. Servietter og solcreme i en uendelig cirkel ER hårdt for huden. Der er selvfølgelig ingen tvivl om, at du skal være grundig med solcremen. Derfor er det en rigtig god idé at se dine øvrige produkter og ritualer efter i sømmene. Måske er der et eller flere produkter, du bør undgå i en periode.

Ekstra sensitiv
Når huden er SÅ slidt eller bare er ekstra sensitiv, så er der nogle ingredienser, produkter og behandlinger, der kan være nødvendige at undgå. Alle ingredienser, der gør huden sart overfor solen, skal du i hvert fald være forsigtig med og overveje en ekstra gang. Det drejer sig om:

  • Æteriske olier: Der er desværre mange af de æteriske olier, der indeholder allergene parfumestoffer. Det er ikke blot uheldigt, hvis man lider af allergi. En hel del af dem kan give fototoksiske reaktioner altså gøre huden overfølsom over for lys og især sol.
  • A-Vitamin: Selvom det stadig er til debat, om det egentlig gør huden lysfølsom eller ej, så har jeg taget den med her. Min egen hjemmestrikkede teori er, at der er nogen, der reagerer, og som undtagelsen, der bekræfter reglen, er der naturligvis også masser, der ikke gør.
  • Eksfolierende syre: Alle former for syre der eksfolierer huden. Det er muligvis ikke et problem for de fleste, men det kan være en katastrofe for en sart hud som min.
  • Medicin: Det kan være dine p-piller, smertestillende, naturmedicin, psykofarmaka og meget mere. Sørg derfor for at læse indlægssedlerne til den medicin, du tager virkelig grundigt.
  • Peeling: Det gælder alle former for peeling. Hårdhændet rens og alle andre former for fysisk eksfoliering, uanset om det er en maske, renseprodukter, klud eller børste.
  • Laser: Det er meget bredt at skrive laser, alligevel har jeg valgt at gøre det. Desværre får man ikke lige god vejledning alle vegne. For eksempel er det uheldigt at gå igennem et forløb for at fjerne hår i ansigtet, hvis de bliver erstattet af et permanent overskæg af hyperpigmentering.
  • Micro needling: Der er mange, der anser de micro needling for fuldstændig harmløst. Det er jeg slet ikke enig i, og vi ser og hører om flere og flere resultater af det både på mail og facebook. Der er risiko for, at du får postinflammatorisk hyperpigmentering. Sørg derfor for at få RIGTIG god vejledning af en behandler, hvis du kaster dig ud i det.
  • Rygning: Det er desværre rigtig nok. Rygning skader kroppen. Det er endda bevist at rygere også har højere risiko for hudcancer.

Det er selvfølgelig vigtigst at være opmærksom på din hud. Listen er på ingen måde tænkt som en afkrydsningsliste over ting, du partout skal undgå. Det er muligt jeg har glemt noget, så må du endelig tilføje dem i kommentarfeltet herunder.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
8 kommentarer
Anne Kirstine

Hejsa 🙂
Skal jeg forstå det sådan at man skal holde holde lidt igen med fx AHA-serum i en periode?
Hilsen Anne Kirstine

Helene Randløv

Hej Anne Kirstine
Hvis din hud er irriteret, eller du oplever rødme eller lignende, så ja… det er. Ellers er det fint.
Kh. Helene

Pernille

Rigtig gode råd, hvad tænker I om makeup her i varmen? Min hud har det meget bedre uden for tiden. Det har min forfængelighed til gengæld ikke, og det er hårdt at skulle undvære, eller nå at svede det væk i løbet af ingen tid !

Helene Randløv

Hej Pernille
Der er farve i vores Alt i en Beskyttelse, og helt ærlig er det nærmest det eneste makeup, jeg bruger i øjeblikket. På de helt vilde dage tager jeg først lidt pudder og læbestift på og fikserer brynene med lidt gelé. Selvom min øjenskygge(primer) sagtens kan holde til sved. Så sveder jeg så ekstremt, at jeg ikke gider at gøre mig umage, hvis jeg får tværet det rundt alligevel.
Kh. Helene

Sara

Overgangsalder, overvægt og den ekstremt varme sommer får mig til at svede i stride strømme.
Så makeuppen er lagt på hylden for en stund. Men for ikke at føle mig helt “bar”, har jeg farvet mine bryn og vipper.

Helene Randløv

Hej Sara
Sidste år fik jeg “tatoveret” mine bryn, siden da har jeg nærmest ikke haft makeup på 😛
Kh. Helene

Pernille

Hej Helene, God idé med alt i en beskyttelse, tak for råd 🙂

Helene Randløv

Velbekomme, husk endelig at få en prøve, så du selv kan teste :-*

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *